Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#181389
Jeg er ved at gå amok. For en uge siden måtte jeg returnere to stk. Philips 42PFL6007 da de efter nogle dage viste problemer med artefakter især ved hurtige bevægelser, vandrette linjer i billedet ved lyse baggrunde, urimeligt langsomme menuer (nogle gange hang de helt fast og jeg måtte slukke og tænde for TV'et for at kunne skifte kanal), og til sidst begyndte de gud hjælpe mig at slukke og tænde for sig selv.
Jeg troede så, at jeg var på mere sikker grund ved at købe to stk. Samsung UE40ES7005 da de er blevet skamrost i diverse tests. Jeg har kun lige fået dem sat op her til aften, men oplever allerede:
- artefakter i mindst samme grad som på Philips
- at jeg på det ene TV kun kan få tunet ind på 5 kanaler, hvor alle gratis kanaler let findes på det andet. Jeg kan f.eks. ikke finde DR1, men sagtens DR3. De to TV står 3 meter fra hinanden og er sluttet til samme antenne. Jeg havde ingen problemer med at finde kanalerne på de to Philips TV, der var tilsluttet samme antennestik. Jeg oplever desuden, at mens Viaplay app'en på Philips var ret overskuelig og intuitiv (omend langsom), er den rodet på Samsung. Når man vælger film, får man også de film, der burde ligge under lejefilm, og omvendt. På flere af filmene får jeg en besked om, at jeg desværre ikke kan se alt indhold på dette TV - hvad f..... er det for noget bras? Er dette symptomatisk ved alle nyere TV? Jeg har da aldrig oplevet noget lignende på mit flere år gamle LG plasma TV. Hjæælp før jeg går helt amok..
Senest rettet af Alfa 07 feb 2013, 22:17, rettet i alt 1 gang.
Af Alfa
#181402
Kan det overhovedet lade sig gøre at få et godt LED TV med en wi-fi brugergrænseflade og dertil hørende apps. der fungerer upåklageligt? Eller er det bedre at vælge et TV uden wi-fi og købe f.eks. en Apple TV boks? Hvilket TV opfylder bedste billede og ingen fejl p.t.?
Af Alfa
#181480
Havde d.d. fat i Samsungs kundeservice, der påstod, at de ikke har noget med Viaplay app'en at gøre, og at de bare tillader Viaplay adgang til deres smart TV platform. Jeg kontaktede så Viaplay, der har svaret, at den rodede menu i app'en vil blive ordnet til i morgen, men at man ikke kan afspille HD film på Samsungs 2012 modeller, hvilket skyldes den app, Samsung har udviklet til dem.....!?! Den lader vi lige stå lidt. Altså tror Samsung, at det er Viaplay, der har udviklet app'en, og Viaplay tror, at det er Samsung. De ander med andre ord ikke hvem, der har ansvaret, og hvad de går og laver. Nok om det - hvis app'en ikke virker ift. HD film, ryger de to TV direkte retur til butikken. Det duer bare ikke.
Af Alfa
#181514
Jeg har nu fået svar fra både Samsung og Viaplay. Samsung har lovet at kontakte Viaplay for at få dem til at rette DERES app, og Viaplay har erkendt, at app'en er deres produkt og deres ansvar. De oplyser, at de vil arbejde på at få den rettet, men uden at oplyse en tidshorisont. Samtidig har de så desværre fjernet stort set alt indhold fra app'en. Jeg har 30 dages returret på de to TV, og hvis det ikke er rettet indenfor denne periode, er jeg jo nødt til at returnere dem igen.
Af stenoer
#182355
Har også tænkt på at skifte mit philips 42plf6007 ud med samsungs 7 serie og er derfor lidt spændt på hvad det er endt med eller rettere om skiftet er de ekstra penge værd mht specielt bevægelsesslør, (refleksioner) og viaplay?

Har med mit 42pfl6007 også haft mange af de problemer du nævner, men en del er dog mindsket eller tilsyneladende væk efter nyeste software opdatering. Fx viaplay incl sportsdelen fungerer ok (er blevet lidt hurtigere men er stadig langsom...; billedkvaliteten på viaplay er ens med kvaliteten over den bærbare via hdmi, de horisontale striber er væk og bevægelsessløret er ligeledes mindsket.