Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#61246
Hejsa

Her er endnu et af de mange spørgsmål om hjælp...
Jeg sidder idag med et ældre 32" HD-ready Samsung LCD-tv, og pines hver eneste gang jeg skal se en film. Det er simpelthen på tide med noget nyt!

Jeg har idag en meget lys stue, med nogle store vinduer så umiddelbart vil jeg jo satse på endnu et LCD-tv. Kæresten har også for vane at sætte pause på en serie eller lignede, for derefter at lave noget andet i et par timers tid. Hun er desværre ringe til at slukke for TV'et så burn-in er endnu en faktor der holder mig til LCD.

Som afspiller har jeg min PS3, som både vil agere som Bluray-afspiller, samt streame HD-materiale fra min computer. Kort sagt, vil stort set alt blive kørt over HDMI fra PS3'en. PS3'en er også forbundet optisk med surround-forstærker, så lydkvaliteten i TV'et er ikke supervigtigt. De interne højtalere vil primært blive benyttet af kæresten til TV-kigning.
PS3'en vil også blive benyttet til spil...


Jeg har selvfølgelig kigget lidt rundt omkring og har snævret målet lidt ind.
Foreløbig kigger jeg på de nye fra Samsung med LED-belysning - især 46B7070-udgaven. Jeg forventer og håber at det vil være kvanteskridt fremad i kvaliteten sammenlignet med det jeg har idag. jeg har dog ikke set dette TV "live", og derfor venter jeg utålmodigt på testen her på Flatpanels :)

Link til Samsung

Alternativt har jeg kigget lidt efter Philips 42PFL9803H, men jeg syntes alligevel den er lige pebret nok. Jeg har dog kun hørt godt om Ambilight, og syntes billedet virker en anelse mere flydende end gennemsnittet.

Link til Philips


Så har vi en skærm som Sony W5500. Jeg har ikke set den, men har hørt meget godt om denne... Ellers er jeg selvfølgelig åben for forslag.

Diverse ekstra info:
Vi sidder knap 3m fra TV'et.
Jeg ønsker at være relativt fremtidssikret og vil derfor gerne have mpeg4-dekodning.
DLNA etc. er ikke voldsomt vigtigt, da min PS3 kan det samme og mere til...

På forhånd tak for hjælpen :)
Af Kief
#61250
Hvis du alligevel streamer via PS3'en kan du jo overveje at kigge på 6050 i stedet for 7070.. Det er samme overvejelser jeg går med.. Du sparer 2.000 kroner og det du mister er DLNA (som din PS3 klarer) og så noget internet@tv - sikkert meget sjovt men nødvendigt?

De 2.000 kan du så kaste efter din pige, så bliver du ekstra populær :)
Af xcardman
#61264
en samsung 7070 har lige så meget genskin eller mere end plasma.

pågrund af dens ultra clear panel