Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony har underskrevet TV/AV spin-off til TCL for 4,2 mia. - FlatpanelsDK

Sony har underskrevet TV/AV spin-off til TCL for 4,2 mia.

31 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

I en fælles meddelelse i dag bekræfter Sony og TCL, at de begge har underskrevet aftalen om at udskille Sonys TV/AV-forretning til et nyt joint venture-selskab.
Opdatering: Det bekræftes, at det nye selskabet skal hedde BRAVIA, Inc.
Planen blev annonceret i januar og i dag er det så definitivt, at Sony frasælger sin TV- og AV-forretning. - "Sony Corporation og TCL Electronics Holdings Limited annoncerede i dag, at Sony og TCL har indgået juridisk bindende endelige aftaler om et strategisk partnerskab inden for hjemmeunderholdningsområdet. Dette følger memorandum of understanding, der blev annonceret den 20. januar 2026," meddeler Sony Corp. og TCL i dag, den 31. marts 2026.

En aftale til over 4 mia. kroner

Værdien, der overføres til det nye selskab, er 102.8 mia. yen (ca. 4,2 mia. DKK) og TCL betaler Sony 75.4 mia. yen (ca. 3,1 mia. DKK) for at opnå majoritetsejerskab af Sonys TV/AV-forretning i et nyt, endnu unavngivet joint venture-selskab (51% TCL, 49% Sony). Joint venture-selskabet vil operere globalt og håndtere alt fra produktudvikling og design til produktion og salg. Det vil omfatte Sony TV, lydprodukter (inkl. hjemmebiograf), business-skærme, LED-skærme og projektorer. Det er uklart, om disc-afspillere er omfattet TCL skal levere teknologi og komponenter, herunder skærmpaneler og LED-bagbelysning, og producere. Som en del af aftalen overtager TCL 100% af Sony EMCS, et datterselskab ansvarligt for produktion af Sonys hjemmeunderholdningsprodukter. Diskussioner pågår om Sonys Shanghai Suoguang Visual Products, som også producerer Sony-produkter. Hvis dette erhverves, vil det øge den endelige pris. Det nye selskab forventes at påbegynde driften i april 2027. Det skal først godkendes af konkurrencemyndigheder.

Mange ubesvarede spørgsmål

Vi kender endnu ikke de specifikke detaljer, men Flatpanels ser partnerskabet som havende potentiale til at ændre magtbalancen på TV-markedet i en tid, hvor TCL allerede er ved at indhente Samsung, som har domineret TV-markedet de sidste 20 år. Den eneste bekræftede detalje om de første nye produkter er, at de fortsat vil blive solgt under mærkerne Sony og Bravia. - "Det nye selskabs produkter forventes at bære de globalt anerkendte navne "Sony" og "BRAVIA™" med det formål at skabe ny kundeværdi gennem mærkevarer som TV og hjemmeaudio-udstyr. Det nye selskab vil bestræbe sig på at skabe innovative produkter, der lever op til kundernes forventninger verden over og opnå yderligere forretningsvækst gennem fremragende operationel ekspertise. Derudover er Sony og TCL forpligtet til stærkt at støtte det nye selskabs bæredygtige vækst," sagde TCL og Sony.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix overhalede DRTV i første kvartal

13 Apr 2026 |

Oversigt: Philips 2026 TV-skærme

10 Apr 2026 |

YouTube-brugere klager over 90-sekunders reklamer – selskabet afviser

10 Apr 2026 |

Dit Smart TV crawler måske nettet mens du ser film

09 Apr 2026 |

Avis: LG vil købe QD-OLED paneler af Samsung Display

09 Apr 2026 |

Sony's første 'True RGB'-modeller lanceres til foråret

08 Apr 2026 |