Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Avatar: Fire & Ash' klar derhjemme: Her er den billigst & bedst - FlatpanelsDK

'Avatar: Fire & Ash' klar derhjemme: Her er den billigst & bedst

31 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

Du kan fra i dag købe Avatar: Fire & Ash og se den derhjemme. Flatpanels sammenligner priser og billed/lydformater.

Filmen frigives 104 dage efter biografpremieren, hvilket er den længste eksklusivperiode i danske biografer siden 2023. Ternet Ninja 3 blev holdt tilbage i 102 dage.

I dag kan filmen på 3 timer og 17 minutter endelig nydes hjemme i stuen eller hjemmebiografen via VOD-filmbutikker som Apple TV, Blockbuster og Rakuten.

Avatar Fire and Ash
Avatar Fire and Ash kan nu ses i 4K Dolby Vision og Atmos. Foto: Flatpanels

Her er Avatar 3 billigst

Avatar: Fire & Ash er udgivet i 4K-opløsning med Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd. Du kan dog kun finde den i bedste billed- og lydformat ét sted. Filmen kan pt. kun købes. Den kan lejes digitalt fra den 7. juli og udkommer på Blu-ray, 3D Blu-ray og UHD Blu-ray den 19. maj. Disney+ datoen er endnu ukendt, men der kan gå op til 2 måneder fra i dag. 3D-udgivelsen i 4K kommer samtidig med Disney+ premieren. Bemærk at Amazon for første gang er med i oversigten, da de er begyndt at sælge og udleje film i Danmark. Filmen er dog ikke frigivet i Danmark her til morgen – prisen opdateres snarest. Flatpanels har i tabellen sammenlignet priser og formater. Klik på prisen for at blive videreført til filmbutikken.

Avatar: Fire & Ash

KøbsprisVideoLydEkstra
Amazon149 kr.4K HDR10+5.1 surround
Apple TV app149 kr.4K Dolby VisionDolby Atmos
Blockbuster189 kr.HD5.1 surround
Google Play Film / YouTube179 kr.HD5.1 surround
Rakuten149 kr.4K UHD5.1 surround
Viaplay159 kr.HD?
UHD Blu-ray (19. maj)-4K DVDolby Atmos (TrueHD)
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix overhalede DRTV i første kvartal

13 Apr 2026 |

Oversigt: Philips 2026 TV-skærme

10 Apr 2026 |

YouTube-brugere klager over 90-sekunders reklamer – selskabet afviser

10 Apr 2026 |

Dit Smart TV crawler måske nettet mens du ser film

09 Apr 2026 |

Avis: LG vil købe QD-OLED paneler af Samsung Display

09 Apr 2026 |

Sony's første 'True RGB'-modeller lanceres til foråret

08 Apr 2026 |