Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af aprasite
#306276
Hej derude

Jeg har set tidligere tråde igennem, men alligevel er jeg i tvivl om hvad der er bedst.

Sagen er at jeg gerne vil købe et nyt TV. I øjeblikket har jeg et ældre Samsung 55" 4K uden HDR. Jeg har længe overvejet OLED, men er rigtig meget i tvivl. Jeg ser en del film, og derfor er billedet aldrig stillestående eller har billedestående indhold, men samtidig så har jeg perioder, hvor jeg har brug for at se noget jeg kender.

Det er ikke lige noget jeg vil gå i detaljer i, da det er mere personligt, men det kan fx være en serie på TV2 Play som jeg så kan se og falde i søvn til. Derfor vil der sagtens kunne være det samme logo på skærmen i 4-5 timer og det vil faktisk ikke være usædvanligt. Derfor ved jeg også at risikoen for burn in nok er ret stor, da det typisk vil være 2-3 gange om ugen.

Grunden til at jeg ønsker OLED er på grund af at sort er sort. Det er noget jeg lægger meget mærke til når jeg ser film og som jeg gerne vil undgå. Derfor søger jeg enten et OLED TV som nogen herinde har erfaringer med, og vil mene godt kan klare opgaven, eller et QLED/LCD TV med tæt på sort. Derudover så skal det understøtte HDR og 4K.

Jeg har kigget diverse sider igennem, men søger også nogle personlige erfaringer, og tænkte derfor at I måske kunne hjælp.

Hvad vil I anbefale? Vil OLED kunne klare det uden burn in, eller skal jeg hen i QLED/LCD. Prisen er under de 10.000 kroner hvis det kan lade sig gøre, og håber at kunne finde noget til black friday
Brugeravatar
Af TBC
#306278
Tja, min respekt for burn-in "problematikken" er ikke større end både jeg og min broder benytter det som PC-monitor (LG C9) https://youtu.be/PwyYYFKWEAg

Hvis man ved hvad man laver og f.eks. skruer OLED-lyset ned til statiske elementer som skrivebordet er problemet ikke så stort. Jeg vil dog nu anbefale det til gamere frem for skrivebordsbrugere som direkte monitor. Som udgangspunkt er OLED-lyset ikke sat så højt til SDR materiale (med mindre man selv skruer det op fra default) altså det som det du falder i søvn til. Der er time-out for inaktivt tv og beskyttelses modes mv i forhold til statisk indhold man kan slå til hvis man vil acceptere større dimming ved statisk indhold osv osv. Så hvis man ved hvad man laver og ikke bare sætter en HDR-pejs på YouTube på for fulde hammer eller et eller andet tåbeligt som det, så mener jeg ikke der noget at være nervøs for i forhold til det forbrug du beskriver ....Jævnfør også RTings flereårige burn-in test, hvor der ikke er problemer med spil og TV uden voldsomme farvede logoer som f.eks. CNN.
Brugeravatar
Af Pede8000
#306298
Der er ikke nogen fare for burn in med det forbrug.
Jeg laver samme nummer som du, oplever ikke nogen problemer.

Der er i mit TV (Philips OLED) indbygget en screensaver, hvis der kommer et helt statisk billede i 5 minutter.
Før den slår ind sænkes lyset/ kontrasten i billedet. Her tænker jeg, hvis du er gået kold og afspilleren ender i en menuskærm.

Skrærmen slukker automatisk efter 4 timer, med mindre du manuelt trykker ok på remoten. Man er faktisk godt sikret!

Bare giv den gas med et OLED, det vil du ikke fortryde, hvis sort skal være sort!

Held og lykke til Black Friday!
Af kenzo
#306313
Hej

Jeg var lidt nervøs over det, men er endt med at have bestilt et OLED (LG C9). Det som bekymrer mig er at producenterne stadigvæk laver en masse fix-faxerier: Efter 4 timer får skærmen et lille rens, og efter 5000 timer et større, som man også kan sætte igang manuelt - men med en advarsel om det slider på skærmen. Derudover kommer der software-opdateringer der forsøger at manipulere statiske elementer på billedet (med andre negative effekter til følge). Disse stadigt flere tiltag viser at burn-in må være mere end et helt teoretisk problemstilling.

Når det er sagt så tror jeg slet ikke vi bruger fjernsynet nok til at burn-in bliver et problem. Så vidt jeg kan se så kan burn-in i de værste scenarier (konstant CNN logo etc.) blive et problem når man er oppe på 5000 timer. Vi ser max fjernsyn 10 timer om ugen så det vil tage 10 år at nå det omfang. Og dette var et worst-case scenarie i.f.t. indhold. Vi ser mest film, så det burde være OK. Men det sker dog jeg køber et PS4 spil og her kan der være mere statiske elementer. Jeg vil tro jeg kun spiller de fleste spil 50 timer før jeg er færdig med dem (har ikke nok tid, men dertil er det også mere adventure-spil jeg spiller, og dem bliver man jo færdig med), og jeg håber ikke 50 timer nok til at forårsage burn-in.

Desuden er vi ikke hysteriske med smådefekter, så så længe det ikke er noget mega-synligt burn-in kan vi leve med det. Man kan jo også være heldig "renseprogrammerne" kan tage det. Jeg har heller ikke tænkt mig løbende at køre burn-in tests for at se om der skulle være noget, for når man først har set det er det nok svært at un-see. :-)

Det udslagsgivende var da jeg så LG 55" C9 til 8000 kr. Vores nuværende TV (kun 46") kostede 13000 kr. og har nu holdt 7 år. Så kan det nye holde bare 4 år før det brænder fast så har det allerede været en bedre deal ;-)
Brugeravatar
Af karuso
#306315
tillykke med dit nye tv, og glem du bare alt om burn in, har haft philips oled lidt over et år, bruger tv meget og har aldrig set det fjeneste burn in
Brugeravatar
Af MigSelv
#306317
George1 skrev: 27 nov 2019, 11:21 Herinde vil du 99.9 procent af gangene blive anbefalet OLED, da det har den bedste billedkvalitet.
Ja, og de sidste 0.1% har endnu ikke forstået, at oled på billedkvalitet pt er bedste teknologi. Men som nævnt mange gange før, skal man have i baghovedet, at der er en risiko for burn in.
Af kenzo
#306319
Yep enig ang. billedkvalitet. Jeg kiggede på et OLED og QLED tæt på og der var noget bleed på QLED'en. Kan ikke udelukke det ikke har været kalibreret optimalt (var i POWER), og det var relativt kun subtilt - ikke bleeding hele skærmen som i gamle dage, men mere lokalt rundt om hvor animationen (som var på sort baggrund) var. Dertil virker QLED også dyrere - jeg havde egentlig troet det var omvendt. Men det er selvfølgelig svært at sammenligne direkte. Mit indtryk er bare at LG 55" C9 er et nyt model relativt high-range... Samsungs 55" Q90 koster til sammenligning 15000 kr. Men ved ikke om Q90'eren betragtes som mere high-end end C9, og det er derfor.
Af kenzo
#306320
karuso skrev: 27 nov 2019, 15:10 tillykke med dit nye tv, og glem du bare alt om burn in, har haft philips oled lidt over et år, bruger tv meget og har aldrig set det fjeneste burn in
Cool! Har en snart 4 år gammel smartphone med OLED (Galaxy S7 Edge) og der er intet burn-in trods menuen i toppen. Og den har godt nok også nogle timer på bagen.
Brugeravatar
Af elcom
#306341
kenzo skrev: 27 nov 2019, 15:32 Dertil virker QLED også dyrere - jeg havde egentlig troet det var omvendt. Men det er selvfølgelig svært at sammenligne direkte. Mit indtryk er bare at LG 55" C9 er et nyt model relativt high-range... Samsungs 55" Q90 koster til sammenligning 15000 kr. Men ved ikke om Q90'eren betragtes som mere high-end end C9, og det er derfor.
Q90R er jo Samsungs 4K 2019 topmodel, som teknologisk er foran de andre Samsung 4K modeller.
LG har et par modeller "over" C9. Men teknologisk på billede siden er de umiddelbart samme panel og samme processor som C9 og derfor ville jeg vurdere C9 som en topmodel.

Efter min mening får du vildt meget (2019) TV for pengene med et C9 til 7.999. Jeg kan ikke se et eneste LCD TV i den prisklasse som kan følge med.

Jeg har både et Q90R og et LG C9 og er meget tilfreds med begge TV.