Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic lancerer PX600 serien - FlatpanelsDK

Panasonic lancerer PX600 serien

15 Mar 2006 | rasmuslarsen |

Panasonic annoncerede i sidste uge fire nye modeller i PX600 Viera serien, som har flere spændende ting at byde på. Modellerne blev andet også vist frem på CeBIT messen.

De fire nye modeller kommer i størrelserne 37, 42, 50 og 58 tommer med de respektive modelnumre TH-37PX600, TH-42PX600, TH-50PX600 og TH-58PX600.

Den nye Viera line har integreret Panasonics nye PEAKS (picture enhancement accelerator with kinetic system) panel, et forbedret sortfilter og et opgraderet ”Real Black Drive System” ifølge Matsushita, som står bag Panasonics brand’et.
Matsushita lover ydermere, at de kommende Tv vil kunne vise et kontrastforhold på 4000:1 i typiske omgivelser og helt op til 10000:1 i mørklagte omgivelser.

Skærmene benytter tilmed en 16-bit signalproces, der sikrer et korrekt gammaforløb og præcis gengivelse af billedet. Med i kassen følger også fjernbetjeningen Viera Link, som kan styre en række enheder i hjemmebiografen nemt og bekvemt.

De nye Tv i Viera serien har naturligvis en HDMI indgang, men lader også brugeren indsætte hukommelseskort, hvis man eksempelvis ønsker at køre et slideshow på skærmen. Matsushita pointerer ydermere, at man har reduceret tykkelsen på glasset fra 2.8 mm til 1.8 mm, hvilket betyder lettere Tv. Opløsningen på de fire nævnte Tv er desværre ikke Full HD. Der tilføjes dog på sigt en 65 tommer model til serien, som hedder TH-PX600. Denne model vil angiveligt have en opløsning på 1920x1080 og byde på samme suveræne billedkvalitet som de andre. Du kan smugkigge på den nye Viera serie i først del af CeBIT messerapporten her: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=sh... 37, 42 og 50 tommer forventes at ramme Japan i midten af april. 58 tommeren lanceres i maj. I Europa bør vi nok væbne os med lidt større tålmodighed. Det forlyder, at modellerne får dagens lys at se i juni eller juli, hvor TH-PX600 ikke er medregnet. Priserne er endnu ukendte.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |