Tv-forhandlere skal ikke kunne spå i MPEG2-sag
Dansk Erhverv er uenig med Forbrugerklagenævnet i, at tv-forhandlere skal kunne oplyse om ting, der måske vil ske engang i fremtiden. Dansk Erhverv er derfor gået til domstolene i en sag, som Forbrugerombudsmanden i dag vælger at gå ind i.MPEG2-sag bringes for domstolen
Forbrugerombudsmanden er i dag gået ind i en retssag til støtte for en forbruger, som vil have pengene tilbage for et fladskærms-tv, fordi han ikke var blevet oplyst om betydningen af, at tv-apparatet havde MPEG2-tuner. Sagen handler om, hvad forbrugerne skal have at vide, når de køber nyt tv. I den konkrete sag har Forbrugerklagenævnet afgjort, at en sælger af et MPEG-2 tv i januar 2008 skulle have oplyst om, at public service-kanaler ville blive sendt i MPEG-4 standarden efter 1. januar 2012, og at forbrugeren på det tidspunkt - fem år efter købet - måske ville få brug for en modtageboks.Afgørelsen blev truffet, selvom den endelige politiske beslutning ikke var truffet på det tidspunkt, og selvom den ikke var kommunikeret til forhandlerne. - ”Afgørelsen forudsætter, at forhandlerne kan spå om fremtiden eller er villige til at rådgive forbrugerne på baggrund af forventninger, der kan vise sig ikke at holde stik. Den har vidtrækkende konsekvenser, derfor har vi på vegne af branchen valgt at indbringe den for domstolene,” siger Lone Rasmussen, forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv. - ”Det svarer til, at ejere af en iPhone 3 kunne kræve penge tilbage, da iPhone 4 blev lanceret, fordi de ikke var blevet oplyst om, at der på et tidspunkt ville komme en ny model, der kunne noget mere,” siger hun.
Dansk Erhverv mener ikke, at forhandlerne skal betale penge tilbage for gammel mpeg2-fladskærmModtagebokse er fremtiden
Udviklingen går i dag næsten lige så stærkt på tv-området som på området for mobiltelefoni og computere. Der kommer hele tiden nye muligheder og dermed nye standarder. I stedet for at være nødt til at udskifte hele tv’et kan forbrugerne nøjes med at tilkøbe en modtageboks. - ”Tv’et fungerer og det kan hamle op med de nyeste tv, når blot der tilkobles en modtagerboks. Det er uholdbart, at Forbrugerklagenævnet med sin afgørelse gør behovet for tilslutning af en boks til en køberetlig mangel. Det gør teknologisk udvikling til en fejl ved apparatet, og det har intet med forbrugerbeskyttelse at gøre. Slet ikke når en af de få ting, vi med sikkerhed ved, er, at modtagebokse er fremtiden på tv-området,” siger Lone Rasmussen.Elektronikbranchens død
Hvis afgørelserne får lov til at stå ved magt, bliver resultatet, at forbrugerne kan kræve penge tilbage for produkter, der virker. Dansk Erhvervs analyser viser, at det i værste fald kan koste milliarder. - ”Hvis afgørelserne får lov til at stå ved magt, bliver det umuligt at drive forretning,” siger Lone Rasmussen og tilføjer, at danske forbrugere risikerer ikke at kunne finde de nye modeller i butikkerne. Dansk Erhverv er tilfreds med, at Forbrugerombudsmanden er enig i, at sagen er principiel og skal afklares ved domstolene. Læs også den tidligere debat her på FlatpanelsDK omkring emnet: Debat: Skal Tv-industrien betale 350 mio. tilbage? - Dansk Erhverv pressemeddelelse, red