13 mar 2013, 09:06
#182954
Man kan godt få et ret naturligt og behageligt billed ud af det, hvis man skynder sig at slå væk fra den selvlysende normalindstilling man mødes med første gang, man tænder tv'et. Jeg skal ikke kunne sige, om målinger vil vise, at det er helt skævt, men så længe jeg synes, det ser naturligt ud, gør det ikke så meget. Jeg synes ihvertfald ikke det ser så "fladt" og kunstigt ud, som det Sony HX720, jeg først købte. Der hvor jeg synes, den største forskel i forhold til VT50 er, er i naturudsendelser, hvor især græs og træer ser "forkert" ud uden jeg helt kan sætte fingeren på, hvad der er galt. Måske er det bare mine indstillinger, der ikke er optimale.
Største ulempe for mig er den spejlblanke skærm, der i dagtimerne giver mange refleksioner trods lukkede persienner. Jeg er heller ikke imponeret over sortniveauet om aftenen (har altid haft alt lys slukket), men det hjalp meget at få lys op bag skærmen. Baglyskontrollen er ikke for god. Den "overreagerer" på f.eks logoer, så det er ikke kun på plasmaskærme kanal 6 logoet volder mig problemer. Desuden er funktionen slet ikke tilgængelig i flere af indstillingerne.
Derudover er der et par småting som ujævnt lys/skygger langs især øverste kant ved lys skærm (der er billeder af det i ejertråden på AVForums). Ikke det store problem, da det primært ses i reklamer. Men pinligt for en topmodel. Dog vist kun på 55" udgaven, det ses. Reklamer med hvid baggrund kan også se ret grumsede/beskidte ud.
Største fordel er selvfølgelig, at tv'et kan tåle at blive brugt, hvilket mit VT50 ikke kunne. DFC, blæsere og buzzing savner jeg heller ikke. Ikke at mit var slemt mht buzzing.