Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af qedha
#188820
Jeg har købt et Grundig 46" med 100 Hz på panelet. Jeg havde nogle problemer i starten med at jeg syntes at DVD film og andet også i øvrigt havde sådan en kulisse agtig effekt. Der var en her på debatten som foreslog at jeg slog MEMC fra, og det var som nat og dag den forskel det gav. Jeg har så søgt mig lidt frem og det skulle efter sigende kaldes "soap opera effekt". Det er helt sikkert at det er noget jeg ikke skal have slået til. Efter hvad jeg kan se så har det noget med de Herts at gøre og de "kunstige" billeder tv'et selv laver for at få det glidende billede, der skulle gøre at det får den kullisseagtige effekt.

Jeg har set andet med MEMC sat på, og nogle udsendelser gør det ingen skade mens andre giver det en 3D effekt, f.eks. naturfilm. Men jeg synes det virker kunstigt selv om det da er flot at se at en flodhest virker som en i 3D (det er ikke et 3D TV).

Men er der på noget tidspunkt man har brug for at TV'et har 100 Hz, jeg tænker på at når nu man synes det virker kunstigt, er det så ikke bedre at se i 50 Hz og så leve lidt med at det kan hakke lidt, når nu optagelsen kan være hakket fra oprindelsen.

Ved at have MEMC sat på så kunne jeg da godt se at ved hurtig panorering så hakkede det lidt, men det ville det jo også gøre hvis jeg havde set det samme på mit gamle billedrør, og det opvejer ikke det uudholdelige ved "soap opera effekten".

Hvad er jeres erfaring. Jeg kan jo se på priserne på TV's at det er det med de mange Herts der koster. Har lige set på noget B&O de havde samme problem med det på.
#188822
qedha skrev:Jeg har købt et Grundig 46" med 100 Hz på panelet. Jeg havde nogle problemer i starten med at jeg syntes at DVD film og andet også i øvrigt havde sådan en kulisse agtig effekt. Der var en her på debatten som foreslog at jeg slog MEMC fra, og det var som nat og dag den forskel det gav. Jeg har så søgt mig lidt frem og det skulle efter sigende kaldes "soap opera effekt". Det er helt sikkert at det er noget jeg ikke skal have slået til. Efter hvad jeg kan se så har det noget med de Herts at gøre og de "kunstige" billeder tv'et selv laver for at få det glidende billede, der skulle gøre at det får den kullisseagtige effekt.

Jeg har set andet med MEMC sat på, og nogle udsendelser gør det ingen skade mens andre giver det en 3D effekt, f.eks. naturfilm. Men jeg synes det virker kunstigt selv om det da er flot at se at en flodhest virker som en i 3D (det er ikke et 3D TV).

Men er der på noget tidspunkt man har brug for at TV'et har 100 Hz, jeg tænker på at når nu man synes det virker kunstigt, er det så ikke bedre at se i 50 Hz og så leve lidt med at det kan hakke lidt, når nu optagelsen kan være hakket fra oprindelsen.

Ved at have MEMC sat på så kunne jeg da godt se at ved hurtig panorering så hakkede det lidt, men det ville det jo også gøre hvis jeg havde set det samme på mit gamle billedrør, og det opvejer ikke det uudholdelige ved "soap opera effekten".

Hvad er jeres erfaring. Jeg kan jo se på priserne på TV's at det er det med de mange Herts der koster. Har lige set på noget B&O de havde samme problem med det på.
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1288865091
#188823
Takker for ovenstående link, som jeg tidligere har læst. Artiklen er dog fra 2010, og man skulle tro at de var bedre idag til teknikken.

Men den hurtige konklusion fra artiklen er at det gøre mere skade end gavn, hvilket jeg også synes at erfare. Det der så undre mig er at det er de høje herts der koster (direktet taget fra en sælger), men hvis man alligevel kan slå det fra og gør det fordi det virkere dårligere, hvorfor så ikke nøjes med et 50 Hz, her kan man jo få et 46" til 3-4.000 hvor de dyre modeller med de mange Hz ofte koster over 10.000. Ved godt der kan være andre funktioner med, men sælgerne hævder jo det er de mange Hertz der gør at Tv'et bliver dyrt.

Men er der nogle af jer som ikke slår det fra, og ser TV med "soap opera effekt". Jeg skulle nok bare have nøjes med at købe et 50 " lg til 4.000 i stedet for det Grundig til 6.000 med 100 Hz, jeg kan heldigvis fortryde en uge endnu.

Jeg synes at læse at de store samsung 8000 serien bliver lovprist af mange herinde, og den har vist hele 200 Hz.
#188825
De mange hz. dvs teknikken der giver den høje frekvens, følger med et bedre tv. Du skal ikke tro, at du KUN betaler for hz og funktioner. Der er også bedre paneler, bedre billedprocessorer, bedre coating, bedre design mm, på de dyrere modeller.

De mange hz er salgsspecifikationer, og langt de fleste bliver overbevist af dem. Hvis ikke de var til stede på topmodellerne, ville folk tro, at de betalte for meget for en ringe skærm. Nogle folk foretrækker at tænde systemet, men os der ikke gør, får stadig et bedre billede fra en skærm med en høj frekvens end en skærm med lav. Ikke pga frekvensen, men pga. de andre ting, der følger med en bedre skærm, som de med "mange hz" jo oftest er.

Frekvensen er ikke et kvalitetsstempel, man skal købe efter, men man spilder altså ikke penge, bare fordi man betaler for dem. Ikke så længe en topmodel uden ikke eksisterer.
Af qedha
#188841
Det var da en god pointe, som er hver at skrive bag øret.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#188844
Vores betragtninger fra artiklen fra 2010 er som sådan stadig gyldige. Eneste forskel er at man nu er oppe i noget højere frekvenser og flere kunstige billeder. Soap-opera effekten er der jo stadig, så man er ikke blevet bedre til at lave systemerne.

Jeg har endnu til gode, at se et TV hvor jeg foretrækker at have disse frekvenssystemer slået til - med mindre TV'et har en eller anden defekt, som gør at det ikke kan vise indhold uden at hakke hvor det ikke burde (visse ældre Samsung-modeller eks. har et "stutter" problem, hvor billedet fryser 1 frame af og til, hvis ikke TruMotion aktiveres).
#188845
Og selv med heavy judder, er det ikke værd at slå til efter min mening. Jeg har før forsøgt at reparere en meget dårlig komprimering med masser af hakkeri ved at slå det til men måtte erkende, at jeg kun havde et valg mellem pest eller kolera.
Af qedha
#188846
Tak især til Torben Rasmussen.

Har derfor et ekstraspørgsmål. Hvorfor laver producenterne så de høje frekvenser i stedet for at satse på at gøre 50 Hz teknologien så god som mulig.

Vil du mene at man skal undgå disse modeller og gå efter 50 Hz eller er komponenterne og moterne trods alt bedre i de dyre modeller med flere Hertz selv om man ikke bruger dem og de er slået fra. Jeg kan ikke forestille mig at jeg gerne vil have det slået på på noget tidspunkt.

Men sælgerne i alle butikker lovpriser jo de høje hertz og siger at for at få det gode glidende billede skal man op i hertz, men det lyder jo som en gang salgs gas så.

Kender du i øvrigt noget til Grundig
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#188847
Jeg tvivler på, at komponenterne er ret meget bedre (i hvert fald hvis vi taler om levetid). Du får mere avancerede features og billedegenskaber, som er bedre end på de små modeller. Som nævnt af andre, så har alle high-end modeller et eller andet frekvenssystem, som du ikke kan fravælge når du betaler for TV'et, men hvis du vil have det bedste billede, så er det disse TV du skal kigge på.

Når en producent putter disse ting i TV'et så er det jo netop for at have noget "ekstra" at byde på. Der udvikles også konstant på at gøre det "normale" billedbehandling så god som mulig, men der vil altid være noget nyt, som stjæler fokus - i år er det så 4K opløsning. Der er grænser for hvor meget tweaking, der kan laves på billedbehandling af eks. et 50 Hz signal, hvis det i forvejen er ret godt - det er nok de færreste kunder, der kan se forskellen. De fleste kunder kan dog godt se forskel på et stykke papir hvor der står "200 Hz" på én modelspecifikation og "400 Hz" på en anden. Mere er bedre i de flestes øjne. Også selvom det ikke er tilfældet i virkeligheden.

Så ja, det er basalt set salgsgas. "LED TV" var også noget nyt og revolutionerende for et par år siden, selvom der intet nyt var i dét ud over en smart nyt navn for et LCD TV med LED-belysning. Nu til dags tror folk så, at vi har fået en ny generation af TV fordi alt hedder LED-TV og intet hedder LCD mere... Der er efterhånden så meget ligegyldigt lir i et sæt specifikationer i dag, at det er utroligt svært for de indviede at gennemskue hvad der er skidt og hvad der er kanel.

Jeg har i øvrigt ikke nogen holdning til Grundig i almindelig hed.