Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#22683
Jeg er helt på herrens mark, indtil fornylig ville jeg have haft et 32" m86/7 men kan se jeg har plads til et 37" og nu står jeg i problemet LCD eller Plasma?

De 2 omtalte typer er det jeg har fået begrænset mig til. Men har ingen ide om hvad der er bedst at vælge, Er der fordele ulemper med plasma i forhold til LCD?
Har Stofa kabeltv, så har vel ikke brug for DVB-T decoder?
Brugeravatar
Af azrael
#22691
Altså, jeg er jo stor fan af Panasonics plasmatv, så jeg synes selvfølgelig, at sådan en TH-37PV70 er lige det du har brug for (ingen grund til DVB-T, når du har Stofa). Alternativt synes jeg selv at Sonys D3000 (og S3000) serie lyder spændende, ikke mindst pga. den indbyggede DVB-C tuner. Den Samsung model du har kig på synes jeg ikke er så interessant fordi den er noget skrabet i forhold til de større versioner, men derfor kan billedet dog alligevel være hæderligt.
Af chamster
#22694
Ja jeg har selv kigget en del på sonys d3000 jeg er bare lidt forbløffet over prisen, men har regnet lidt på det og hvis man skulle have en dvb-c dekoder ved siden af, ville det alligevel løbe op, jeg synes ikke jeg kan finde en under 1000 kr. Så måske sku man overveje sonysd3000
Brugeravatar
Af azrael
#22700
Husk dog, at du skal indregne ca. 500 kroner for et Irdeto CAM, samt hvad det ellers koster at have Stofa Xtra (p.t. 600 kroner årligt). Irdeto CAMet kan for øvrigt med fordel købes hos Stofa. Det er ikke kun det billigste sted jeg har set det, men så er man også sikker på at få det rigtige... :)
Af chamster
#22706
Ja det er godtnok ikke billigt.. jeg kan se der er noget fælleskøb på netop denne model på recordere, eller i hvert fald noget optræk til det. Håber på vi kan få en god pris derigennem, for så tror jeg det ender med den. Jeg er dog ikke så vild med sonys design. Vil foretrække samsung hvad angår æstetik.
Brugeravatar
Af azrael
#22711
Ja, har godt set det med Fælleskøbet på Recordere.dk. Egentlig synes jeg lidt mere om Sonys design for D3000-serien end Samsungs for M8x-serien. Det virker umiddelbart mere tilbageholdende og tidsløst end Samsungs. Stofa tager for øvrigt 499 kroner for deres Irdeto CAM (det står listet som "Digital kortlæser"). Det synes jeg godt man kan leve med, da det er et engangsbeløb og faktisk er noget af det billigste jeg har set et CAM til. De 50 kroner per måned for "det digitale spejl" synes jeg dog er optrækkeri. Hos TDC kan man for samme service nøjes med 200 kroner. Immervæk ryger det jo oven i det almindelige abonnement, som jo heller ikke er helt billigt.
Af chamster
#22721
Jeg kan kun give dig ret hvad angår priser på stofa, det er helt hen i vejret, de udnytter at mange boligforeninger har indgået en aftale med dem, og tilpasser priserne som de vil.

Hvad angår design, er det jo en smagssag, jeg er mere til m86/7 end sonys synes det virker firkantet og klodset specielt foden dertil, som i øvrigt vist ikke kan dreje.
Af chamster
#22724
Så vidt jeg kan læse mig til vil DVB-C signalet skifte fra mpeg2 til mpeg4 om nogle få år, dvs at d3000 ikke kan bruges til den tid alligevel?

I så fald er det måske bedre at købe en DVB-C dekoder ved siden af, men synes ikke rigtig jeg kan finde nogen. Nogen der kan hjælpe?
Brugeravatar
Af azrael
#22734
Er du sikker på, at du ikke tænker på DVB-T signaler i MPEG4 kompression? Når det analoge signal bortfalder i 2009 og der kommer kommercielle udbydere ind på DVB-T markedet skulle dette foregå med H.264 (MPEG4) kompression.

Jeg er dog ikke sikker på, at kabeloperatører har helt samme trang til at skifte teknik på deres net, men jeg må omvendt også erkende, at jeg ikke har undersøgt det nærmere.

Angiveligt skulle det også være muligt at lavet et CAM, der udover dekryptering (dets hovedformål) også kan konvertere MPEG4 til MPEG2. Det franske firma Neotion snakker i al fald om sådan et produkt.
Af chamster
#22737
Dvs man går ned i kvalitet, det er jo ikke så hensigtsmæssigt. :) enskam der ikke er flere med på det her DVB-C marked.
Brugeravatar
Af azrael
#22744
Kvaliteten vil være den samme som den man får nu (hvis skidtet da overhovedet virker :))... Og ja, det er ret beklageligt, at der ikke er flere der udbyder modeller med DVB-C tuner. Størstedelen af Danmarks befolkning får faktisk kabel-tv på en eller anden måde (typisk via TDC eller Stofa).