Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKinesiske OLED-producenter former alliance - FlatpanelsDK

Kinesiske OLED-producenter former alliance

18 Jul 2012 | Rasmus Larsen |

Det forlyder i dag, at en række kinesiske producenter af OLED-paneler er gået sammen i en alliance. Målet er at kunne konkurrere med de sydkoreanske, japanske og taiwanske skærmproducenter, i kampen om den næste dominerende skærmteknologi.

Kinesiske OLED-alliance

Samsung og LG var de to første skærmproducenter til at lancere et stort OLED-TV, og de har stadig planer om at lancere deres 55-tommer skærme senere på året. Senest gik japanske Sony og Panasonic sammen i en OLED-alliance og LG fik for ganske kort tid siden statsstøtte til OLED-udvikling. Taiwanske AUO har også store planer for OLED.

LGs 55-tommer OLED-TV
LG og Samsung bliver udfordret af en kinesisk OLED-alliance


Kineserne former nu en OLED-alliance for at kunne konkurrere. Der er ikke sat navne på alle partnerne, med både Visionox og Changhong nævnes. Ingen af de to ringer mange klokker for forbrugerne, men begge har aktiv OLED-forskning og produktion. Af andre kinesiske OLED-producenter findes Tianma, Irico og BOE. Foxconn, der producerer elektronikprodukter for mange af verdens største elektronikbrands, har også senest købt sig ind i Sharp for at starte skærmproduktion.

Kineserne er stadig ikke førende på skærmproduktion, men i forbindelse med overgangen til OLED-teknologi kan magtbalancen blive forskudt, ligesom den blev i sin tid da LCD-skærme vandt frem og LG og Samsung red på bølgen direkte ind i forbrugernes stuer.

I rapporten nævnes også, at de kinesiske skærmproducenter har stor tiltro til at OLED-skærme bliver standarden indenfor både mobile enheder, digitalkameraer, spilenheder, tv og tablets i fremtiden. Samtidig håber kineserne også på at erobre en del af belysningsmarkedet, hvor OLED-teknologi også har potentiale.

-Kilde: Digitimes

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |