Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvilke streamere kan vise Superliga og Champions League i 2024? - FlatpanelsDK

Hvilke streamere kan vise Superliga og Champions League i 2024?

27 Jun 2023 | Per Fanefjord Laursen |

Sportstema: Streamingtjenester træder for alvor ind i ringen for at erhverve direkte sportsrettigheder. Trenden når også Danmark, hvor Superligaen og en udvidet Champions League er i fokus.

Sports- og tv-branchen holder øje med, hvor rettighederne til Superligaen og en udvidet Champions League lander i 2024. Begge rettigheder bidrager væsentligt til at sikre loyale abonnenter hos Viaplay.

Viaplay Group har været Superligaens faste partner i årevis, og det vil nærmest være en sensation, hvis ikke der fra 2024 og frem er Superliga-fodbold på Viaplay, vurderer Tipsbladet.

Viaplay er næppe parate til at betale 100 eller 50 procent mere end den nuværende aftale, men ligaen er vigtig. Det vil være et tab, hvis ikke streameren kan vise en betydelig del af Superliga-kampene i de kommende år.

Forhandlinger om Superligarettighederne er netop gået ind i den afgørende fase, vurderer Ekstra Bladet. Den 10. maj blev de første bud indgivet, nu er man efter forhandlinger i en ny budrunde, hvor avisen vurderer, at TV 2 og Viaplay Group er de mest seriøse kandidater.

Tipsbladet vurderer også, at TV 2 Play er på sagen. TV 2 var også på banen i 2019 og har oprustet fodboldredaktionen. TV 2 har allerede Danmarks herrelandshold samt La Liga og Serie A, og det er oplagt med et par ugentlige danske klubkampe på TV 2 Play for at styrke interessen yderligere for Play-brandet. Men pris er smertefuldt for TV 2, der næppe kan og vil betale vild overpris for at komme ind på markedet.

Derimod er Tipsbladet i dyb tvivl om Discovery, nu Warner Bros. Discovery. Det amerikanske selskab mistede herrelandsholdet til TV 2, angiveligt uden så meget som at byde på rettigheden. Det er meget muligt, at man går man andre veje end fodbold.

 Læs også: Avis: Discovery skal ikke længere vise Superliga


Sport har brug for streamere – og omvendt

Direkte sport har brug for streamingtjenesternes gennemslagskraft – i takt med vigende lineær tv-sening – mens streamerne har brug for live sport til at fastholde abonnenter over lang tid. Det er en global trend, at streamingtjenester træder ind i ringen for at erhverve live sportsrettigheder. Mange er interesseret. Der er tv-selskaber med traditionelle lineære kanaler, der også tilbyder en streamingtjeneste, og der er de “rene” streamingudbyderne, for eksempel Netflix. Læs også: Apple tager opgør med sport i dyre, store tv-pakker Også tech-giganterne ønsker at styrke deres streamingtjenester med sport og dermed udvide den tid, forbrugerne tilbringer i deres økosystem. Endelig lancerer ligaer og de stærkeste klubbrands også specialiserede streamingtjenester for at etablere direkte forbindelse og relation til deres kernefans.

MLS Apple TV

Netflix er endnu ikke begyndt at streame sport, men Apple er med bl.a. MLS og MLB

Viaplay: Sport er vores kerneprodukt

Superligaens medierettigheder, der løber fra 2024 og frem, bliver en medieaftale på fire eller seks år. En realistisk mulighed er, at Viaplay og TV 2 Play deler ligaen. Viaplay og Discovery har delt rettighederne i seneste periode med flest ugentlige kampe hos Viaplay. - ”Sport vil også i fremtiden være et centralt kerneprodukt for Viaplay. Vi skal bevare positionen med de største og bedste sportsrettigheder i fremtiden," sagde sportschef Peter Nørrelund for nylig til Ekstra Bladet. Læs også: Økonomiske problemer presser Viaplay hårdt på sportsrettigheder Superligaen er 192 kampe pr. sæson fordelt over knap 10 måneder. Man kan betegne fodbold som ”live tv-drama uden manuskript” og tilsat en speciel kvalitet, som streamerne værdsætter. - ”Fodbold som tv-rettighed har en forudsigelighed, der har værdi for broadcaster eller streamer. Man ved, at der spilles igen i næste sæson, i følgende sæson, osv.,” sagde Head of business development Esben Halding, Divisionsforeningen, på CPH Future TV konferencen 7. juni, hvor han ikke kunne kommentere på det verserende Superliga-udbud.

Langt flere CL kampe

Som tidligere omtalt på Flatpanels er de attraktive Champions League-rettigheder også snart i spil. De udløber i 2024. Viaplay Group Danmark er ikke i tvivl om, at turneringen med de absolut bedste klubber fortsat har en betydelig eksklusiv tiltrækningskraft. Tidligere på året hentede man Brian Laudrup tilbage til Viaplay for at bidrage til Champions League dækningen. Det særlig interessante er, at Champions League-formatet justeres i 2024. Nyt er, at fire ekstra hold skal med, og at alle deltagende hold vil være sikret mindst ti kampe. Gruppespillet erstattes af en ligafase, som betyder 64 (+51%) flere kampe. - "Spørgsmålet er, hvorvidt prisen stiger sammen med det øgede antal kampe," sagde Natalia Borelius, projektdirektør hos analyseselskabet Mediavision, til fagmediet C21Media.

Hold øje med DAZN

Den tredje Superliga bejler, streamingtjenesten DAZN, er tilsyneladende ude af kampen, mener Ekstra Bladet. Den højprofilerede europæiske sports-streamer blev lanceret i 2016, og den London-baserede tjeneste er en førende platform med stadig voksende investeringer i sportsrettigheder, herunder tysk og italiensk topfodbold. - "DAZN er den største disrupter på markederne for sportsrettigheder. Den er den største sportsdedikerede OTT-abonnementstjeneste i verden, målt i forbrug, og tegnede sig i 2022 for omkring halvdelen af ​​alle streaminginvesteringer i sportsrettigheder (ex Kina). Indtil nu er den største rettighedsaftale i Italien, hvor DAZN i 2021 erhvervede eksklusive rettigheder til de fleste af Serie A-kampene," siger senioranalytiker hos Ampere Analysis, Daniel Monaghan.

Hvad med Netflix?

Siden start har streaminggiganten konsekvent afvist at tilbyde live sport til sine globale abonnenter med henvisning til de svimlende dyre rettigheder. Så sent som i december 2022, nedtonede Netflixs co-CEO Ted Sarandos alle tanker om sport. - "We’ve not seen a profit path to renting big sports," sagde han ifølge Front Office Sports. "We’re not anti-sports … We’re just pro-profit." Netflix har dog planer om en slags live sport ifølge Wall Street Journal. Streaminggiganten overvejer en stor celebrity golf turnering mellem professionelle golfspillere og Formel1 kørere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |