Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af kj12
#79924
Hej med alle jer kloge ud i fladskærme.

Jeg er i gang med at gøre mig selv klogere og mere kompetent, så jeg kan indhandle mig en skærm, som jeg kan få glæde af. Jeg har kabeltv, yousee. Har et par steder læst om om Common interface slot og noget med et kort fra yousee.

Kan nogen fortælle mig, om det er nødvendigt med slig opsætning, for at kunne se digitalt tv? Og/eller hvad det skal til for?

Jeg har også hørt om problemer vedr min HDD. Kan man optage digitalt ved at føre signalet fra tv til HDD eller er det evigt ligegyldigt, hvad man gør, for man kan ikke optage digitalt?

Er faldet lidt for Philips eller Sony.
Mange takker på forhånd.
Af RogueAgent
#79928
Hvad det første spørgsmål angår, så er det IKKE nødvendigt med et CI modul og kort for at se digitalt tv fra yousee. Du vil dog være begrænset til SD kanaler og en enkelt HD kanal (DR HD). Vil du kunne se flere HD kanaler, f.eks. Kanal 5 HD, TV2 Film HD osv, så kræver det et tillægsabonnement som er afhængig af CI modul og kort.

Hvad angår din HDD, så er det kun muligt at optage digitalt på en Yousee box - og du vil ikke kunne brænde dine optagelser ud på en DVD, de er låst til harddisken. I det tilfælde vil det iøvrigt være boxen og ikke dit TV der skal have CI kortet.

Hvorvidt du kan optage signalet fra dit TV ned på din nuværende harddiskoptager, afhænger nok af dit TV's muligheder, men det vil under alle omstændigheder skulle foregå via scart.