Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#54049
Nu skal det være vi skal skifte vores forældede B&O TV ud med en Pioneer LX 5090H

Min situation:
- Familie med børn
- Afstand fra TV: 3-3.5 meter.
- Kilde: Viasat ikke HD, 4 år gl viasat kort box – vi bor i udlandet
- TV brug: 30% Disney channel til børn, 30% alm dansk TV via viasat, 30% alm DVD film, drømmer om at købe en PS3 eller en Blue Ray til fede film og senere spil med børnene.

Og nu et par tvivl og spørgsmål:

* Lidt bekymret for afstanden for en 50 tommer PIO 5090H – ved 3-3.5 meter, bliver man så rundtosset/får ond i hovedet af at se alm TV? Da både konen og mine unger ser dette mest ved alm opløsning ej HD?

* Kan man sætte et ”elektronisk øje” foran vores viasat kortbox og så bruge PIO fjernbetjeningen til at styre bare kanalerne op og ned – ikke nødvendig setup etc?

* Vi har tænkt os at anbringe 5090H på væggen, og vi vil ikke have nogle højtalere til TV'et på væggen af design mæssige årsager og kompromis med konen– hvilken PIO forstærker/DVD surround anlæg vil I anbefale, den skal have "pre-out", da vi gerne vil bruge vores 2 BEOLAB 8000 som højtalere foran via alm liniesignal og ikke beo setup – og vil gerne nøjes med 1 fjernbetjening – evt 2 pga viasat. Ønsker god lyd foran og en gang i fremtiden sætte 2 ekstra højtalere bagved for korrekt surround, men ikke endnu (læs budget begræsninger)

* Med jeres erfaringer de sidste par år indenfor teknologisk fremskridt for flatpanels - er det realistisk at kunne sælge en PIO 5090H og et godt PIO DVD/surround anlæg til 7500 DKK om ca. 4 år, arbejder i finans så skal jo kende ejeromkostningerne :-)

* Jeg har 300 stk DVD fillm men ingen Blue Ray, så hvordan vil I anbefale vores setup – ingen Blue Ray, eller må man bare eje dette når man har en 5090H.

* 5 timers forbrug af Disney channel med den ”grimme” fastlåste mickey mouse i hjørnet kan det give burnin på en 5090H?

På forhånd tak for hjælpen. Det er virkelig et super forum - hvor man kan få mange gode svar.
Af nk666
#54051
Føst vil jeg lige sige at jeg selv har samme model, og jeg kan kun skamrose det, billedet er fantastisk.. Jeg har haft flere skæme bl.a sony W4500 som er LCD og det kommer bare ikke i nærheden af det...

Nå men afstanden er jo en smags sag, personlligt har jeg sat min sofa så tæt på som muligt da dette giver mere bio fornemmelse samtidigt med at HD bliver mere tydligt, da man på alt for lang afstand alligevel ikke kan se de små pixels...


Anlæg.. Jeg har LX1 fra Pio.. Super flot og passer 100% sammen med tvét. Eneste minus er den lidt vilde fjernbetjening som følger med ikke er den nemmeste at lære at bruge... Den kan dog også styre TVét 100% og alt andet fra Pio. Fjernbetjeningen til TV har også knapper til optageren´s vigtigste funktioner, hvis man da heller vil bruge denne..
Der er indbygget DVD, HDD, Radio og forstærker + DVB-T tuner i det lille anlæg som er super lækkert at se på...
Men kan også få samme andlæg med Blue ray så er der dog ikke HDD optager i det.. Men det er jo en smags sag. Jeg havde allerede en i min PS3 så jeg valgte den anden løsning.. http://www.pioneer.dk/dk/products/42/10 ... index.html

Om det er nødvendigt med Blue Ray.. Tja det er da flotter.. Men selv uden ser digitalt tv utroligt flot ud og faktisk synes jeg det ser bedre ud end mit W4500 gjorde på HD men andre er måske af anden mening... Men jeg kan kun sige at jeg ikke tænker ret meget over om jeg ser noget i HD eller bare digitalt enten fra yousee eller fra min DVD. Billedet er bare så flot..
Dog skal man ikke bruge standart indstillingen men film mode synes jeg, her bliver alt mere korrekt at se på dog har jeg justeret film mode lidt, søg på nettet og du kan få lidt et indblik i hvordan man som udgangspunt for et endnu bedre billede, hvis ikke man ligefremt ønsker at betale for en kalibrering... Men selv uden alt dette slår det alt jeg har set..

5 timers brug af Disney har intet at sige. Pio siger selv at det ikke kan lave burnin, de har testet det nye panel i 24 og timer og mere, med fast billede uden problemmer.
Skulle der forekomme burnin, er det heller ikke brænt fast men vil forsvinde iløbet af få minutter med andet billede.. Dog har 5 timer intet af sige overhovedet mit har stået meget længre uden det mindste problem og her snakker vi PS3 som er blevet glemt flere gange under fest...
#54053
LESSisMORE skrev:* Lidt bekymret for afstanden for en 50 tommer PIO 5090H – ved 3-3.5 meter, bliver man så rundtosset/får ond i hovedet af at se alm TV? Da både konen og mine unger ser dette mest ved alm opløsning ej HD?
50" ER stort til alm. SD TV. Til dit forsvar så kan man dog sige, at hvis du absolut vil blæse SD op på så stor en skærm, så er LX5090 helt klart det rette valg at gøre det på. Der kan ikke trylles med opløsningen - SD TV er ikke beregnet til at blive vist på sådan en skærm og især ikke den type voldkompimerede signaler, som der sendes TV over. DVD (som jo også er SD) klarer sig meget bedre, da der ikke er gået på kompromis på samme måde mht. komprimering.
LESSisMORE skrev:* Kan man sætte et ”elektronisk øje” foran vores viasat kortbox og så bruge PIO fjernbetjeningen til at styre bare kanalerne op og ned – ikke nødvendig setup etc?
Nej, ikke sådan som du beskriver det. Pio-betjeningen sender ikke de rette IR koder, så den kan derfor ikke fortælle din satbox noget som helst. Du kan i stedet købe en universalbetjening, som kan styre begge dele. Hvis du gerne vil beholde din Beo4, så kan dette dog også lade sig gøre (i min mening er det løsning #1!!), ved at se nærmere på de løsninger firmaet Lintronic tilbyder. Her kan Beo4 benyttes til alt IR udstyr, men udgiften bliver desværre på ca. 2000 kr. ekstra for deres IR-boks.

Anlægget har jeg ikke noget bud på. Jeg er selv B&O-mand og har ikke fulgt specielt godt med på den front. Der er en stor-entusiast på Recordere.dk, der giver gode tricks til hvordan man sætter non-B&O sammen med B&O-højttalere og ellers er Hifi4all.dk nok det rette sted at spørge efter forstærkerråd.
LESSisMORE skrev:* Med jeres erfaringer de sidste par år indenfor teknologisk fremskridt for flatpanels - er det realistisk at kunne sælge en PIO 5090H og et godt PIO DVD/surround anlæg til 7500 DKK om ca. 4 år, arbejder i finans så skal jo kende ejeromkostningerne :-)
Nej, det lyder som et meget urealistisk mål, med mindre anlægget virkelig er godt. At sælge noget i én samlet pakke er hamrende svært og TVet alene vil det nok være svært at slippe af med. Personligt ville jeg ikke give penge for en 4 år gammel fladskærm... selv ikke en Pioneer.
LESSisMORE skrev:* Jeg har 300 stk DVD fillm men ingen Blue Ray, så hvordan vil I anbefale vores setup – ingen Blue Ray, eller må man bare eje dette når man har en 5090H.
Du skal ha' en Blu-Ray (intet "e"). Det vil være synd at snyde dig selv for oplevelsen af 1080p-signaler på dette TV.
LESSisMORE skrev: * 5 timers forbrug af Disney channel med den ”grimme” fastlåste mickey mouse i hjørnet kan det give burnin på en 5090H?
Alt der står stille kan i realiteten give burn-in, men Pioneer LX5090 er nok den mest hårdføre plasma skærm vi endnu har set herinde. Der vil typisk være reklamer en gang hver halve time, som ikke har dette logo siddende og her skulle eventuel "image retention" gerne blive vasket væk. Hvis du følger vores anvisninger mht. indstillinger (se testen her på siden), så skåner du i forvejen TVet. Skulle uheldet være ude (du kan jo lige tjekke om der sidder rester af et logo når ungerne er færdige), så kør en white-wash på skærmen. Der skulle være en indbygget screensaver, man kan køre på LX5090.
#54064
Tak for svarerne til Yakken og nk666. Jeres svar giver så anledning til et par nye spørgsmål.

- Bør vi overveje Pioneers nye LCD 37 så istedet for, hvis den største del af vores forbrug er alm viasat tv?

- Til nk666 eller andre ved I om LX1 har alm pre out så man vil kunne bruge beolab 8000 til dem - jeg får lavet nogle alm phone stik til 8000'erne så de kan anvendes til ikke B&O anlæg?

- Kan man forvente at PIO 5090H vil være i 15.000 DKK til påske i Danmark eller tror I de holder fast i prisen til 10G? Hvordan kan man forvente prisudviklingen på 5090H i Fona mv?

- Sidst - smider folk så deres plasma skærme ud hver 4-5 år, hvis de ingen gensalgsværdi har?

Måske nogle sjove spørgsmål, men lidt vigtigt for vores situation.

Igen tak for masser af god læsning her på dette forum.
Af lennon
#54068
Er lidt uenig med Yakken omkring størrelse vs SD materiale. Jeg mener sagtens at mange digitale SD kanaler kan bære et 50" TV med jeres siddeafstand . Gå for Guds skyld ikke ned i 37" og slet ikke Pioneer LCD !

Med den uro og udvikling der er i markedet, tror jrg ikke du skal bruge energi på at regne på en event gensalgspris.

Ingen kan spå om prissætninger, - ikke engang til påske. Markedet er presset, men personligt tror jeg ikke på store prisnedsættelser på Pioneer i Radiobranchens butikker.
Men det er til gengæld billigt og meget in, at handle Pioneer i Sverige og UK pga kursen .
Af nk666
#54069
Jeg er desvære ikke så meget inde i selve anlæget.. Men med mindre de højtalere fra B&O er noget helt specielt(kender intet til B&O, ville jeg også vælge at bruge pio´s ejne de er flotte og passer i stilen med resten..

Jeg er nu heller ikke enig med yakken... Billede på SD er stadig meget flot, så længe der er tale om digitalt TV. Analogt bliver det lidt grumset på mange af mine kanaler men dette skyldes nok også jeg ikke har verdens beste signal. Men når jeg tænder for den digitale modtager så har jeg bestemt intet at klage over...

Jeg gav enda 28.000.- for det da det lige kom ud, og jeg har da ærvet mig lidt over at det er faldet en del, men grundet det flotte billede har jeg faktisk nærmest ikke engang fortrut at jeg købte det så hurtigt, det var nok være hvis jeg ikke var 110% tilfreds...
#54074
LESSisMORE skrev:- Sidst - smider folk så deres plasma skærme ud hver 4-5 år, hvis de ingen gensalgsværdi har?
Udviklingen går så stærkt inden for dette område, at om 5 år sidder vi sikkert og griner af den ringe kvalitet på OLED-tv. Måske at sætte tingen på spidsen, men det går meget stærkt.

Ingen vil købe et tv som er 4-5 år gammelt, når du kan få et nyt for 5.000.

Man kan ikke sammenligne tv eller andet elektronik med biler fx.
#54079
LESSisMORE skrev:- Kan man forvente at PIO 5090H vil være i 15.000 DKK til påske i Danmark eller tror I de holder fast i prisen til 10G? Hvordan kan man forvente prisudviklingen på 5090H i Fona mv?.
Jeg har talt med Pioneer så sent som i sidste uge og de kan ikke selv spå om prissætningen til påske. Der kommer nye modeller engang i efteråret, men pr. 1.1.2009 har de i forvejen dumpet prisen med 1000€, hvilket nok er den sidste nedsættelse du får at se. Herefter udgår modellerne.

Sidste år var der penge at spare på eksempelvis 508XD modellen, men det var hos udvalgte forhandlere, der ville af med deres restlager og prisnedsættelsen var ikke mere end et par tusinde ift. førprisen. Jeg tror prisen endte på godt 16.000 kr. uden højttalere og fod hos en forhandler med 6-10 stykker på lager.