Kulturministeriet har udgivet rapporten ”Fremtidens danske indholdsproduktion” om hvordan finansiering af dansk indhold kan sikres i fremtiden. Nogle af hovedpunkterne er udvidelse af retransmissionsafgift, støtte til EU-kvoter og en lempelse af tv-reklameregler i Danmark. Rapporten indeholder 13 idéer til fremtiden.
Retransmissionsafgift i fokus
Tv-markedet er under forandring og 670.000 færre danskere så i 2016 flow-tv dagligt sammenlignet med 2012. Streamingtjenester vækster, men nettet af afgifter, som sikrer, at du indirekte bidrager til betaling af dansk produktion, er ikke gearet til denne nye realitet.
I marts 2017 nedsatte kulturminister Mette Bock et udvalg, der skulle undersøge fremtidig finansiering af dansk indholdsproduktion med særligt fokus på tv-indhold og film. Rapporten på over 100 sider er nu udkommet og kommer vidt omkring. Et af hovedpunkterne har været den såkaldte retransmissionsafgift, som opkræves af Copydan, når bl.a. YouSee og Stofa udsender tv-kanaler som DR og TV2.
Retransmissions-vederlaget udgjorde i 2016 over 1,1 mia. kr.
Foruden betaling for retransmission af tv-kanaler, skal tv-distributører såsom YouSee og Stofa betale for at tilbyde tv-kanalerne digitalt via streaming. Denne post stiger i takt med overgangen til streaming.
- ”Stagnationen i retransmissionsvederlaget er dog siden 2011 mere end opvejet af rettighedsvederlaget for de digitale tjenester, som er vokset fra ingenting i 2011 til godt 250 mio. kr. i 2016.”
Tilsammen udgjorde retransmissions-vederlaget i 2016 over 1,1 mia. kr.
- ”Danmark står historisk stærkt i forhold til finansieringen af dansk audiovisuelt indhold, og danskerne har aldrig før brugt så meget tid på de audiovisuelle medier, som det er tilfældet i dag. Men væksten i den audiovisuelle branche vil i fremtiden blive udfordret af øget international konkurrence og ændrede brugermønstre. Skønnet er, at de økonomiske midler til køb og produktion af dansk audiovisuelt indhold i 2025 vil blive 300 mio. kr. lavere end i dag. Derfor fremlægger vi et idékatalog til, hvordan vi i fremtiden kan skabe et bedre fundament for finansieringen af dansk audiovisuel indholdsproduktion,” siger professor, dr. jur. Thomas Riis, Formand for udvalget.
Men hvad sker der, når danskerne opsiger tv-pakkerne? Så skrumper retransmissionsvederlaget. Der betales nemlig i dag ikke retransmission, når danskere skifter til streamingtjenester såsom DR TV og TV2 Play. Det skyldes, at det er ”primær distribution” af indhold.
”DR & TV2 ødelægger markedet”
Den private del af branchen er utilfredse med, at DR og TV2 kan gå udenom mellemmanden og direkte til danskerne uden at være pålagt at betale noget, der tilsvarer denne retransmission. Stofa har bl.a. sagt, at DR og TV2 ”ødelægger markedet for tv-pakker”.
Brancheforeningen BFE efterlyser ”lige vilkår på tv-markedet”. BFE har udsendt en kommentar til rapporten.
- ”Det er et interessant forslag, at andre aktører også skal være med til at betale: Det vil betyde, at der kommer flere penge ind i miljøet – eller i det mindste kan det kompensere for det fald, der er risiko for med det nuværende system,” siger Laila Kelp Rasmussen, direktør for BFE.
- ”Men det ændrer ikke ved den grundlæggende problemstilling, at tv-distributørerne i dag gennem afgifter til rettighedshaverne de facto er med til at delfinansiere dansk indhold, som de statsejede tv-stationer frit kan stille til rådighed som streaming. Ud over de 3,5 mia. kr. som distributørerne betaler til tv-stationerne, betaler de også ca. 1,1 mia. kr. i rettighedsbetaling; det er stort set det samme som hele den samlede private branche af tv-producenter omsætter på et år.”
BFE kalder det desuden for ”unfair konkurrence”.
Rapport: Fremtidens danske indholdsproduktion - fakta
| Omkostningerne til køb og produktion af dansk audiovisuelt indhold er vokset 1,4 mia. kr. i perioden fra 2010-2016, og er nu cirka 6,3 mia. kr. |
| Rettighedsvederlagene for retransmission og digitale tjenester nåede et historisk højt niveau på over 1,1 mia. kr. i 2016. |
| Udviklingen forventes ikke at fortsætte. Finansieringsgrundlaget for dansk audiovisuel indholdsproduktion forventes i 2025 at være 300 mio. kr. lavere end i 2016. |
| Rettighedsvederlagene forventes at falde, så de i 2021 vil være cirka 110 mio. kr. lavere end i 2016 på grund af ændrede forbrugsmønstre. |
| Der er sket en accelererende udvikling i faldet af tv-sening på flow-tv. I 2016 var der dagligt 670.000 færre danskere, som så flow-tv på en gennemsnitlig hverdag end i 2012. |
| Næsten 10 pct. af de danske husstande har nu ikke et tv. For de 20-29-årige er der tale om næsten en fjerdedel. |
| Alligevel har danske forbrugere efter alt at dømme aldrig før brugt så meget tid på de audiovisuelle medier som nu, når både flow-tv og streaming, herunder on demand-sening, tælles med. |
13 idéer til fremtiden
Den private del af branchen får muligvis en hjælpende hånd, mens danskerne skal forberede sig på dyrere streamingtjenester. Med rapporten lægges der op at retransmission udvides til at omfatte on-demand-tjenester.
- ”Konkret bør ophavsretslovens § 35 om retransmission udvides til også at omfatte on demand-tjenesteudbydere ved, at on demand-tjenesteudbydere sidestilles med tv-stationer i § 35’s forstand.”
Det vil ”alt andet lige resultere i en stigning i rettighedsvederlagene”, fremgår det af rapportens forslag.
Det er 1 ud af i alt 13 idéer, som udvalget har publiceret i et ”idékatalog”, der skal sikre fremtidens finansiering af dansk indhold.
Blandt de andre idéer er en lempelse af de danske tv-reklameregler og støtte til EU-kvoter for europæisk produktion. Det er som svar på bl.a. populariten af Amazon og Netflix. Rapporten foreslår også at forøge støtteordninger.
Følg linket for at læse hele rapporten Fremtidens danske indholdsproduktion”.
Rapport: Fremtidens danske indholdsproduktion - Idékatalog
Idé I – Styrke on demand-tjenesteudbyderes bidrag til europæisk produktion
I forslaget til ændring af AVMS-direktivet lægges der op til et mere sikkert grundlag for ordninger, hvor on demand-tjenesteudbydere forpligtes til at bidrage økonomisk til fremstilling af europæiske produktioner, fx via nationale fonde.
En sådan ordning bør indføres i Danmark, idet den alt andet lige vurderes at kunne tilvejebringe et værdifuldt redskab til styrkelse af produktionen af dansk audiovisuelt indhold. I modsat fald vil investeringer kunne blive trukket væk fra Danmark, når andre lande i Europa indfører sådanne ordninger.
Regeringen bør som følge heraf også støtte forslaget til ændring af AVMS-direktivets art. 13, stk. 2, om on demand-tjenesteudbyderes bidrag til europæiske produktioner. |
Idé II – Lempe de danske reklameregler
De gældende danske tv-reklameregler, herunder også regler for sponsorering og produktplacering, indebærer, at internationale udbydere, herunder teknologivirksomheder, der driver betydelig forretning i Danmark, og ikke eller kun i beskedent omfang bidrager til dansk indholdsproduktion, er undergivet en mere fordelagtig regulering end tv-stationer baseret i Danmark.
Derfor bør det overvejes at lempe de danske reklamerestriktioner for danske tv-stationer, der faktisk i betydeligt omfang bidrager til dansk indholdsproduktion. Mest nærliggende er det at lade de danske reklameregler, herunder også regler for sponsorering og produktplacering, følge AVMS-direktivets minimumsniveau, inkl. de lempelser, der lægges op til med den igangværende revision af AVMS-direktivet.
Såfremt der sker en generel lempelse af de danske reklameregler, kan det for TV 2’s vedkommende på ejerskabsniveau besluttes om og i givet fald i hvilket omfang, disse muligheder skal udnyttes. |
Idé III – Arbejde for videodelingsplatformes ansvar for klarering af rettigheder
Internationale udbydere af videodelingstjenester med brugeruploadet indhold, som fx Google/YouTube og Facebook, har stigende betydning for den danske branche for audiovisuelt indhold. Disse udbydere er dog ikke pålagt at klarere rettigheder for det beskyttede materiale, som brugerne uploader på platformene, grundet muligheden for at påberåbe sig ansvarsfrihed i e-handelsdirektivet.
Regeringen bør støtte det igangværende arbejde i forbindelse med direktivforslaget om ophavsret i det digitale indre marked med en præcisering og skærpelse af udbydere af videodelingsplatformes forpligtelser og ansvar og arbejde aktivt for en fortsættelse af dette arbejde i andre sammenhænge, således at udbydere af videodelingsplatforme i højere grad kan bidrage til at sikre en sund værdikæde for audiovisuelt indhold. |
Idé IV – Udvikle og forøge støtteordninger
Offentlige støtteordninger er efter udvalgets vurdering et velegnet redskab til at bidrage til et mangfoldigt udbud af dansk audiovisuelt indhold. Udvalget anbefaler derfor, at der sker en udvikling og forøgelse af de eksisterende støtteordninger, i det omfang der kan findes økonomi til dette, fx gennem bidrag fra VOD-tjenester. |
Idé V – Øge DR’s samarbejde med den kommercielt finansierede del af tv-branchen og give øget adgang til DR-indhold
De ressourcer, der tilføres DR, giver mest dansk audiovisuelt indhold for pengene. Samtidig har DR’s ageren en betydelig markedsmæssig effekt for den kommercielt finansierede del af tvbranchen.
Det bør i den kommende medieaftale præciseres, at DR har en pligt til i øget omfang at samarbejde med den kommercielt finansierede del af tv-branchen, og hvor det er muligt understøtter denne ved at samarbejde og samvirke, således at DR ikke unødigt skader finansieringsgrundlaget for denne del af tv-branchen. I denne forbindelse kan der konkret stilles krav om, at DR stiller de DR-egenproduktioner, som DR ikke selv aktuelt anvender eller konkret planlægger at anvende i nærmeste fremtid, til rådighed for den kommercielle branche. |
Idé VI – Udvide ophavsretslovens § 35 til at omfatte on demand-tjenesteudbydere
Rettighedsvederlagsordningen er velfungerende og udgør et vigtigt bidrag til finansieringen af dansk audiovisuelt indhold. Derfor anbefales det, at indholdet af § 35 løbende holdes op mod den fortsatte teknologiske udvikling med henblik på konstant at sikre en løbende modernisering af aftalelicensbestemmelsen, så den matcher det til enhver tid værende teknologiske stade.
Konkret bør ophavsretslovens § 35 om retransmission udvides til også at omfatte on demand-tjenesteudbydere ved, at on demand-tjenesteudbydere sidestilles med tv-stationer i § 35’s forstand. |
Idé VII – Støtte indførelse af kvoter for europæiske produktioner
Internationale on demand-tjenesteudbydere har på få år opbygget en stærk position i Europa med et audiovisuelt indhold, der primært er amerikansk produceret.
I forslaget til ændring af AVMS-direktivet lægges der op til, at medlemsstaterne skal sikre, at on demand-audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion opfylder en kvote for europæiske produktioner. Regeringen bør støtte forslaget. |
Idé VIII – Tilskynde og facilitere samarbejde om alternative platforme
Den danske audiovisuelle branche vil komme i et stadigt dybere afhængighedsforhold til de internatio-nale teknologivirksomheder til skade for omsætningsmulighederne og dermed også – alt andet lige – til skade for den fremtidige finansiering af dansk audiovisuelt indhold.
Det bør overvejes, om den danske audiovisuelle branche, herunder danske public service-virksomheder, i fællesskab kan etablere samarbejdsmodeller, fx i form af etablering af en fælles platform med danskproduceret audiovisuelt indhold, der kan tiltrække brugere og annoncører og på den måde frigøre sig fra afhængigheden af internationale teknologivirksomheder og virke som modvægt mod disses rolle og styrke. Regeringen bør i denne forbindelse tilskynde og efter omstændighederne facilitere drøftelser om sådanne samarbejder. |
Idé IX – Stille vilkår om brug af aftalelicens ved offentlig støtte
På området for dansk audiovisuelt indhold bør vilkår for tildeling af offentlig støtte til film og tvserier m.v. i højere grad end i dag bidrage til at sikre, at det økonomiske kredsløb for produktion af dansk au-diovisuelt indhold fungerer. Støttemodtagere – danske som udenlandske – agerer på et dansk marked, som er skabt i samspil mellem mange interessenter; producenter, kunstnere, organisationer, tv-statio-ner, tv-distributører og offentlige institutioner, hvilket støttemodtagere drager fordel af. Derfor bør det være et vilkår for at få støtte, at det via rettighedssystemet sikres, at der går penge tilbage i kredsløbet, når produktionerne udnyttes.
Der skal sikres et lovgivningsmæssigt grundlag for, at Det Danske Filminstitut stiller som vilkår for udbetaling fra støtteordninger, at den nuværende praksis for opkrævning og fordeling af vederlag til rettighedshaverne skal kunne opretholdes og udbygges i takt med den teknologiske udvikling inden for rammerne af aftalelicenser i ophavsretsloven og tilsvarende områder. |
Idé X – Understøtte lige forhandlingssituation
I Danmark er der en velfungerende rettighedsmodel og et velfungerende aftalesystem på tv-området. Dette er vigtigt at bevare og udvikle. På onlinetjenester er systemet i flere sammenhænge ikke velfunge-rende på grund af ulighed i forhandlingsstyrken.
Regeringen bør derfor støtte art. 10 i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked om pligt til etablering af en forhandlingsordning. Det kan overvejes at udvide området for standardkontrakter til tv-produktioner. Såfremt rettighedsvederlagene for tv-distribution falder mærkbart, kan det derudover overvejes at udvide Ophavsretslicensnævnets kompetence til at fastsætte vederlag i urimelige rettighedsaftaler. |
Idé XII – Begrænse de ulovlige aktiviteter
Udfordringerne med ulovlige aktiviteter, herunder fildelingstjenester, udgør en markedsdominerende faktor, der begrænser indtægter og mulighed for forretningsudvikling i relation til audiovisuelt indhold. At begrænse de ulovlige aktiviteter vil bidrage til nye indtægter til dansk audiovisuel indholdsproduktion.
Regeringen bør fortsat spille en betydelig rolle som facilitator for samarbejdet mellem rettighedshaverne, teleselskaberne, platformene og andre aktører. Regeringen kan undersøge mulighederne for en bredere finansiering af indsatsen mod de ulovlige aktiviteter. |
Idé XIII – Fortsat bevare offentligt støttet indhold som lokomotiv for dansk indholdsproduktion
Offentligt støttet indhold skal være et lokomotiv for dansk audiovisuelt indhold og understøtte fortsat dansk audiovisuel indholdsproduktion. Systematisk tilstedeværelse af DR’s indhold og andet offentligt støttet audiovisuelt indhold på de internationale teknologivirksomheders platforme, som fx Facebook og Google/YouTube, vil efter udvalgets vurdering på længere sigt resultere i mindre dansk audiovisuelt indhold.
Udvalget anbefaler derfor, at offentligt støttet indhold – herunder DR’s indhold – som udgangspunkt ikke skal være tilgængeligt på de internationale teknologivirksomheders platforme. |
