Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanelproducenter satser på LEDs - FlatpanelsDK

Panelproducenter satser på LEDs

07 Mar 2006 | rasmuslarsen |

Der har været en del snak om brugen af LEDs i LCD paneler det seneste stykke tid, men nu ser det endelig ud til at de store panelproducenter tager det endelige skridt og så småt begynder at tænke fremad.

Der er på det seneste introduceret forskellige notebooks med LED baserede LCD skærme integreret. De har dog været dyre, ikke mindst pga. de relativt høje produktionsomkostninger, som stadig binder sig til produktionen af LED backlightsystemer.

To af de største LCD panelproducenter, LG.Philips og Chi Mei Optoelectronics (CMO) satser allerede nu på at reducere produktionsomkostningerne for LED backlights.
CMO planlægger sågar at opføre en decideret LED backlightmodul fabrik ifølge den kinesiske avis Commercial Times.


CMO vil angiveligt placere LED faciliteten enten under et af de eksisterende datterselskaber eller stable et nyt datterselskab på benene. I starten skal der fokuseres på 32 tommer LED backlightenheder, som sættes i masseproduktion i tredje kvartal af 2006

Opto Tech, som er en større LED fabrikant, har ydermere bekræftet, at der er modtaget en større bestilling af LEDs fra LG.Philips. LED systemer skal angiveligt integreres i LCD-TV, som skal på markedet før VM 2006 i fodbold. Den kinesiske avis Economic Daily News pointerer ydermere, at Opto Tech allerede leverede de første sendinger til LG.Philips i februar.

Du kan læse meget mere om brugen af LEDs i LCD paneler her: http://www.flatpanels.dk/teknologi.php#16

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

01 Apr 2026 |

Test: Philips OLED950

01 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i april

01 Apr 2026 |

'Avatar: Fire & Ash' klar derhjemme: Her er den billigst & bedst

31 Mar 2026 |

PlayStations praksis med personlige spilpriser kan være ulovlig

31 Mar 2026 |