Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Kustoden
#1529
Okay jeg er ved at være seriøst forvirret omkring hvilken skærm jeg skal vælge.

Egentlig havde jeg besluttet mig for Samsung's 930BF pga. den lave responstid, jeg kan dog ikke lade være med at være lidt trist over dens - ifølge diverse anmeldere - ringe farvegengivelse. Jeg vil meget gerne kunne se mine fotografier so korrekt som muligt (indenfor et prisniveau på 3000) men samtidig skal den også kunne spille spil fornuftigt...

Nu har jeg så opdaget en anden skærm, ViewSonic's VX924 som skulle gengive farver rigtig flot!

Men anmeldelserne på denne og mange andre sider, hævder at responstiden er langt fra så god som lovet alligevel hævder de samtidig, at den er kanon at spille på, men ikke til at se film på. Hvordan hænger det sammen?

Jeg har ikke brug for en skærm der er god til video, men jeg har brug for en der viser godt farve og billede og er god at spille på.

Er VX924 så ikke at foretrække frem for 930bf?

På forhånd tak

Lasse
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#1530
Så vidt jeg har forstået, så skal den bare bruges til noget hobby-redigering af fotos, ikke? Jeg tror du maler fanden på væggen, for ingen af skærmene er RINGE til at vise farver. Der er bare nogen der er bedre, som er baseret på enten et PVA/MVA eller S-IPS panel - de koster så også en del mere.

Alle TN paneler har problemer med at vise video, så det kan næppe komme som en overraskelse. Læs nogen af anmeldelserne herinde, forklaringen er skrevet mange steder.

Jeg tror ikke du vil blive skuffet over hverken 930BF eller VX924 - hvis du har læst nogen af siderne herinde om f.eks. responstid, så har du også set at selvom en fabrikant skriver at skærmen er på 4 ms så er den det ikke i virkeligheden. Det er kun ved én speciel farveovergang at skærmen kan levere 4 ms eller også opgiver de det som grey-to-grey overgangen hvilket kun giver dig den halve sandhed.
Af Kustoden
#1541
Det er muligt at jeg overreagerer, men jeg vil hellere bruge lidt mere tid på at finde den skærm der er aller mest egnet til mine behov. Også selvom forskellen er marginal :)

Jeg har ligepræcis med 930BF'eren hørt at dens farver skulle være en smule "vage" eller kedelige. Det afskrækker mig en del!

Mht. VX924 var jeg forvirret fordi jeg læste mig til at responstiden var meget dårligere end hævdet - men at skærmen samtidig kørte spil rigtig godt.

Tror valget falder på VX924 men det er godt nok en jungle! :o
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#1547
Mht. responstiden, så kan jeg hurtigt hive luften ud af ballonen:
Der er ingen skærme der kan levere hvad de lover mht. responstid over hele farvespektret. Når Viewsonic skriver at de nu kan give 3 ms respons, så er det kun gældende for en enkelt farveovergang, hvilket jo i realiteten er fuldstændigt ubrugeligt. Ikke desto mindre er det dette tal som industrien har valgt at måle hinanden på, så vi andre stakkels forbrugere kan bare sidde og følge med i hvordan responstiderne nærmer sig µs uden at vi rent faktisk får noget ekstra for pengene...

En reel responstidsopgivelse ville inkludere de målegrafer du finder på tomshardware.com hvor alle transitioner er inkluderet, så man har en chance for at se om det er ren luft eller om fabrikanten har noget at ha det i.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#1561
Men anmeldelserne på denne og mange andre sider, hævder at responstiden er langt fra så god som lovet alligevel hævder de samtidig, at den er kanon at spille på, men ikke til at se film på. Hvordan hænger det sammen?
Når vi nævner at den ikke er god til at se film på, er det primært pga. det man kalder videonoise. Det er ikke fordi den er for langsom.

Den kommer dog ikke ned på de 3 ms, som yakken også siger. Men det er også gældende for en typsik 8 ms skærm. De ligger måske omkring 20-25 ms i gennemsnit.

Hvis du kan se sammenhængen?

Specifikationerne er ikke sandheden - desværre. :((