Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#19328
Hej
Jeg har indgået en handel med kæresten: Hun får ny sofa og jeg får fladskærm. Så langt så godt.
Jeg har set mig gal på Samsung'en. Synes det er et godt billede, og designet er i top. Pris hos f.eks. laptops godt 12k.
Det samme gælder i princippet for Panasonic. Kæresten har fundet ud af der er fælleskøb og et sådant kan erhverves for godt 9k.

Samsung kan jo køre 1080p hvilket jeg ser som en fordel, mod panasonic'ens kun 768. Er det noget jeg vil kunne se forskel på?

Panasonic kører 1024x768 hvilket jo er 4:3 er det noget der har en praktisk betydning. Vil gerne være "ægte bredformat kompatibel".

Er kunde hos TDC kabel. Vil jeg umiddelbart have ok signalkvalitet eller skal jeg også investere i f.eks. en Selector? (billedet SKAL være bedre end det gamle, ellers bliver undertegnede lynchet! Tilsvarende vil jeg forlange at vi sidder bedre i den nye sofa end den gamle!) Og hvordan med programvalg med sådan en fætter? Sker det med en anden fjernbetjening, eller kan det gøres med tv'ets?


Vi er nok ret "Hr. og Fru Danmark"-agtige og vil sikkert bruge TV'et til at se TV på 96% af tiden med en enkelt DVD i ny og næ. Men kan ikke udelukke at der kan opstå nye behov når muligheden er der (Det gamle TV er 23" og over 10 år gammelt). Dog vil junior sikkert inden for nogle år så småt begynde at spille osv. Hvilket fordele og ulemper er der med ovenstående fjernsyn? Kan man sige noget generelt om LCD eller plasma vil være bedst til vores profil?

Det var mange spørgsmål, håber nogen gider svare.
Brugeravatar
Af azrael
#19333
Ved almindelig tv-kigning får man nok ikke meget bedre billede end plasma, så din kæreste er faktisk ikke helt ved siden af, når hun snakker om fælleskøbet. Det med opløsningen skal du ikke kigge alt for meget på.

For det første er 1024x768 (42") i denne sammenhæng et widescreenformat, at plasmapixels typisk er aflange fremfor kvadratiske. For det andet siger specifikationer intet om den faktiske billedkvalitet. Du kan have LCD-tv med højere opløsningen, ja endda "full HD" (1920x1080 pixels), men det hjælper ikke hvis ikke resten også er i orden (intern signalbehandling mm.). Jeg vil nok påstå, at det eneste tidspunkt, hvor opløsningen ved plasma ikke er helt optimal er hvis man påtænker at anvende tv'et som monitor til pc-brug. Det kan som regel generelt ikke anbefales, selv ved et "højtopløst" LCD-tv. Hvis pc'en kun skal bruges som mediecenter er der generelt intet i vejen med at bruge plasma.

Du burde næsten lige kigge forbi en Panasonic forhandler for at se deres plasma-tv. Evt. har El-Giganten dem også, eller i al fald forgængermodellen. Den er godt nok ikke så køn, men du skal jo kun se billedkvaliteten... :)
#19340
Kox skrev:Er kunde hos TDC kabel. Vil jeg umiddelbart have ok signalkvalitet eller skal jeg også investere i f.eks. en Selector? (billedet SKAL være bedre end det gamle, ellers bliver undertegnede lynchet! Tilsvarende vil jeg forlange at vi sidder bedre i den nye sofa end den gamle!) Og hvordan med programvalg med sådan en fætter? Sker det med en anden fjernbetjening, eller kan det gøres med tv'ets?
En Fonafætter fortalte at Samsung havde en teknologi som med den nye Selector er istand til at vælge kanal direkte på TV'ets fjernbetjening.
Har Panasonic denne mulighed?
Sidder man ellers med 2 fjernbetjeninger? Hvad er det for noget rod med tunerne? Skal man have Selector?


Vil man slet ikke kunne tilslutte Panasonic'en til PC og få et anstændigt billede? Heller ikke til fremvisning af feriebillederne?
Brugeravatar
Af azrael
#19345
Lige hurtigt, da jeg sidder på arbejde. Det med Samsungs styring af Selector har jeg ikke før hørt om. Det lyder lidt spøjst i mine ører. Tror det er noget salgsgas, men måske passer det. Måske blander han også bare en programmerbar fjernbetjening ind i det.

Ellers ville du fortrinsvis sidde og betjene tv'et med Selectorens fjernbetjening, men ja, medmindre du bruger en programmerbar fjernbetjening, så ville du sidde med to fjernbetjeninger.

Mht. til pc-tilslutning, så er det overhovedet ikke noget problem, men at anvende en plasma-skærm som direkte monitorerstatning er ikke en god ide. Jeg tror man ville blive ret hurtigt træt af at skrive et Word dokument med en plasma-skærm som monitor. Ved film, billeder, spil mm. er der til gengæld slet ingen problemer.

Håber, at det hjælper dig.
Af Kox
#19346
azrael skrev:Lige hurtigt, da jeg sidder på arbejde. Det med Samsungs styring af Selector har jeg ikke før hørt om. Det lyder lidt spøjst i mine ører. Tror det er noget salgsgas, men måske passer det. Måske blander han også bare en programmerbar fjernbetjening ind i det.
Måske han pynter på sandheden, men det var ikke en programmerbar fjernbetjening han talte om, det er sikkert.
Som han fortalte det bliver Selector boksen tilsluttet HDMI-porten (hedder det det?) og så foregår kommunikationen med Selector kanalvælgeren ad den vej. Der ville komme en menu op i højre side af skærmen så man kan vælge hvad man betjener. Det synes jeg lyder mere lexis end at have 2 fjernbetjeninger liggende.
Og det er sgu da utroligt, vi skriver 2007 og så er der ikke tuner i dyret, eller man skal ihvertfald til at have en boks mere på. Det er da noget hovsa, eller?? Er det ikke muligt at have det hele i et apparat? Uden at det koster mere selvfølgelig :p
Brugeravatar
Af azrael
#19355
Hvis han tænker på HDMI CEC protokollen (en del af HDMI v1.3), så burde de nye Panasonic tv også kunne, da de også understøtter HDMI CEC (de kalder det for VieraLink), men du skal ikke hænge mig op på det.

Problemet med den "manglende boks", som du kalder det er, at hver udbyder af kabel-tv koger deres egen suppe. Godt nok er der tale om DVB-C, men både TDC (Selector) og TeliaStofa ("Det digitale spejl") "pynter" på funktionaliteten af deres respektive DVB-C løsninger. Det gider producenterne af tv ikke tage højde for, da DK i forvejen er et lille land og de, på trods af de høje danske priser, ikke gider spilde tid og penge på udvikling til danske særtjenester.
Af Kox
#19358
OK. Men SKAL man have en Selector for at få et anstændigt billede? Kæresten må endelig ikke være skuffet ;o)
Af thorber
#19361
Jeg har stadig "kun" et CRT_TV, men jeg købte for en uge siden en Selector til mit kabel-TV, og billedet bliver klart bedre.
Med Selectoren får du digital kvalitet på alle kanaler undtagen SBS-Net som er analog. Jeg læste også, at de har forlænget deres kampagne til juli måned, tror jeg det er, så Selectoren koster 595,- i stedet for 1595,-.
Brugeravatar
Af azrael
#19365
Ja, jeg vil sige, at digitalt signal (i dit tilfælde Selector) er et must på fladskærme. Heldigvis for dig er det ret billigt med Selector, mens TeliaStofa desværre lænser deres kunder med deres pendant, StofaXtra ("Det digitale spejl").
Af Kox
#19441
Yes SIRS så er fjerneren sgu bestilt. (Gennem fælleskøb til ca. 9k) Håber de rubber neglene så baby'en kan komme op og hænge :D
Bestiller også en Selector, så I kan ikke sige at jeg ikke følger råd...
Tak for hjælpen begge.
Brugeravatar
Af azrael
#19447
Jeg håber (nej, forventer!), at du bliver rigtig glad for dit valg. Personlig er jeg stadig forbløffet over, at de kan sælge et tv som Panasonics PX70 serie til den pris de gør. Fælleskøbsprisen er rigtig god, men selv den normale indkøbspris er god.

Anyway, hold os opdateret mht. dine erfaringer. :)
Af Kox
#19455
Jabbbaaaadddaaaaabbaaaaddddooooooooooooooooooooooooo.
Kunne ikke vente, så jeg ringede til en butik og vi enedes om 10k for TV'et og ca. 40% på ophæng og 20% på kabler. Så lige nu foran mig står det nye alter, som jeg skal tilbede hele aftenen og det meste af natten.
Faktisk det jeg har set til nu ville jeg sagtens have kunnet leve med var det ikke fordi jeg vidste det kunne blive endnu bedre ;o)
Jeg er ihvertfald foreløbigt ovenud tilfreds.
Af Kox
#19457
Kox skrev: Faktisk det jeg har set til nu ville jeg sagtens have kunnet leve med var det ikke fordi jeg vidste det kunne blive endnu bedre ;o)
Altså uden Selector mener jeg.