Naiera skrev: ↑21 apr 2026, 19:34
Modstanderne af “woke” er godt nok vanvittige. Det er de eneste der er gået fra snøvsen på grund af “woke”. Dem der hævdes at være “woke”, er typisk bare normale mennesker med fornuft og empati. Som så ofte er det en bøhmand som højrefløjen selv har fundet på, så den behændigt kan bestemme hvornår og hvordan den skal besejres. Så har de vundet endnu en kulturkrig over venstrefløjen, mens deres elskede milliardærer og korrupte politikere i mellemtiden har smadret planeten endnu mere, slået flere uskyldige mennesker ihjel i mellemøsten og stjålet en endnu større del af alle pengene i hele verden.
Som jeg ser det, er der efterhånden mange, der er “gået fra snøvsen”. Og grundlæggende er jeg enig med dig i, at det som udgangspunkt er et gode at være woke - i hvert fald i den mere klassiske forstand.
Jeg betragter faktisk mig selv som old‑school venstre‑centrist woke; jeg er ud over klassiske kristne værdier om kærlighed og næstekærlighed, mildhed, ansvar og den grundlæggende fordring om at se mennesket før fordømmelsen også opflasket med den old‑school, gode klassiske Star‑Trek‑wokeness, hvor humanistisk universalitet, nysgerrighed, pluralisme og idéen om, at fremskridt kræver intellektuel og etisk udvikling, var bærende værdier. Den slags idealer, som en moralsk konsekvent og stoisk Jean‑Luc Picard gerne insisterede på: rettigheder, værdighed, proportionalitet og en urokkelig tro på, at civilisation måles på, hvordan vi behandler hinanden, også når det er upraktisk. Fornuft, tolerance og empati er i min optik ikke bare abstrakte dyder, men noget grundlæggende civiliserende, der gør det muligt at være uenige uden at blive fjender og noget der i bedste fald kan være potentielt udviklende for sociale fremskridt, i modsætning til de moderne udartninger af wokeness og anti-wokeness.
Desværre er det i dag den modsatte udvikling vi ser. Der hvor det er gået galt, og dér hvor moderne wokeism er kammet over, er dér hvor den er blevet en form for performativ moralsk absolutisme, hvor identitetspolitik fungerer som social valuta, og hvor indignation nærmest er blevet en konkurrencesport. Når man gør krav på definitionsmagten over sproget, intentioner og moralsk status, når man udskammer folk for ligegyldighede og bagateller ender man paradoksalt nok ender med at reproducere nogle af de samme intolerante mekanismer, som ellers oprindeligt var det der skulle bekæmpes. Det er dér, hvor man bliver svinet til for ikke at kende et andet menneskes selvopfundne, virkelighedsfrakoblede og grammatisk eksperimenterende pronominer, blot fordi man uanende taler ud fra sin umiddelbare perceptuelle læsning af situationen. Eller som i eksemplet med Pragmata, at man nærmest skulle være at regne som moralsk degenereret eller pædofil, hvis man så meget som bare overvejer at spille et spil, der portrætterer en faderrolle i forhold til en android med et kunstigt ansigt. Det er ikke de klassiske woke‑værdier, der er problemet, det er de ekstremiserede, diskursive udartninger og den 'weaponisation' af dem man ser i den diskursive kulturkamp, der åbenbart raser.
Og den moderne anti‑woke‑bølge er mindst lige så rædderlig: Den reducerer enhver form for social retfærdighedstænkning til “marxisme”, fremstiller basale høflighedsnormer som totalitarisme og får kollektivt nældefeber af eksistensen af en brun Disney‑prinsesse. Den ene side vil annullere dig for at trække vejret forkert, den anden for at foreslå, at mennesker måske bare som udgangspunkt bør behandles ordentligt. I den forstand er de moderne udartninger af wokeness og anti‑wokeness blevet lidt som at vælge mellem pest og kolera - de forråder begge de som udgangspunkt værdige værdier, de oprindeligt skulle forestille at bygge på.
Og det er netop derfor, jeg finder det så befriende, når nogen leverer en jordnær kritik, der ikke handler om moralsk panik, men bare om: “det fangede mig altså ikke rigtigt”. I alt det her hysteri er det ret tydeligt, at problemet ikke er Capcom eller spillet. Problemet er, som jeg kaldte dem “de selvudnævnte moralske brandvagter med permanent vredesudløst næseblod over popkultur”, der helt åbenlyst har mistet jordforbindelsen og trænger til at blive beamet op til Picard og få læst og påskrevet, hvad der udgør grundlæggende civilisatoriske værdier: proportionalitet, intellektuel redelighed og evnen til at skelne mellem reel skade og symbolsk støj, der reelt kun går de reelle oprindelige og mere anstændige sande woke værdier direkte imod.
