Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af otruz
#87861
Hej. Købte et Philips 37PFL5604H for 4500,- i Bilka i sidste uge og er ikke helt tilfreds med det, når jeg ser alm. tv. Det underlige er, at nogle kanaler har et godt/skarpt billede med gode farver og go sort. Andre kanaler er grumsede og uskrape, så det ikke er til at holde ud. Jeg har kabeltv fra yousee gennem boligforeningen, dvs ingen digital boks, bare et antennestik.

Jeg går og spekulere om det kan skyldes mit antennekabel, der er ca 20 m langt og den boks der deler mit signal fra stuen, hvor jeg har et ca 5 år gammel Samsung stående. (her er billedet perfekt, og det har det altid været).

Det skal siges at: alle kabler og stik og boksen er fra Silvan (cheap stuff)

Afstanden til Philipset er ca 2-3m

Kanaler med godt billede er tv2, dr, svenske og tyske.

Med dårligt er tv3,3+, 6'ern, zulu, film.. mtv er det dårligste med meget grumset billede.

Hvad skal jeg gøre? Ved godt at tvet ikke er med 100hz, men det har da alle de "nødvendige specs" i dag.. som full hd og digital tuner..

Nogen har har nogle råd, eller ideer om hvad det kunne skyldes og hvad jeg skal gøre?

Mvh
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#87864
Ser du digitalt TV, eller er det analogt? Dit TV er jo i stand til begge dele da du får signalet fra Yousee, så hvis du ikke har sat kanalerne op digitalt, så kan du risikere, at det er det analoge signal du kigger på.

Hvis det er digitalt, så vil nye kabler ikke hjælpe. Du får ikke bedre kvalitet med bedre kabler når signalet er digitalt - her virker det eller også gør det ikke.

100 Hz vil ikke gøre noget posititvt for billedet om du så havde det, og fuld HD giver heller ikke nogen forbedring da du jo ser på alm. TV-signaler, som kun har en opløsning på 720x576.
Af BrianH
#87868
Det er ikke tv'et. Der er dem der ikke er vilde med Philips, men hvis antennesignalet er i orden, så viser det er godt og skarpt billede.

Problemet er altså i dit antennesignel. Hvis vi går ud fra det er godt, lige det når frem til din lejlighed/hus, så er det dig selv der ødelægger det med dårlige kabler, samlinger og fordelinger.

Start med at købe et 2 meter antennekabel med falsmonterede stik: http://www.av-connection.dk/?PGr=2451&ML=316
Bær tv'et hen til det antennedåse hvor kablet kommer ind, og tilslut tv'et direkte her. Hvis billedet er perfekt er alt godt, så er det bare at finde ud af hvor du ødelægger det.
Hvis det er dårligt helt henne ved vægdåsen kunne du prøve med en antenneforstærker http://www.av-connection.dk/?PGr=890&ML=495 og se om det hjælper.
Af otruz
#87892
Tak for svar. Dvs at tv'et er udelukket, hvad angår dårligt billede?

Inde i menuen står der at mine kanaler er analoge. Og det var også kun analoge kanaler den fandt ved søgning da jeg installerede for første gang. Har ikke noget tv abonnement hos yousee, men det er vores udbryder i boligforeningen, så derfor har jeg ingen digital boks, og derfor kan vel kun se de analoge, eller hvordan?

Ok, godt råd. Det er vel pengene værd at prøve, men med de kabler kommer det vel til at koste en formue, når jeg skal have min 20 m! Det kan vel ikke være selve vægdåsen, da billedet er godt på mit Samsung i stuen. Jeg mistænker derfor det kabel jeg har lagt, og tænker det kan være at jeg har skadet dem på en måde eller anden.. fx ved døre og der hvor den sidder fast med clips.

Hvad gør en antenneforstærker og hjælper den meget på billedet?
Af dkscan
#87893
Hos YouSee er alle kanaler, der er i ens analoge pakke, tilgængelige digitalt uden at det koster ekstra. Der er endda lidt flere kanaler, da visse kun sendes digitalt.
Så prøv i første omgang at lave en søgning efter de digitale kanaler. Hvis dit kabel er for dårligt vil det på digitale kanaler vise sig ved at de enten slet ikke dukker op eller at de pixellerer, fryser eller at signalet falder periodisk ud. Billedkvaliteten påvirkes derimod ikke som det er tilfældet med analoge kanaler.
Godt antennekabel behøver ikke at koste mere end ca. 5 kroner meteren. Husk at bruge hf-tætte antennestik, altså dem lavet helt i metal.
Af noxity
#87894
otruz skrev:Tak for svar. Dvs at tv'et er udelukket, hvad angår dårligt billede?
Prøv at tilslutte dit Philips der hvor dit Samsung er sluttet til i dag. Så kan du se om det er kabellængden som ødelægger billedet. Hvis du kører med analoge kanaler, så er mit bud at det er kabellængden som er et problem.
Af BrianH
#87902
otruz skrev:Tak for svar. Dvs at tv'et er udelukket, hvad angår dårligt billede?

Inde i menuen står der at mine kanaler er analoge. Og det var også kun analoge kanaler den fandt ved søgning da jeg installerede for første gang. Har ikke noget tv abonnement hos yousee, men det er vores udbryder i boligforeningen, så derfor har jeg ingen digital boks, og derfor kan vel kun se de analoge, eller hvordan?

Ok, godt råd. Det er vel pengene værd at prøve, men med de kabler kommer det vel til at koste en formue, når jeg skal have min 20 m! Det kan vel ikke være selve vægdåsen, da billedet er godt på mit Samsung i stuen. Jeg mistænker derfor det kabel jeg har lagt, og tænker det kan være at jeg har skadet dem på en måde eller anden.. fx ved døre og der hvor den sidder fast med clips.

Hvad gør en antenneforstærker og hjælper den meget på billedet?

Yousee har gratis digitale versioner af de analoge kanaler, men det er ikke sikkert din boligforeningen sender dem videre til dig, men det burde de gøre.

En antenneforstærker forstærker antennesignalet - det er meget enkelt. Hos mig har jeg meget støj på tv'et uden forstærkeren.