Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Srv
#19890
Hej

Jeg fik for et par dage siden en spritny Samsung 226BW (endda med S-panel mener jeg). Den er enormt lækker at se på, MEN (og nøj, det er et stort 'men') den brummer som jeg aldrig har hørt en skærm brumme før...

Jeg skal indrømme, at det er min første fladskærm. Selv min gamle LG F900P CRT larmede mindre.

Kan det virkelig have sin rigtighed, at den skal brumme sådan ?

Man kan i øvrigt godt få den til at holde mund ved at skrue ned for brightness, men det er der jo heller ikke så meget sjov ved...

På forhånd mange tak for input.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#19892
Nej, det kan ikke passe at den skal brumme. En fladskærm skal være helt lydløs.
Brugeravatar
Af yksa
#19894
jeg mener at du skal sende den retur, som yakken siger at en fladskærm ikke skal brumme
Af Srv
#19895
WOW! Det gik godt nok hurtigt med svar i dette forum. Fedt...

Ja, det er allerede et irritationsmoment, så jeg regner med at prøve at få en ny...

Har endda lige haft fat i Samsung, der mener jeg skal snakke med forhandleren af skærmen. Det er Getmore (ingen kommentarer ;) )

På deres side står der sjovt nok, at jeg skal ringe på det nummer jeg lige har snakket med - altså Samsung. AK!

Man skulle tro jeg havde ringet til TDC - hehehe.

Men i sidste ende er det vel infocare, der sender en "bytter" - altså en repareret skærm :((
Af Srv
#19896
Nu har jeg smidt en mail til getmore, så må vi se...

Kom lige i tanke om, at man vel ikke kan få en skærm til at brumme ved at prøve at kalibrere den ??

Jeg har smidt den på min MacBook via DVI og har forsøgt at bruge Apples eget kalibrerings-tool... Det anbefalede i øvrigt, at jeg fyrrede helt op for contrast og brugte brightness til at justere.

Default er den leveret med Brightness = 100 og contrast = 75.

Har I nogle erfaringer / best practices omkring kalibrering af skærme ?

Ved godt, der er indtil flere tråde omkring emnet, men kunne ikke finde noget specifikt - altså en howto, der er let at gå til.

Igen mange tak :-)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#19897
Når vi kalibrerer skærmene herinde så sker det ved at starte den anden vej fra - skrue helt ned for brightness og kontrast. Vi bruger dog en fysisk kalibrator som selv kan sige til når lysstyrken når det niveau man ønsker (det indstilles fra starten). Typisk skal lysstyrken ligge under 200 cd/m2 for at billedet betragtes som behageligt, men det er svært at spotte med det blotte øje.

Uanset hvad, så skal skærmen ikke sige nogen lyde lige meget hvordan den er indstillet.

Det er Infocare der ombytter skærmen og du skal ikke regne med at få et svar via mail fra Getmore. Du bør oprette en RMA sag i stedet. Det kan du vist gøre direkte hos Infocare, så du slipper for Getmores manglende kundeservice...
http://www.infocare.dk/iframewide.aspx?m=137
Af Srv
#19900
Super... Skide godt med sagligt input.

Jeg tror i øvrigt aldrig der har været så stor enighed omkring kundeservice som man ser, når det kommer til Getmore (burde måske være 'Getless' ??)

Jeg må søge at lave en RMA så.

Gracias
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#19902
Da jeg i sin tid returnere en NEC skærm og senere en Samsung 172X skærm, foregik det uden at indblande forretningen i det. Det eneste der sker hvis du opretter RMA gennem Getmore er, at de så sender den videre til Infocare og det kunne du jo ligså godt selv gøre.

Desuden så betaler Infocare for fragten både til og fra din adresse samt at de sender dig en ny skærm før du sender den gamle retur. Jeg har kun gode erfaringer med ombytning af skærme indenfor garanti-perioden gennem Infocare.
Af Srv
#19906
Ja, jeg har også selv haft gode erfaringer med infocare...

Tro det eller ej; jeg har lige fået svar fra Getmore.

De skriver, at jeg skal kontakte Samsung for at få dem til at sende en DOA-bevilling direkte til mig, hvis de skal bytte den.

Lyder enormt bøvlet. Tror bare jeg snupper en infocare, der ganske rigtigt er så venlige at betale fragtomkostningerne. Manglede også bare, når man nu har betalt for fragt én gang ved købet af varen ;o)
Af Simms
#19915
Generelt skal man holde nallerne langt væk fra alt der har med Getmore af gøre, de er et fup firma af rang.. Nogle kammerater og jeg har været meget uheldige med deres service, og har prøvet at bestille en vare, betalt med visa dankort, og aldrig modtaget skyggen af det, som vi havde betalt for.. Derefter skulle man gå en helvedes kamp igennem for at få pengene retur osv osv.. Danmarks dårligste kundeservice!
Af Srv
#20297
Nu har jeg modtaget den rigtige skærm. Er spændt på at se i aften om den virker ordentligt.