Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBlack Widow (simultan) omsatte for mere end Shang-Chi (bio-eksklusiv) - FlatpanelsDK

Black Widow (simultan) omsatte for mere end Shang-Chi (bio-eksklusiv)

11 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

Black Widow, som fik simultanpremiere hos Disney+ og biografer, har omsat for mindst 502 mio. dollars, mens Shang-Chi, der spiller eksklusivt i biografen, har omsat for 418 mio.

Black Widow vs. Shang-Chi

To Marvel-film med premiere kort tid efter hinanden, men udgivet under forskellige distributionsmodeller, giver os det hidtil bedste sammenligningsgrundlag mellem eksklusiv biografpremiere og simultanpremiere.
Disney+ Premier Access:
Leje af premierefilm i Disney+ appen (tillæg ift. abonnement).

PVOD (Premium VOD):
Leje/køb af premierefilm hos filmbutikker (Apple, Blockbuster, Google mv.).
Black Widow havde simultanpremiere den 9. juli og har i biografer verden over (ekskl. Kina) omsat for 377 mio. dollars, ifølge the-numbers.com. Oveni kommer minimum 125 mio. fra Disney+ Premier Access og PVOD, hvilket er opgørelsen efter 4 uger i dokumenter offentliggjort ifbm. Scarlett Johansson-sagen. Disney har ikke udsendt tal for hjemmeomsætning for de resterende ca. 60 dage frem til den 6. oktober, hvor filmen kom i normalt Disney+ abonnement. Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings fik eksklusiv biografpremiere den 2-3. september og har solgt billetter for 418 mio. dollars. Filmen spiller 70 dage eksklusivt i biografen og kommer i Disney+ abonnement den 12. november. Shang-Chi udgives derfor ikke på Disney+ Premier Access og PVOD.

Omsætning: Black Widow vs. Shang-Chi

Black WidowShang-Chi
Biografomsætning$377 mio.$418 mio.
Premier Access + PVOD>$125 mio.0
Total>$502 mio.$418 mio.
Flatpanels. Kilde: Disney, The Numbers
Ingen af de to film har spillet færdig i verdens biografer, men omsætningen er fladet ud. Danske biografer har boykottet begge film sammen med Eternals. Læs også: Analytikere: Disneys armlægning med biograferne er kun på pause Black Widow havde større produktionsbudget end Shang-Chi, så den skulle ud og indspille flere dollars, men omvendt har Shang-Chi fået bedre anmeldelser og blev søsat i en periode, der var mere gunstig for biografbesøg i flere regioner.

Udfaldet af "eksperimentet"

Disneys topchef, Bob Chapek, havde på forhånd betegnet eksklusivpremieren til Shang-Chi som "et eksperiment" uden at uddybe. Det eksperiment har nu fået et udfald, der kan tolkes på. Først og fremmest bør det understeges, at begge film har lavere omsætning end den typiske Marvel-film før corona. Hvad de to film kunne have omsat for i en tid før corona, kan vi dog kun gisne om. At biografomsætningen ligger relativt tæt kan vidne om en situation, hvor publikum – særligt i USA (49% af biografomsætningen) – aktivt tog valg om at få biografoplevelsen, selvom de med Black Widow havde et billigere alternativ. Eksperimentet synes at antyde, at Disney+ Premier Access og PVOD ikke markant påvirker biografomsætningen men i stedet giver filmstudiet ekstra omsætning – under omstændighederne. Disney får samtidig en større del af kagen, mellem 75-100%, ved hjemmeomsætning, mod ca. 50-60% af biografomsætningen. Disney+ Premier Access er kun tilgængelig i en håndfuld lande. Den ene gruppe fratages derimod deres foretrukne måde at opleve filmen på ved premieren, når den anden distributionspart får eksklusivret. Læs også: Disney+ får 13 Marvel-film i IMAX Enhanced, DTS-lyd Efter en periode med simultanpremiere har Disney sagt, at de året ud vil give alle film eksklusiv biografpremiere. Selskabet har ikke kommenteret på planerne for 2022. - Kilde: Disney, The Numbers (2), Reuters
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |