Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips innovation på SID2006 - FlatpanelsDK

Philips innovation på SID2006

09 Jun 2006 | Rasmus Larsen |

SID (Society of Display) 2006 kører fra d. 4. til 8. juni i San Francisco. Messen bruges af langt de fleste store skærmproducenter og innovatører til at vise de nyeste og mest lovende teknologier frem til omverdenen og ikke mindst pressen. Flatpanels følger op på messens spændende nyheder og teknologier.

Philips har gennem mange år været en af de store og indflydelsesrige producenter. Det understreger de også på dette års SID2006 messe, hvor de viser en række spændende produkter og teknologier frem.

Den første, og mest innovative, er Philips 3D skærme. De kan levere et fuldt fungerende 3D billede ud fra blot en skærm. Der kræves ingen 3D briller eller filtre for at se effekten. Philips fortæller, at man i mange applikationer allerede optager og behandler signaler i 3D, men at de vises som 2D. Det er blandt andet dette aspekt man vil udnytte for at give brugeren en utrolig 3D gengivelse af billeder. Man kan ydermere konvertere 2D materiale til 3D og vise det på skærmen angiver Philips- Philips forventer, at det bliver en succes og pointerer allerede nu, at ting som computer animationer, herunder og animerede film, spil og deciderede 3D software vil drage fordel af den nye teknologi og allerede er mere eller mindre forberedt til at blive taget i brug. Philips fortæller også, at deres 3D displays er baseret på en teknologi kaldet WoWvx. Det er den seneste generation af et system, som de har arbejdet på i mange år. I starten forventer man, at 3D displays anvendes i blandt andet de såkaldte ”out-of-home” reklamer, 3D skiltning og medicinal industrien. Philips viste også deres nye Aptura system frem, som bliver aktuelt for sommerens nylancering af LCD-TV. Aptura systemet gør brug af en speciel type backlight, der åbner nye muligheder for LCD paneler. Ved at modulere frekvensen og få backlight enheden til at blinke hurtigt, kan man skabe hurtigere og ikke mindst klarere billeder i motion bevægelser. På dette års SID2006 viste Philips også hvordan man havde udvidet systemet til også at indbefatte en højfrekvent scanning metode. På langt de fleste LCD-TV oplever man slørede eller hakkende billeder ved panoreringer, f.eks. over en fodboldbane. Det vil Philips løse ved at forhøje frekvensen, som panelet opererer ved, til 120 Hz. Det vil give ydelse, som kan sidestilles med ydelsen for panoreringer på konventionelle CRT apparater angiver Philips.

Aptura systemets specielle type backlight kaldes HCFL (High-Output fluorescent lamp) og er en videreudvikling af traditionelle CCFL (Cold cathode fluorescent lamp), som bruges i stort set alle LCD paneler nu til dags. HCFL systemet kan blandt andet levere op til tre gange så lysstærke LCD paneler i forhold til traditionelle LCD paneler baseret på CCFL enheder. Det giver ydermere mulighed for at producere endnu større paneler, som kræver højere lysstyrke. Den sidste teknologi, som Philips lagde vægt på var LED. Philips angiver, at man vil anvende LEDs i fremtidige produkter, men at produktionsomkostningerne endnu er for høje. I denne forbindelse viste Philips en 32 tommer LED baseret LCD skærm. Den udmærkede sig blandt andet ved en højere farveunderstøttelse og mere klare farver i praksis i forhold til nuværende LCD paneler. Der vil blive gennemgået en række nye Philips slutprodukter fra mange forskellige markedssegmenter snarest. Følg med under Flatpanels artikler i bunden af forsiden for at læse meget, meget mere.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |