Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af johnbn
#40487
Hey Flatpanels!

Jeg har et par spørgsmål, som jeg er ret sikker på at i kan hjælpe mig med.. Jeg har et Panasonic px80 42" (som jeg fik anbefalet herinde ;-D) Here goes:

1. Jeg ser hyppigt film på fjernsynet fra computeren og til det formål har jeg et billigt plastik s-video til scart stik. Jeg er lidt skuffet over kvaliteten af billedet, som bl.a. er præget af småflimmer osv. Nu går mit spørgsmål så på, hvilket stik får man egentlig mest ud af? S-video til s-video? S-video til scart? Andre muligheder?

2. Lige nu kører jeg på analog antenne, men på tv2 oplever jeg en slags bane af flimmer der kører langsomt hen over skærmen. Da der ikke er det samme på DR1 går jeg ud fra at det må have noget med antennen at gøre. I så fald kunne jeg godt tænke mig at investere i en digital antenne. Har i nogle billige, men gode, som i kan anbefale, hvis i mener, at det er der problemet ligger?

Håber i kan hjælpe..

Mvh. John
Af Volff
#40497
1. Du køber et DVI-HDMI stik typisk fra et sted som www.av-connection.dk. Dette giver dig det mest optimale billede. Hvis ikke din PC har en DVI indgang kig efter et VGA stik.

2. Problemet ligger helt sikkert i antennekablet/antennen, gå ned i din lokale hifi-klub og få set på nogle af deres digitale antenner. Den ligger typisk på en 300 kroner.

Håber du kunne bruge det til noget :)
Af johnbn
#40500
Tak for dit svar..

Jeg har kigget lidt rundt på nettet i mellemtiden og kommet frem til, at der er lidt delte meninger om hvor vidt VGA er bedre end s-video. Hvad siger i andre om det?

Nu er det desværre sådan, at den eneste udgang min bærbare computer har, er s-video. Så der er vist ikke så meget at gøre lige pt. men det er jo rart at vide til næste gang.

Hvordan forholder det sig med stikkene.. Vil jeg få mere ud af et s-video/DVI, end bare et normalt s-video? Jeg mener, man kan jo få stik med to forskellige ender. Har dog svært ved at se, at bare fordi s-video stikket ender ud i et DVI-HDMI stik i den anden ende, så skulle billedet blive bedre. Hvad siger i?

/Edit.. Det er da mig der er et kvaj. Selvfølgelig har min computer et VGA-stik.
Af johnbn
#40542
Jeg satser lidt på at købe i dag, så håber lidt på at få noget respons idag.

Er VGA virkelig bedre end s-video? Og vil det gøre nogen forskel f.eks. at have et VGA/DVI-HDMI stik, frem for bare et "rent" VGA-stik?
Af johnbn
#40754
Arh come on.. Er der ikke en der er sød at svare mig på ovenstående spørgsmål!?

Er VGA-stik bedre end S-video?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#40759
S-VHS er VGA underlegent. Du kan slet ikke overføre samme båndbredde via S-VHS som med VGA.
Brugeravatar
Af Stefan V
#40786
johnbn skrev: Er VGA virkelig bedre end s-video? Og vil det gøre nogen forskel f.eks. at have et VGA/DVI-HDMI stik, frem for bare et "rent" VGA-stik?
Som Yakken skriver er VGA klart bedre end s-video.
Det vil højest sandsynligvis ikke gøre nogen forskel om du sætter en converter på på dit VGA kabel. Husk at signalet aldrig bliver bedre end det svageste led :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#40788
Lige for at klargøre:
Fra dit grafikkort kan du sætte en DVI->VGA konverter på, men det er udelukkende fordi der i dit DVI stik også er analoge signaler, som du kan kontaktere til via den konverter du sætter på. Der er ingen hokus-pokus i sådan et stik og du konverterer IKKE et digitalt signal til analog. Derfor kan du naturligvis heller ikke gøre det den anden vej og sætte en VGA->DVI adapter i VGA kablet og så tilslutte til dit TV via en HDMI eller DVI port. Du kan ikke konvertere VGA signalet fra en PC til et digitalt DVI eller HDMI signal.