Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Knolden
#377590
Hej, jeg er den lykkelige nye ejer af et LG G6 55" - jeg kommer fra et gammelt Panasonic plasma der er 13-14 år gammelt og har udtjent sin værnepligt.

Jeg har lidt spørgsmål til indstilling af tv'et.
Film via f.eks. Netflix står kniv skarpt, men jeg synes, at når jeg ser kabel tv (har det via Aura direkte via antennekabel), så er f.eks. TV2 ret 'grynet' og hvis der er en lys/hvid overskriftskasse i bunden af skærmen, f.eks. når der er nyheder, så står 'kassen' ligesom og hopper lidt. Er det bare fordi TV2 sender i en dårlig kvalitet via Aura eller er det noget der kan klares med en eller anden indstilling?

Jeg kører alt med Film-maker billedindstillingen, da det er mest behageligt at se, og jeg har slået alt AI fra.

Så jeg mangler lidt input.
Af JornH
#377591
Få en TV mand til at indstille TVet, er min mening…

Vedr. TV 2 kan jeg ikke hjælpe har ikke set den kanal de sidste ca. 14 år.
Brugeravatar
Af Radiomanden
#377593
Det kan være at din udbyder kun har TV kanalerne i 720p og ikke i 1080i/p. Hvis streaming tjenesterne er i fin kvalitet i SDR, så er det ikke TVet der er problemer med.
Har kun TV2 kanaler som Play, de er i 1080, den bedste kvalitet kommer fra You Tube, især når det er noget som er i UHD/HDR.
Det billedprofil du har valgt er som udgangspunkt den bedste, der burde ikke være meget der skal ændres på, det er dog ikke alle fabrikater der er lige gode med den profil.
#377594
Jeg har kabel-tv igennem YouSee

TdF ser bedre ud på Eurosport end på TV2.
VM i fodbold i sommers så bedre ud på DR end på TV2
Superligaen ser bedre ud på TV3+/TV3 Sport end hvad den gør på TV2

Det virker som om de sender i en lavere bitrate (Har ikke lavet en sammenligning)

Det eneste sted hvor TV2 er bedre synes jeg er på lyd delen.
Af Tabula Rasa
#377595
Har du forsøgt at skifte imellem og prøve andre profiler end filmmaker, imens tv2 kører? Blot for at se, om den her ‘grynethed’ og ‘vibrerende’ grafik er gennemgående, uanset hvad tv’et står på?

Det vil i hvert fald give dig et praj, om der efterfølgende er eller kan være indstillinger, som kan tweakes med filmmaker eller en custom profil og afhjælpe det, eller om det snarere peger på signalet/udbyder.
Af Supergris
#377596
Radiomanden skrev: 15 aug 2026, 21:12 Det kan være at din udbyder kun har TV kanalerne i 720p og ikke i 1080i/p.
720p burde ikke give nogen problemer!

Er der blevet sammenlignet med et andet TV, så er det nemt at isolere problemet, og afgøre om det er signalet, der er synderen!
Af Knolden
#377597
Tak for jeres input.
Jeg havde ikke problemet på mit gamle plasma tv, men det er nok ikke den bedste sammenligning.
Filmmaker-profilen er faktisk den der viser det værst - de hvide 'kassers hoppen' bliver faktisk mindre synligt når jeg prøver med de andre profiler..... F.eks. i Go' Morgen, her viser de ofte en hvid kasse i bunden med et kort sammendrag af hvad de lige taler med gæsten om. Den øverste del af den hvide kasse står og bevæger sig op og ned - den ligesom flimrer hvis man kan sige det.
Jeg har også prøvet via streaming med TV2 play, og Auras live streaming app - det er samme problem her når jeg tester med Nyhederne.
Det kan være jeg skal prøve at nulstille alle indstillinger og prøve forfra - jeg pillede ved en del indstilling til at starte med :-) Hvis jeg nulstiller alt, så burde Filmmaker vel være fin out-of-the-box så der ikke er noget der skal tilrettes (måske lige disable alle AI indstillingerne)?
Af Tabula Rasa
#377599
I så fald tror det er dine (true)motion indstillinger, der skal justeres. Ved ikke hvad dine aktuelt står på, men jeg bruger selv filmmaker ret bredt over apps - her har jeg selv slået true-motion fra, og manuelt indstillet henholdsvis ‘de-judder’, ‘de-blur’ og ‘jævn bevægelse’ til det, jeg synes har det bedste billede OG er bedst at se på. De her indstillinger er meget subjektive, i forhold til hvad man foretrækker - men er ret sikker på dine beskrevne udfordringer med billedet kan afhjælpes en del herigennem.

(Tjek også om real-cinema er slået fra eller til. Det er smag sag hvad man bedst kan lide, men foretrækker personligt slået fra).

Derudover vil jeg anbefale at tjekke FlatPanels gennemgang af billedeindstillinger på LG C/G modeller. Her vil du finde en række indstillinger, udover AI, som er mere end anbefalingsværdige at slå helt fra.