Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#38482
Hej

Mit gamle kassefjernsyn fra Bilka er gået i stykker, og jeg vil gerne have et nyt tv i fladskærmsformat.

Jeg er ret grøn hvad angår fladskærme. Dog har vi et Hitachi 32" i stuen, som egentlig fungerer meget godt til almindelig fjernsynskiggeri samt dvd.

Det fjernsyn jeg søger skal udelukkende bruges til at spille Xbox 360 og Wii på. Hvad angår Wii'en sender den ikke et HD-signal ud, så det er hovedsageligt min Xbox, jeg gerne vil have et skarpt billede fra. Jeg har et VGA-kabel, som på førnævnte stuefjernsyn får billede til at stå fantastisk skarpt, når jeg sammenligner med billederørs-tv'et.

Det jeg søger er en skærm, der gerne må være mellemstort. Altså fra 32" til 40". Mine behov er ikke superspecielle; jeg vil bare gerne have et skarpt billede og en nogenlunde lyd. Jeg regner ikke med at sætte ekstratilbehør til så som en medieafspiller eller nye højtalere. Tv'et skal heller ikke bruges til at se fjernsyn, hvor vi bruger Stofanet uden den der nye Zaptor-boks - det skal udelukkende bruges til spillebrug. Jeg har læst, at der ikke er nogen kæmpestor synlig forskel på HD Ready og Full HD, så jeg går nok efter førstnævnte. Kvaliteten af fjernsynet skal være nogenlunde, og der skal helst være mulighed for at få support fra butikken, hvis det går i stykker.

Prisen må maksimalt ligge på 5000 kr.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#38484
Du må nok indstille dig på at højttalerne bliver noget værre hø. Du får ikke gode stereohøjttalere i fladskærme til den pris - faktisk er det ret sjældent at man får gode højttalere i fladskærms-TV i det hele taget. Du vil være bedre tjent med at købe et sæt PC-højttalere med en sub til og stille ved siden af når der skal spilles.

Toshiba har nogle udmærkede modeller i den lave ende af prisskalaen, såsom C3500.
Af Wikzo
#38487
Altså jeg har altid levet med højtalerne, der er indbygget i fjernsynet, så ingen problemer dér.

I øvrigt har jeg set Zeptos tilbud om et Zview 32" Lcd til 2500 kr. Jeg læste lige lidt herinde; der er vist mange, som er skeptiske over for firmaet. Tror I, dette fjernsyn vil passe godt til mig?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#38489
Dette tilbud er da for længst udløbet. Der var udsolgt på få timer.
Af Wikzo
#38492
Nej, de har sat et nyt op, som starter den 16. juni.

Forresten: Hvis vi antager, at jeg gerne vil købe dit anbefalede Toshiba, hvor vil det så være billigst? Kender ikke rigtig nogle gode hjemmesider, og Google giver mig heller ikke de allerbilligste steder.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#38495
Jeg ville nok besøge prisdatabaser såsom hifipriser.dk eller kelkoo.dk som udgangspunkt. Du kan nok finde TV'et billigere i Tyskland, men der er der nok andre end mig, der har et par bedre links.
Af TYBO
#38503
Et godt udgangspunkt er at tage www.hifipriser.dk og søg efter 32".
Efter søgningen klikker du på pris og der bliver så sortert efter pris.
Så går du ned i listen indtil du finder en som du synes er ok....hold dig til kendte mærker og undgå lowend modellerne.

Når du har fundet TVet så tjek modellen på www.pricerunner.dk eller www.kelkoo.dk

Der er også penge at hente ved at købe i f.eks. tyskland. prøv f.eks. www.idealo.de.

Ellers er der også tit slagtilbud i elgiganten.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#38505
Til prisen er Zepto's model det bedste køb, men som udgangspunkt så kan du ikke regne med at du får fat i et TV til de penge. Der er tale om køtilbud, der hurtigt forsvinder.
Af DonAndersen
#38506
Jeg ville nok vælge at købe dette TV i Tyskland.

Så holder du budgettet nede og får samtidig et okay TV.

Samsung LE-32S62B

bliver ca. 3200kr inklussiv porto