22 nov 2007, 16:22
#26734
Jeg prøver at svare.
1080i er en højere opløsning end 720p.
Et 720p billede er 1280x720 pixels, et 1080i billede er 1920x1080 pixels.
Forskellen ligger kun i hvordan billedet tegnes på skærmen.
i'et står for interlaced, og p står for progressiv.
Forskellen er så at man på xxxi signaler tegner hver anden linie på skærmen det for hvert billede, og det derfor teoretisk kræver to billeder for at tegne et helt billede. Ved xxxp signaler tegnes alle linier for hvert billede.
Interlaced er teoretisk skidt da der kan ske ændringer fra billede til billede, men i praksis tror jeg ikke man kan opfange det.
Almindeligt gammeldags tv-signal har dog altid været interlaced uden at det har gjort så meget.
På moderne lcd skærme betyder det endnu mindre, da billedet lagres digitalt, og hele skærmen dermed optegnes for hvert billede, selvom der kun er nye oplysninger for hver anden linie.
Faktisk skifter lcd skærmens pixler (ved ikke med plasma) kun tilstand når de får besked på det, hvor gamle CRT skærme jo genoptegnede billedet 50 gange i sekundet (100x ved 100Hz tv), hvilket kunne give en flimrende effekt.
Jeg kan på mit Sony D3000 absolut ingen forskel se på 720p vs. 720i eller for den sags skyld 1080i vs 1080p. Billedet står fuldstændig stabilt uanset hvad.
Teknisk set er 1080p bedre end 1080i, men jeg er ikke overbevist om at 720p er ligesågodt som 1080i.
Grunden til at man bruger interlacing er båndbredde. 1280x720 billede består af 921600 punkter, hvor der skal sendes data om 3 farver for hvert punkt (+ sikkert andre ting). 1920x1080 består af 2073600 punkter, altså over det dobbelte. Ved kun at sende hver anden linie opnår man en halvering af båndbredden, og komme tæt på kravene for 720p.
Dette er interessant da det stiller mindre krav til elektronikken i afspiller (DVD eller spillekonsol eller whatever) og modtager (TV eller monitor), og til kablet mellem enhederne (HDMI o.a.). Derfor findes der også HDMI kabler der ikke kan klare 1080p, da de ikke kan nå højt nok op i båndbredde. Og nogle afspillere/modtagere kan ikke klare 1080p, da den elektronik der bruges ikke er kraftig/god nok.
Håber dette svarer på dine spørgsmål. Det er ikke et emne det er let at give et simpelt svar på.
Senest rettet af IvRak 22 nov 2007, 16:34, rettet i alt 1 gang.