Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Blitz24
#69464
Hej

Jeg har nu haft min Kuro i 2 dage og jeg må sige at jeg er skuffet over hvor meget larm den lukker ud.
Hvis jeg ikke har strømbesparing på "2" så er den virkelig høj.

Jeg kan ikke lade værd med at lægge mærke til det specielt om aften hvor jeg skruer ned for lyden.
Lyden bliver påvirket af strømstyrken og billede skift samt kanal skift. Er det normalt? For 18 K skulle jeg mene at den skulle være lydløs men, I guess not!

Overvejer at aflevere den tilbage, men er i tvivl om
den skal have tid til at køre ind. Er der noget jeg kan gøre, eller går det væk med tiden?

Rasmus
Af N4Ld3
#69465
Det er normalt at plasma summer/brummer. Det er måden det er opbygget på der gør det. Jo lysere billede jo mere summen/brummen.
Af keler
#69466
Ved ikke om dit støjniveau er normalt, men det er hvert fald normalt at støjen går væk under kanalskift, og vender tilbage når kanalen popper frem. Og selvfølgelig også af billedskift, da det er under hvide scener skærmen arbejder mest og derfor udleder mest strøm. Sådan i korte vendinger ;)
Af Blitz24
#69467
Er virkelig i tvivl, fordi det er mit første plasma tv.
Har haft Dell lcd 37" og hun sagde intet. Jeg kan jo ikke have 5090'ern på strømbesparing 2 resten af dens levetid. Crap :((
Af Peter VTEC
#69468
Jeg tror det er MEGET forskelligt fra eksemplar til eksemplar hvor meget de "larmer". Jeg har selv en Pioneer LX5090 og den er så godt som lydløs, det er kun hvis jeg er helt tæt på skærmen jeg kan høre en svag panel summen, men altså ikke noget der ændrer sig ved meget eller lidt lys på skærmen.

Er den købt i DK, så giv Pioneers hotline et kald den skulle jo isåfald være dækket ind af pdp+ garantien, for en ting er sikkert du får ikke et andet tv med et ligesågodt billede på.
Af Blitz24
#69474
Jeg har købt den hos 2tal, er det så ikke dem jeg skal have fat i?
Af Peter VTEC
#69475
Jeg ville nu egentlig hellere lige tage en snak med Pioneer, de vil sikkert evt. sende en tekniker ud på din adresse. Har du ikke sådan et pdp+ hæfte der fulgte med dit tv?
Af Blitz24
#69476
pdp+ hæfte? Nope, kun brugsanvisning i 723 sprog.
Skal jeg bruge den til noget? Jeg tænker på når jeg ringer...
Af TvHomer
#69531
Pioneer har ikke lagt pdp+ service hæftet ved skærme siden april, oplyser de.

Det du skal bruge er blot din købskvittering.

Jeg har selv fået et 5090H i sidste uge, og må sige jeg er ovenud tilfreds, selvom der da er en svag brummen, hvis jeg er tæt på fjernsynet og ikke har lyd på.

Jeg kører også strømspare 2, og regner da med at blive ved med det.

Jeg er selv meget "støjfølsom", men oplever det overhovedet ikke som noget jeg bemærker eller irriterende, selvom jeg kan høre det, når jeg skruer ned og går lidt tæt på tv´et.

Støjen er ikke så slem som nogle af de panasonic skærme, jeg har set på.

Super lækkert tv, og jeg har endda ikke engang fået digitalt endnu :)
Af Peter VTEC
#69536
Okay, det var jeg ikke klar over de ikke havde, har du fået det at vide fra Pioneer selv? :)
Af TvHomer
#69541
Ja, det har Niels fra Pioneer skrevet til mig, da jeg spurgte hvordan jeg skulle forholde mig efter købet af min, og der heller ikke var et servicehæfte med i kassen.

pdp+ servicen gælder stadig, og det er nok med din købskvittering.
Af Blitz24
#69619
Jeg kører også strømspare 2, og regner da med at blive ved med det.




Jeg snakkede med Pioneer i dag, og kom frem til at den skal tilbage hvis du kan høre lyden/larmen fra 5 m eller mere.

Du kan ikke køre den på strømspare 2, fordi det øger risiko for "burn in" De anbefaler at man går ned på 1, ikke længere
:((
Af TvHomer
#71277
5 meters afstand, skriver du.

Er det når skærmen er muted og på hvilken strømspareindstilling?
Af bantam
#71281
Jeg kan ikke umiddelbart se noget problem i forhold til burn-in i at anvende strømspareindstillingen i mode 2 efter en evt. break-in-periode på få hundrede timer - faktisk er det sådan, at i mode 2 (som stort set ser ud til at fungere som mode 1) belaster panelet mindre end mode 0/FRA.

Faktisk er det Average Picture Level (APL) man stiller på - og den direkte ulempe ved mode 2 er, at man mister noget punch i billedet, da lyse scener dæmpes mere end i mode 0 - og derved spares på strømmen i mode 2.

Det betyder omvendt, at mode 0 slider mere på panelet - og for det ikke skal være løgn vil en ISF-indstilling potentielt kunne drive panelet længere ud end mode 0 - altså levere mere lys/punch i billedet.

Det er muligt at Pioneer har en yderligere forklaring på, hvorfor mode 2 skulle øge risikoen for burn-in - og i så fald vil jeg meget gerne høre om det - måske er det noget at lære. Det eneste jeg kan forestille mig er, at plasmacellerne kan tillæres en "dovenhed", hvis de ikke eksiteres tilstrækkeligt i break-in-perioden (behov for højt kontrastforhold, som jo i gennemsnit er lavere for mode 2 end for mode 0).