Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#195032
Hej, jeg havde egentlig besluttet mig for at købe et Panosonic VT60 55", men et besøg i HIFI-klubben gjorde mig meget i tvivl, om det nu var den rigtige beslutning. Billedkvaliteten er indiskutabel - og den betyder næsten alt for mig. SMART TV er ikke sindsygt vigtigt for mig - nej, det er billede, lyd og design, der betyder noget for mig. Og netop lyden gjorde lidt forskellen her. Jeg ønsker kun 1 fjernbetjening og digital HDMI lyd - og iflg. HIFI-klubben kan det ikke forenes med VT60 uden, at det bliver lidt småbøvlet. Lydmæssigt går jeg efter Libratone Lounge eller Panoroma II fra B&W. Ergo står jeg overfor en større investering og vil gerne undgå de åbenlyse brølere. Hvad er det bedste alternativ til VT60 ovenstående taget i betragtning?

Udover ovenstående kan jeg supplere med, at den skal stå i en stue, hvor der er relativt meget lysindfald, medmindre jeg trækker gardinerne ned. Jeg sidder ca. 4 meter fra TV og den skal hænges op. Og dermed skal jeg være sikker på, at jeg ikke får problemer med stik, som jeg har læst mig til, at Samsung er kiksede på?? Jeg har selv tænkt på:

Samsung UE55F9005
KDL-55W905A LED-TV (HIFI-klubbens forslag)

Overser jeg noget? LG eller Philips måske? Vil max bruge 20000 - og tænker, at der måske kan komme et par spændende tilbud her i januar måned 2014 - hvad tænker i om det?

Som sagt kombineret med rigtig god lyd - hvor min DALI sub indgår i løsningen. Betragtningsvinkelen skal også være god, da familiens 5 personer ikke alle kan sidde central for :-) Jeg ser lidt af hvert, men er specielt glad for film, sport (fodbold) og naturudsendelser.

Jeg har set i længe og er ved at gå lidt kold i de utrolig mange forskellige "råd" fra diverse sælgere. Håber derfor, at i vil hjælpe mig på rette vej.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#195035
De to foreslåede LED'er har desværre forholdsvis snævre betragtningsvinkler, så de vil måske give dig problemer.
#195039
Torben Rasmussen skrev:De to foreslåede LED'er har desværre forholdsvis snævre betragtningsvinkler, så de vil måske give dig problemer.
Hej Torben
Jeg låner lige tråden til et betragtningsvinkel spørgsmål.
Jeg overvejer at anskaffe mig et Samsung UE65F8005 eller et Sony KDL-65W855A.
Jeg er dog blevet lidt nervøs vedr. betragtningsvinkler.
Vi er en familie på 5 personer.
Skærmen skal efter planen hænge på væggen.
Vi sidder ca. 3,25 meter væk, i en ca. 3,30 meter bred sofa.
Tror du, at det vil give problemer vedr. betragtningsvinkler?
Mvh
Allan
#195042
Hvad med Samsungs topplasma ? Billedet er langt,langt hen af vejen på niveau med Pana VT60 , og bør vel have samme lyd muligheder som Samsungs LCD ? ?

PS _ vi er mange som kun vil en fjernbetjening, og derfor med stor glæde bruge Logitechs programerbare . .
Af René2
#195043
Torben Rasmussen skrev:De to foreslåede LED'er har desværre forholdsvis snævre betragtningsvinkler, så de vil måske give dig problemer.
hej Torben

har du andre forslag? Hvor "skævt" skal man sidde i forhold til de modeller, før det bliver et reelt problem?
#195044
lennon skrev:Hvad med Samsungs topplasma ? Billedet er langt,langt hen af vejen på niveau med Pana VT60 , og bør vel have samme lyd muligheder som Samsungs LCD ? ?

PS _ vi er mange som kun vil en fjernbetjening, og derfor med stor glæde bruge Logitechs programerbare . .
Hvad hedder model, du henviser til? Problemet med VT60 er også, at B&W kun kan sættes til hovedtelefonindgangene - og det holder ikke rigtig vel, når soundbaren alene koster 10.000
#195048
René2 skrev:

Hvorfor kun hovedtelefonudgangen? B&W Panorama 2 soundbar, gør brug af HDMI / ARC, hvilket det nævnte Panasonic fint opfylder.