Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Chilli
#163668
Nu har jeg i 2 år prøvet at få lidt mere forståelse for hvad jeg skal se efter når jeg gerne vil have en kombineret pc monitor/tv.
Normalt giver jeg op fordi jeg synes der er virkelig mange hensyn at tage og når jeg har læst diverse fora og anmeldelser ender jeg bare med med flere og flere spørgsmål.
:s
Ude i butikkerne, som jeg har besøgt, er service et fremmed ord, måske fordi jeg er hunkøn.
Jeg har opgivet det og har valgt at købe det over nettet. Dog har mine besøg gjort, at jeg har valgt mærke (næsten)da jeg ikke rigtig kan finde nogle fra Philips ud over Philips 26PDL4906H skal det nok være en Samsung. Men hvilken?
Samsung SyncMaster T27A750
Samsung SyncMaster T27A550
Samsung SyncMaster T27A950
Skærmen skal bruges til pc spil, mmo og lettere grafik samt tv, dog ser jeg ikke meget tv, men vil selvfølgelig gerne, at det kan holde nogle år ud i fremtiden.

Mit grafik kort er et Nvidia GTX 5060Ti og kan klare en ret stor opløsning
Maximum Digital Resolution 2560x1600
Maximum VGA Resolution 2048x1536
men det har jeg opgivet af få understøttet

Jeg ville virkelig blive glad, hvis jeg endelig kunne få en ny skærm, pt bruger jeg to 19 tommer LG 1982U og en Dell, samt sende mit 17 år gamle Sony TV på pension.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#163694
Det kommer først og fremmest an på, hvordan du modtager Tv-signaler. Er det via antenne eller kabel-tv og hvilken udbyder har du?

Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at vælge den dyre T27A950 over T27A750, med mindre du specifikt går efter det særprægede design. Det er ikke billedmæssigt en bedre skærm.
Af Chilli
#163706
Aj hvor var det godt jeg skrev her igen og ikke bare købte en.
Hvis designet, så godt som, er den eneste forskel så vil jeg da hellere købe den billige.
Selv om jeg ikke havde noget imod at betale noget mere da den skal bruges både til tv og monitor,
men ikke kun for udseendet.
Jeg bor i boligforening så det er via antenne og Yousee og har bare et almindeligt antenne stik i væggen.
Mit internet er også Yousee.