Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#7880
Hej.

Jeg har tænkt mig at skifte min gamle CRT-skærm ud med en fladskærm, jeg ved bare ikke rigtig noget om fladskærme. Den skal bruges til, billedredigering (Hjemmesider, grafik til afleveringer i skolen), kodning, lektier, en smule 3D-arbejde (Da jeg bruger det i skolen til at lave tegninger af det produkt som vi skal aflevere, og jeg selv sidder og laver lidt i fritiden) og spil (Hovedsageligt simulationsspil).

Budgettet skal være indenfor rigmelighedens grænser, altså omkring en 2-4000 vil jeg tro, men ved ikke helt hvor meget en ordentlig skærm koster.

Har kigget på:
LG Flatron L1980Q
LG L1770HR-BF

Men som sagt så ved jeg ikke hvad der er godt, så jeg håber at der er nogen der kan hjælpe mig mig med at finde en god skærm, og det behøver ikke at være en af de to nævnte.

Håber at min opdatering svarer på dit spørgsmål Rasmus
Senest rettet af NeTsRaC 14 aug 2006, 16:49, rettet i alt 4 gange.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#7905
Så kommer det næsten klassiske spørgsmål: :) Hvilken form for billedredigering?

Umiddelbart egner ingen af disse to skærme sig til billedredigering med mindre vi snakker ren fritidsinteresse.

Har du noget budget på forhånd?
Af NeTsRaC
#8097
Rasmus, spørgsmålet er besvaret i den opdateret beskrivele ^
Af SLL
#8108
Hvis man ikke har meget strenge krav til skærmen, at den ikke skal bruges professionelt, så er det ikke så svært.

Først skal du lige finde ud af om det skal være en widescreen (bredformat) eller alm. 4:3 skærm (helt firkantet skærm). Widescreens har vundet meget indpas her på et sidste. Selv sværger jeg stadig mere til 4:3 skærme.

For 3-4000 kr. kan du godt få en udemærket 20,1 tommer skærm.

Når du også skal bruge skærmen til grafik og gaming, så kunne du f.eks. gå efter en skærm med -> S-IPS 8ms, S-PVA 8ms eller S-MVA panel. Her får du et godt panel med gode farver, samt gode synsvinkler.

Find ud af, om det skal væere en LG/Philips, Samsung, Viewsonic, DELL, NEC... eller et helt andet kendt mærke. Det laver alle gode skærme som du vil kunne bruge.

Indenfor de specs. jeg nævner, kan du sagten finde en god allround skærm. Prøv at taste oplysningerne ind på edbpriser.dk, og søg.

Du kunne også begynde, at læse lidt på de emner der finder her på sitet, hvor igennem du måske kunne finde lige den skærm der opfylder dine krav.

Hvis uheldet med skærm skulle være ude, så kan du jo altid få pengene tilbage inden 14 dage.

Mvh. SLL
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#8153
Jeg er meget enig i SLLs betragtninger. Umiddelbart vil jeg også mene at budgettet rækker til en 20 tommer skærm, og så kommer afgørelsen mellem widescreen eller det traditionelle 4:3 format.

Af konkrete bud vil jeg sige ViewSonic VX2025wm. Her får du meget for pengene, samtidig med, at du får en bedre skærm rent billedmæssigt end de to LG skærme du har kig på nu.

Hvis du øger budgettet en smule, så er NEC 20WGX2 og Samsung 215TW ganske interessante.

I 19 tommer synes jeg ViewSonic VP930 er ganske attraktiv, hvis man bryder sig om designet.