Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#4422
Jeg er ny i dette forum og også grøn når det handler om fladskærme. Jeg har netop købt Aldi's tilbud - en Medion 20" Widescreen.
Jeg synes farvere står meget meget flotte og den lyser dejlig kraftigt, men jeg synes at bogstaverne er en anelse slørede. Ikke noget slemt og ikke noget som jeg ved om man kan forvente bedre.
Jeg har prøvet forskellige opløsninger på skærmkortet, men det bliver ikke 100% super duper.

Mit spørgsmål er så om det vil gøre nogen forskel at jeg havde et skærmkort med DVI udgang. Det har jeg nemlig ikke. Ville det gøre skærmbilledet bedre.
Hvad betyder det at skærmen er HD ready? Inden for TV skærme er det så vidt jeg ved noget med High Definition og en ny høj standard TV kanalerne snart udsendes med, men når vi taler om en computerskærm hvad betyder det så?

Overvejer lidt at prøve en Philips 200W6CS som er i nogenlunde samme prisniveau, men er den også HD Ready?
Eller er det ligegyldigt?

Skulle der endelig være nogen der kan anbefale den ene af de to skærme fremfor den anden (Philips 200W6CS og Medion 20" Widescreen) og som evt. har prøvet begge to, ville det jo være super.

På forhånd tak for hjælpen
:) :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#4462
Har du mere information om modelnummer på den Medion skærm? Hvilken opløsning kører du i?

Generelt anbefaler jeg altid de anerkendte mærker over mærker som Medion eller Noname. Konceptet er jo ret discount baseret. Der vil jeg bestemt også mene, at du får bedre ydelse ud fra Philips skærmen.
Hvad betyder det at skærmen er HD ready? Inden for TV skærme er det så vidt jeg ved noget med High Definition og en ny høj standard TV kanalerne snart udsendes med, men når vi taler om en computerskærm hvad betyder det så?
Det betyder det samme. Det betyder blot at skærmen overholder de krav der er for at får HD Ready certificeringen, som du kan læse mere om her: http://www.flatpanels.dk/tv.php#1

Angående DVI, så synes jeg bestemt det er noget du bør overveje - specielt hvis du oplever slørede bogstaver på skærmen nu. Det giver en række fordele og reducerer risikoen for støf på signalet.
Af Nato
#4476
Hej Lyngbo

Tak for besvarelsen på min tråd.

Jeg har set på Philips 200W6CS (8 ms) i ComputerCity. Desværre var den ikke sluttet til internettet, så jeg kunne ikke anvende testværktøjet her fra siden, men jeg var ikke umiddelbart imponeret over skærmen (ifht. Medion 8800). Den eneste umiddelbare fordel, jeg fandt, ifht. Medionen, er flere funktioner i OSD-menuen (skift m. Widescreen/alm., tilt, mv.), til gengæld fandt jeg at der var mere trailing, men det er svært at sammenligne uden testværktøjet.

Philipsen er ikke HD Ready, men der kommer, så vidt jeg ved, også først HD tv i 2009 og inden de 3-4 år er gået, er der måske sket så meget på fladskærmsfronten, at du allerede har udskiftet din skærm. I øvrigt skal dit bundkort understøtte HDCP-kodning. For at se TV på computeren, skal du selvfølgelig også have et TV-kort.

Jeg har skærmen tilsluttet via DVI og oplever ikke sløret tekst. Jeg har ikke prøvet at tilslutte den analogt.

Jeg har endnu ikke fundet ud af hvilket panel, der sidder i. Jeg har spurgt hos Medion support, men de kunne kun sige at det ikke er et IPS. Jeg tror at det er et P-MVA panel, efter at have læst testen af Belinea Widescreen skærmen her på siden. Hvis du læser testen af Belinea, så bemærk lige at designet på Belinea og Medion skærmene er praktisk taget identisk, bortset fra at farvene (sølv/sort) er omvendt. Mon det er den samme skærm?? Hmmmm.
Af Nato
#4477
Hov, jeg mente naturligvis Pivot-indstillinger (ikke tilt) i OSD-menuen. Forøvrigt bruger jeg et GeForce 6610 XL grafikkort
Brugeravatar
Af hightower
#4484
Der er vel mulighed for at returnere skærmen til Aldi. Skærmen er ikke engang på medionshop.de ...
Af Lyngbo
#4488
Tusind tak for jeres svar.

Skærmen er en Medion MD 30004 20" Widescreen fra Aldi
Opløsningen jeg bruger lige nu er 1280x768 men jeg har prøvet alle muligheder med vga stikket.

Jeg har nu i mellemtiden fået prøvet skærmen af på sønnikes computer via en DVI udgang. Hans grafikkort er et Asus Radeon 9650 GE med 256 mb ram og selvom det vist ikke er noget vanvittigt prangende kort, så er der en verden til forskel. Via hans grafikkort stod skærmen superskarpt.
Jeg har derfor fluks bestilt sådan et kort. Problemet er åbenbart at de opløsninger mit grafikort (GeForce 4 MX440 64 mb) kan køre med ikke duer ordentlig til skærmen.

Om det så er for dyrt at give 3500 for en Medion skærm er jeg lidt i tvivl om. Hvis den bliver ved med at være uden pixelfejl er det fint med mig da den står rigtig flot.

Jo hos Aldi kan man bare aflevere den tilbage igen og om jeg vælger at spare over 1000 kroner ved at købe en almindelig 19 tommer i stedet for er så lige spørgsmålet.