Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#74872
Jeg har nu efterhånden læst mange indlæg på denne ganske udmærkede hjemmeside - men har endnu ikke (I behøver ikke sende mig links på de indlæg som har behandlet emnet) kunnet finde nogen som har påtalt det relativt store strømforbrug en Plasmaskærm har i forhold til en LCD. Det var en af de faktorer som var medvirkende til at jeg valgte en LCD med LED bagbelysning. Der er nok ingen tvivl om at Plasma i den dyre ende har et bedre billede, når man læser diverse anmeldelser - men når man har børn som jævntlig bruger skærmen om eftermiddagen og man selv sidder og kigger om aftenen, så bliver det da til nogle timers kiggeri. Så gør det en forskel om man forbruger 130 Watt eller 500 Watt.
Af Mons
#74875
Tillykke med dit LED tv - dejligt du er glad for det :)

Men hvor får du lige de wattangivelser fra?
130w til 500w - det er da en heftig difference!

Kiggede lige hurtigt i testsektionen på plasmaskærme..

LG PS8000 blev reduceret fra 296watt til 221watt efter kalibrering.
Panasonic V10 fik reduceret sit strømforbrug fra 335w til 196w.
Panasonic X10 gik fra 160w til 121w efter kalibrering.
Panasonic G10 gik efter kalibrering fra 300w til 180w

Så selvom plasmapaneler bruger mere strøm end LCD, så er der da stadig et stykke op til de 500 watt som du nævner.. ;)
Af Nick_S
#74876
Spørger du om noget eller prøver du at belære os andre om noget? For jeg vil VIRKELIG gerne se den plasma skærm der i kontinuerligt brug, bruger 500W?!

Som du vil kunne se i diverse tests af fladskærmene her på siden bruger en full hd panasonic topmodel 200 watt. En hd ready panasonic bruger omkring 120 watt. 500 watt er fuldstændig hen i vejret.

Når det så er sagt mener jeg bestemt ikke at det er på fladskærmen man skal spare pengene på strømmen. Skift dine elpærer, dit køleskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler hvis du er besat af at spare penge på strøm.
Så har du råd til at have et tv der er værd at se på! ;)

edit: fik lige læst mit indlæg. der kommer en lidt uheldig tone frem kan jeg se. Men du må endelig ikke opfatte det personligt :) tillykke med din nye skærm og go søndag!
Af cannavaro
#74877
Sakset fra denne hjemmeside.

Effektforbruget er en af de parametre der oftest misinformeres omkring på nettet. I specifikationerne for et TV angives det maksimale effektforbrug altid, hvad enten det er et LCD eller et plasma TV, men da LCD skærme har en konstant lyskilde, så vil dette altid bruge samme effekt, hvor plasma skærmen vil bruge strøm afhængigt af hvor lyse farver der skal vises på skærmen. Indtoget af LED belysning har dog givet LCD en gevaldig fordel ift. plasma på dette punkt og du vil typisk kunne spare halvdelen i el med en sådan model ift. en tilsvarende størrelse (og opløsning) plasma-skærm.


Ingen Plasma-skærm anno 2009 bruger 500 Watt ved almindelige standardindstillinger, endda langt fra. Faktum er, at Plasma og LCD-skærme bruger nogenlunde samme mængde strøm.

Den lille merudgift hvert år på at have et Plasma-Tv, i forhold til f.eks. et LED-TV er efter manges opfattelse ikke så væsentlig. Et LED 40" Samsung Tv starter alligevel fra 10000 Kr, hvorimod en tilsvarende, måske efter manges opfattelse endda er en bedre skærm, f.eks. i form af Panasonic G10, kan købes for 8000 Kr, jamen så skal der alligevel et par år til, hvis man har en idé om, at man gerne vil spare penge på at have sit LED-Tv i forhold til sit Plasma.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#74880
Vi har en opsamlende artikel på vej, som samler alle vore målinger. Den kommmer nok i løbet af efteråret når vi har målinger nok. Men 500W er nok lige voldsomt nok. Et Pio 50" bruger 310 W på toppen.
Af xcardman
#74881
Man ser jo forskelligt på det.

men er lidt kold over mit 300 watt ved aften brug.

om så en led brugte 10 watt, skulle jeg ikke have en.

strømforbrug kan ikke gøres op i billedekvalitet.

Vi ser frem til oled

Men det er vel heller ikke et led tv på 50 tommer men 40 tommer
Af xcardman
#74882
Men det er lidt sjov med strømforbrug

de fleste har ps3 anlæg og andre ting ved siden af.
Det strømforbrug snakker ingen om

kun på en skærm
#74884
Er det ikke sådan at LCD bruger strøm konstant da der hele tiden er blus på panelet, medens plasma vil variere efter hvor meget lys der er på skærmen. Dvs. at effektopgivelsen er vel ved maks. forbrug og det er ved et helt hvidt skærmbillede, men da jo ikke vil være sådan i virkeligheden vil det reelle strømforbrug på plasma være mindre end maks. opgivelsen og derved på niveau med LCD eller ???

Er der nogen der har målt forbruget over f.eks 1 time på hhv. Plasma og LCD på samme film/udsendelse så man kan se det reelle forbrug.

Mvh
Th@mas
Af Figr
#74905
Der ramte jeg da vist et ømt punkt. Beklager naturligvis hvis jeg trådte nogen over tærerne. Det er da glædeligt hvis man kan kalibrerer sig ud af problemet.
Jeg indrømmer jeg tog fejl omkring de 500 Watt. Et LX 5090 H angives til at bruge 438 Watt - og jeg er nu klar over det er ved max udnyttelse. Det er dog også en slat.
Når man ser på et af de nyeste Panasonic TXP54Z11 så angives et gennemsnitligt strømforbrug på 320 Watt og et tilsvarende 46" på 240 Watt. Et Samsung LED B7070 i 46" angives til at forbruge 105 Watt.
Af xcardman
#74907
Nej du rammer ikke et ømt punkt
Men du skriver 500 watt først gang.
samt ingen størrelse.

Men jeg vil stadig ikke have et LED, hvis man vægter billedekvalitet

du får ikke samme billede fra et samsung 7070 og mit pioneer 500M.
uanset strømforbrug eller andre ting.

at du vægter strømforbrug er fint nok, jeg kan bare ikke bruge det til noget.
#74910
Th@mas skrev:Er det ikke sådan at LCD bruger strøm konstant da der hele tiden er blus på panelet, medens plasma vil variere efter hvor meget lys der er på skærmen.
Læs lidt højere oppe i tråden. Det er besvaret af cannavaro, som quoter vores artikel om plasma vs. LCD.
Th@mas skrev:Er der nogen der har målt forbruget over f.eks 1 time på hhv. Plasma og LCD på samme film/udsendelse så man kan se det reelle forbrug.
Ja, alle vores tests har sådan en måling. Hvis du ikke kan vente på vores opsummerende artikel, der samler alle disse målinger, så må du kigge i hver enkelt anmeldelse.[/i]
Af RogueAgent
#74913
Figr skrev:Jeg indrømmer jeg tog fejl omkring de 500 Watt. Et LX 5090 H angives til at bruge 438 Watt - og jeg er nu klar over det er ved max udnyttelse. Det er dog også en slat.
Det er det da - men som andre har været inde på, er det heller ikke et forbrug apparatet nogensinde vil komme op på i praksis, medmindre man konstant viser et helt hvidt billede, og samtidig har lys og kontrast skruet op til torch-mode.

Det svarer lidt til at opgive brændstofforbruget for en bil når den kører 130 km/t i tredie gear, fremfor gennemsnittet ved normal brug.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#74915
Faktisk så er effekforbrugsangivelserne ret venligt angivet. Ser man på stort set alle andre specifikationer, så er det best-case-scenario der opgives. Med effektforbruget ved du, at det aldrig bliver værre. Det er da lidt opløftende når man tænker over det...

Vores artikel vil indeholde en komplet liste (som løbende opdateres) med alle de TV vi har testet, hvor før, efter og standby-forbrug vil kunne ses på en graf. Der vil også blive nogle interaktive muligheder for sortering, omrokering mv. så man kan sammenligne de TV man har lyst til.
Af Nick_S
#74918
Figr skrev:Der ramte jeg da vist et ømt punkt.
Hehe, elsker at du tror det er vigtigt for "os" (plasma fortalere/brugere) at vores skærme bruger mere strøm end din gør.