Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#215547
Jeg læser de her, i min optik, trælse undersøgelser der viser at markedet for fysiske skiver bliver mindre og mindre.

Som stædig samler af bluray film, og gammel sur knark, der nægter at hoppe på streamingvognen, fordi jeg vil have den bedste billedkvalitet, syntes jeg det er rigtig ærgeligt, for streaming KAN vel ikke være lige så godt og stabilt i kvaliteten, eller hvad?

Streaming af fuld HD er jo ikke på højde med en bluray skive, og vi får selvfølgelig hurtigere og hurtigere netforbindelser, men så kommer 4K bare lige om hjørnet, og så er problemet der vel igen?

Noget andet er, jeg købte i sin tid mit plasma-tv for at få bedste billedkvalitet, så jeg kunne udnytte mine skiver fuldt ud. Producenterne bliver ved med at lave bedre og bedre tv, med dybere sort osv osv, og sidste nye skrig, bliver jo så 4K OLED... men hvis vi til sidst står uden fysiske medier, med helt stabil og høj billedkvalitet, dør ideen så ikke med at købe fandens fine og lækre tv, med spitze billedkvalitet, hvis det vi har adgang til, er et semi-godt streamingsignal? Gider de så blive ved med at udvikle tv med ypperlig billedkvalitet, hvis folk ikke gider købe det, da de alligevel måske ikke kan udnytte det, fordi alt de har adgang til, er et Netflix-signal der ikke er mere end ok

Ender vi så med, at os der går op i film og billede, må nøjes med produkter som familien Danmark alligevel køber i Bilka, og alt bliver sådan en stor mellemvare-suppe?

Jeg er slet ikke vildt meget inde i de ting her, så måske er det en stor gang ævl jeg sidder og tænker her? :D
#215551
Jeg glæder mig til Ultra HD Blu-ray. Det bliver spændende.Men jeg ser sådan her på det:

Vi fik Blu-ray i slutningen af 2006 med 50GB skiver. Året siger nok 2016 før Ultra HD Blu-ray rigtig kommer i gang, og nu har vi 100GB skiver. Der er gået knap 10 år og det er altså et rimelig lille spring i kapacitetsforøgelser. Der findes naturligvis større diskformater derude, men åbenbart ikke nogen, som man mener, kan kommercialiseres til forbrugerne.

I samme periode er internettet vel gået fra noget imellem ISDN-hastighed til 1 Mb/s til at det i dag ikke er unormalt at have 50, 100, 200 eller endda 300 Mb/s download.

Så ja, der er mange falskehalse i streaming lige nu, men hvor står vi om endnu 10 år? Måske bare 5 år. Internettet skalerer ekstremt hurtigt og om få år er det sikkert ganske normal - i vores del af verden - at have 1 Gb/s, måske 10 Gb/s. Til den tid forstummer snakken om dårlig streamingkvaliteten jo nok, men lige nu er her er situationen naturligvis en anden.

Vi har jo lige nu en pioner indenfor streaming i form af Netflix. Det er en interessant historie at følge og hvis man ikke har set deres 4K-streaming, så synes jeg altså man skal få det set. Det ser drøngodt ud, i momenter synligt bedre end Blu-ray (når billedet ikke bevæger sig fra meget). Men vi skal naturligvis have hævet bundniveauet også, og niveauet over en bred kam.

Hvis jeg skulle sætte penge på sagen, så ved jeg godt hvor jeg ville sætte dem :) Og det er sagt udelukkende ud fra logikken, for jeg kommer da nok til at købe en ny Blu-ray-afspiller snart.
#215571
SamsungFan skrev:Hej, Når du snakker om fremtiden og HD bluray,

Skal man købe en samsung 55h7005 til 7777 eller vent til black friday og køb 55JU7005 (4K) til en god pris ? hvad vil du selv vælge ? Tak på forhand
....Sådan lige apropos?

Helt ærligt "SamsungFan" du spørger i SÅ mange tråde, om hvad du skal købe, hvad der er gode tilbud, og hvornår man skal købe. Det begynder at virke lidt irrellevant på mig, alt det du poster, i tråde der ikke altid handler om det. Du virker lidt som et barn der bare bryder ind, fordi du skal have opmærksomhed