Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#238558
Hejsa,

Ja, jeg mangler lidt hjælp her, for jeg skal have mig et nyt "fjernsyn" :)

For et års tid siden, udskød jeg det hele, fordi jeg nok mest var til OLED p.gr.a. af vi sidder meget "spredt" i stuen, og et TV med VA panel, kræver, at der skal et drejeophæng på væggen, så skærmen kan drejes ca. 10 cm ud fra væggen i den ene side. Det gider jeg dybest set ikke, hvis OLED er nede i pris osv. osv. da det er tæt på min betragtningsvinkel i mit gamle plasma-TV.

Men hvor er fejlene/ulemperne på et OLED, som man først opdager og irriterer sig over, efter det er kommet hjem og hængt op på væggen?

Jeg er meget til Panasonic som brand. LG siger mig intet.

Nå, men jeg er virkelig i et dilemma, for valget står mellem Panasonic 58" DX800E eller LG 55" OLED55B6V, da de stort set koster det samme (for mig).

Hvad søren skal jeg være opmærksom på? (hvad skal jeg vælge?). Nogen erfaringer eller gode input til overvejelserne?

BONUSINFO :)
Der skal siges, at jeg har en 9 år gammel top-topmodel af en Panasonic 42" PZ700 plasmaskærm, der kører sammen med en YouSee boks. PZ700 fejler intet, det skal blot skiftes for at blive fri af YouSee boksen der stadig er smækfyldt med fejl og så for at få en større skærm. PZ700 har jo en betragtningsvinkel der i den grad rykker, så vi er godt forvænte ... Spørgsmålet er om jeg igen skal vente et års tid mere til der er flere OLED'er på markedet til "menneskepriser"? :)
#238562
Jeg har et EF950 som der tales om i tråden der henvises til. Jeg ville ikke spare 2k i forhold til et B6.

950'eren har passiv 3D og 2 par briller med, men jeg bruger det ikke. Lyden lyder som en plastik dåse og det er HK lyd, det er til grin. Det har fuld HDR men er ikke HDR premium certificeret, farverummet og max lysstyrke er for lille/lavt. Panelet er skrevet til 30k timer.

B6'eren har ikke 3D. Hvordan lyden er ved jeg ikke, men nok ikke meget anderledes end i mit. Det er HDR premium certificeret. Det understøtter Dolby Vision. Billedmotoren skulle være lidt bedre. Panelet er skrevet til 100k timer.

PS: I 2015 var 950 og 960 et high-end TV og ikke kun et mid-end som der skrives i den anden tråd :)
#238575
Lige en hurtigt opdatering:

Jeg har kun set DX800 in real life (endnu) og synes det perfekt til mig - hvis vi ser bort fra den dårlige betragtningsvinkel, som er det egentlig issue her.

Jeg ser ikke 3D og kommer aldrig til det.

Nogen der har B6'eren?
#238587
Hvordan klarer dit B6V hurtige film, sport og evt. spil? Har læst rigtigt mange steder (inkl. reviews) at der skule være problemer med motion handling og at det hakker i hurtige scener.

Har selv set et par B6V i butikker, hvor jeg har bemærket lidt hakken her og der, under diverse demo'er. Men kan ikke afvise det har været kilden da jeg jo ikke bruger mine egne testvideoer.
#238603
Der er noget jeg ikke helt forstår.

Jeg har nu prøvet en DX780 for at se hvordan den er mht. betragtningsvinklen herhjemme når vi sidder så spredt som vi gør. Men med YouSee direkte ind i TV'et, vises ikke det lille billede oppe i øverste venstre hjørme når jeg bruger GUIDE og samtidig slåes lyden fra men man anvender GUIDE. Ret så irriterende.

Det samme gælder LG OLEDB6V som jeg lige nu har hjemme. Lyden slås fra mens man anvender GUIDE. Jeg ved ikke om der skal være et mini-billede øverst til venstre som på Panasonic, men det er der heller ikke på LG'en.

Hvorfor sker dette? Har indtastet 100 som netværksnummer osv.
#238658
Torben Rasmussen skrev:Yousee samsender ikke EPG data i alle kanaler, så når man åbner guiden, så skifter TVet faktisk kanal og kan ikke vise den kanal du lige så samtidigt.
Er du sikker på det?

Man kan nemlig sagtens få billede og lyd med i guides på diverse tv tilsluttet YouSee, men det kræver at kanaler fra en bestemt frekvens (kan ikke lige huske hvilke) ikke indlæses i tv'et.

På Panasonic kan man så ikke slette kanaler, så MUX'er skal indlæses én for én - på nær den problemfyldte MUX.
#238666
Det er fordi EPG sendes på den frekvens, som du går ind og sletter kanaler på. På eks. Sonys TV kan du se den kanal, som EPG sendes på, da den vises bag EPG og så snart den problematiske kanal er slettet, så dukker den "rigtige" kanal op i baggrunden.

På eks. Stofa sendes EPG-data samtidigt på alle kanaler, så der kan TV'et blot læse EPG samtidigt med at du ser en vilkårlig kanal.