Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af ChristianK
#225172
Hej

Jeg har i dag købt mit første TV, et 55" JU7005 i Bilka. Havde undersøgt en del om det og havde en nogenlunde ide om hvad jeg kunne forvente.

Da jeg fik sat TV'et op og starte det op kunne man, da der kom sort skærm på, med det samme se at der var en stor hvid lys plamage i midten.
Jeg kopirede indstillingerne fra flatpanels og lod den stå i et par timer, uden nogen ændring. Har prøvet at rode rundt med indstillingerne men lige lidt hjælper det.

Man ser det lige med det samme når skærmen er helt sort ved kanal skifte eller generel meget sort. I mørke scener kan man også nemt spotte det og er generelt irriterende.

Jeg har vedhæfte et billede af problemet. Billedet er taget med samme indstillinger som billedet fra flatpanels test med 1,2s(Taget fra EXIF data)
ChristianKyed_DSC_7226_20160102.jpg
ChristianKyed_DSC_7226_20160102.jpg (728.36 KiB) Vist 5277 gange
Jeg syntes specielt det ser mærkeligt ud med den "bule/trekant" der er i venstre side af lys plamagen?

Jeg er lidt i tvivl om der er mere jeg kan teste/skrue på.
Og hvordan jeg står i forhold til en reklamation?
Er der andre der har oplevet lignende eller samme på deres fjernsyn?

Mvh Christian :)
Af Stephan A
#225174
Nu er jeg ikke fagmand, men det ligner en reklamation i min optik. Hvis det er, hvad der accepteres som normalt, så ryger mit ihvertfald tilbage, hvis det ser sådan ud.

Jeg ville tage kontakt til Bilka, hvis jeg var dig.

Hvis du har købt det i deres varehus, så har du desværre ikke returret når emballagen er blevet åbnet. Du bliver derfor nød til at køre en reklamation, hvis der ikke er nogen herinde, der kan komme med en løsning, der kan få det til at forsvinde eller blive acceptabelt.
Af -claus-
#225179
Det er lidt svært at bedømme ud fra et billede. Det ser ikke meget være ud end mit Samsung 40es6715. Samsung er ikke for vilde med ombytte skærme med clouding, da de ikke ser det som en fejl.
Af PeterD
#225184
Hvorfor ser Samsung ikke dette som clouding?

Nu når de ikke er en fejl: De mener måske det er ganske normalt ved LCD/LED tv..? ::l
Af andmm
#225189
Reklamer. Jeg havde også en helt ny iPad air 2 købt i Bilka hvor højtaleren sprang efter 3 dage. Jeg henvendte mig i reklamations afd. I Bilka Fields og fik med det samme en ny. Havde frygtet en lang reperations ventetid. Måske er det en generel politik i Bilka for helt nye produkter.
Af -claus-
#225190
Prøv først i Bilka. Det kan også være at Samsung mener det er mere end acceptabelt niveau, så de evt kommer og skifter panelet. De ser generelt bare ikke clouding som en fejl. Ligesom det heller ikke er alle producenter, der ser en døde pixels som fejl.
Af Stephan A
#225191
-claus- skrev: Ligesom det heller ikke er alle producenter, der ser en døde pixels som fejl.
Ja, for eksempel, så tillader Panasonic en vis mængde pixelfejl før det ses som en reklamation. Personligt så synes jeg at alle fejl burde være en reklamation. Ligesom med det clouding eksempel som overstående. Man må som forbruger kunne forvente en form for ensartethed i det produkt man køber. Det kaldes kvalitet :)
Af FrankieBoy80
#225202
Det ser MEGET slemt ud med den cloud i midten, men det i hjørnerne er desværre nok meget normalt hos mange tv. Jeg ville ikke acceptere det. Jeg har et Philips 55PFS8109 som ikke har nogen lyse plamager, til gengæld har jeg 2 mørke hjørner i højre side.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#225206
Det ser umiddelbart slemt ud, men eksponeringen kan jo snyde lidt. Jeg ville nok forsøge at klage over det, men forvent ikke det store.