Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Rednalyn2
#57402
Hej alle fladpaneler!

Jeg overvejer at anskaffe mig et fladskærms tv.

Jeg har læst lidt frem og tilbage herinde, og har fundet frem til det må være et med paneltypen plasma som jeg skal have, da jeg primært vil skulle se film.

Min kilde til tv'et vil være fra min computer, som jeg bruger som dvd afspiller. Jeg har desuden nogle HD film i MKV format som jeg også vil kunne afspille på skærmen.

Jeg bruger ikke så meget kabeltv signalet fra yousee, så det vigtigste for mig er altså et godt billede fra min pc.

Har set bekendt der har et panasonic pv60, og når han sætter den til at vise signal fra computeren, så kan han ikke bruge hele skærmen, idet der kommer 2 sorte bjælker op. Og man kan ikke zoome ind på billedet der, så det er jo lidt ærgeligt, når filmen har sorte bjælker i top og bund, at man så ender op med et tv der har fire sorte kanter :)


Har også kigget lidt rundt herinde, for at fornemme hvad der er hot, og kan forstå det igen er panasonic med deres px80, som er et godt køb. Men har det også samme problem med visning af pc signal, eller kan man zoome ind eller gøre noget?

Eller skal jeg over i en helt anden skærm?

Prisen er selvfølgelig en faktor, og de 5000 lyder overraskende billigt, men ville jeg vinde meget ved at gå op og købe 1920*1080 udgave af px80'eren, mht at få et pænt pc billede? Eller betyder det ingenting, når billedet er blevet skaleret, og "musikken spiller"? O_O
Af Rednalyn2
#57403
Jeg sidder forresten ca 3,2 meter fra skærmen.
Af Illgor
#57405
Full hd udgaven hedder pz80/85 og hvis dit grafikkort understøtter den opløsning og du har pengene til det, så skulle jeg mene at det er en god investering når du lige netop får signalet fra pc da der så ikke skal skaleres. Man kan lige pt få 46" pz80 for ca 9k.
Udover den højere opløsning vil du også få et bedre billede ved at købe den bedre udgave sefølig :p
Af Rednalyn2
#57409
Vil billedet blive markant bedre fra en pc, i 1920*1080 end ved eksempelvis 1024*768 eller 1366*768?

Jeg skal jo ikke lave dokument arbejde på den, men blot se videofiler fra den.
Af Ponduus
#57412
Du vil altid få et bedre billede fra computer til tv, hvis du sender i tv'ets opløsning. På den måde undgår du at få de sorte bjælker og skærmen skal ikke skalere billedet.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57423
Problemet med PX80 i native opløsning er at 1024x768 jo ikke er en widescreenopløsning, men 4:3. Da de enkelte pixels er aflange, så bliver arealet dog effektivt 16:9 på selve skærmen. Når du så smider et PC-signal i 1024x768 til skærmen, så vil din PC stadig behandle det som 4:3 og det giver nogle uheldige effekter når du ser film.

PX80 kan dog godt modtage 1080p signaler, så hvis du i stedet sætter din PC til at outputte 1920x1080 ved 24 Hz, så skulle PX80 gerne opfatte det som et 1080p24 signal, som den så selv nedskalerer korrekt og bibeholder 16:9 formatet. På den måde vil du også få afspillet dine MKV filer i 24 Hz (eller rettere ved 96 Hz på skærmen).

PZ-modellerne vil dog native køre 1080p og vil kunne vise 1920x1080 uden skalering.