Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWSJ: Apple tester forskellige tv-design - FlatpanelsDK

WSJ: Apple tester forskellige tv-design

12 Dec 2012 | Rasmus Larsen |

Wall Street Journal har netop hældt brænde på bålet omkring et fladskærms-tv fra Apple. De siger, at Apple i øjeblikket tester forskellige tv-design sammen med Sharp og Foxconn. Sidstnævnte producerer også Apples iPhones og iPads.

Apple tester forskellige tv-design

Wall Street Journal (WSJ) tager sjældent fejl, når det kommer til Apple-rygter. De har været notorisk korrekte, hvorfor medierne også tager det seriøst, når de skriver noget. Der spekuleres endda i, at Apple selv fodrer WSJ med små hints og fakta forud for produktlanceringer for at skabe ”hype”. WSJs meldinger er således første tegn på, at der ikke længere er tale om rygter, men noget konkret.

Apple TV
Apple tester ifølge WSJ forskellige tv-design. Her ses den nuværende Airplay-funktionalitet med Apple TV-boksen


Derfor er det interessant, at WSJ i dag skriver, at Apple netop nu tester forskellige tv-design. Det er i de ”tidlige faser” og tv-projektet er endnu ikke et ”formelt projekt hos Apple” endnu, siges det. Sharp og Foxconn er angiveligt også involverede i projektet. Sharp producerer tv-paneler og har mange gange været forbundet med Apple, blandt andet i forbindelse med deres imponerende IGZO LCD-skærme.

Foxconn producerer iPhones og iPads for Apple. Foxconn har også for nyligt købt en stor andel i Sharps skærmfabrikker. Sharps tv-fabrik kan producer både små og store skærme. Den bruges bl.a. til at producere Sharps 70-90” modeller i dag.

Såfremt rygterne er sande, så kan en introduktion være relativt nær. Test af design sammen med producenten af hardware er et af de sidste skridt i processen, hvilket må betyde, at Apple allerede har en konkret idé om hvad tv’et skal indeholde af funktioner og tjenester.

Det lader til, at der også allerede er massiv interesse for et ”Apple iTV”. Vi følger udviklingen.

- Kilde: Wall Street Journal

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Årets sci-fi film? 'Project Hail Mary' nu tilgængelig derhjemme

14 May 2026 |

Netflix hæver nu priserne i Danmark – reklamepakke i 2027

14 May 2026 |

Danske priser på 2026 TCL TV

13 May 2026 |

Nye danske dogmefilm lander på Netflix

12 May 2026 |

Power åbner i Field's og Bruuns Galleri

12 May 2026 |

Netflix bygger egen AI-stemmesøgning

12 May 2026 |