Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#17142
Hejsa.

Jeg har nu læst side op og side ned om paneler på forsiden. Klogere blev jeg, men er stadig ikke i stand til at træffe det endelige valg.

Jeg har det skidt med at købe en skærm, hvor man på forhånd ved skærmen har nogle svagheder. Lad mig nu bare købe den perfekte skærm!!

Jeg bruger primært min PC til kontorarbejde, surfing - men det hænder også (og endda ret ofte) at jeg spiller RTS-spil som fx lord of the rings, C&C, men også af og til FPS-spil som Quake 3. FPS-spil dog relativt sjældent. Jeg laver ikke rigtig grafikerarbejde, men bruger det dog i skoleøjemed, bl.a. Indesign og Photoshop.

Jeg vil for alt i verden undgå slør i spil, men samtidig vil jeg ikke have grimme farver. Og jeg har lidt svært ved at forstå hvor gamer-skærmene har problemer i forhold til grafikerskærme. Er der farveafvigelse og hvad er resultatet af dette? Bliver det grimt?

Jeg har kigget på en Dell UltraSharp™ 2007WFP 20.1" Widescreen, som vist skulle være en ok skærm at dømme ud fra det jeg indtil nu har læst. Men .. hvad betyder widescreen reelt i spil med denne skærm? Jeg kan se opdateringshastigheden er på 16ms. Det er vel ikke specielt godt? Ville en 22" være bedre, hvis man skal ændre opløsningen i spil? Er det overhovedet muligt at spille på den? Hvad sker der i øvrigt hvis computeren ikke kan køre spillet i native-opløsning og jeg vælger at sætte den ned?

Jeg håber i kan hitte hoved og hale i mit indlæg med alle mine spørgsmål. Jeg er bare så bange for at vælge en dårlig skærm, når jeg har smidt måske 4000,- efter den.

På forhånd tak for jeres hjælp.

PS. Jeg har set jeres liste over gamerskærme, men ...
PPS. Ergonomi og design spiller også en rolle af mit valg af skærm forstået på den måde, at det skal være muligt at indstille til mine behov samt at designet ikke skal være håbløst grimt, men passe fint til min macbook :)
Af NC
#17143
NEC MultiSync 20WMGX2pro er nok et meget godt valg, hvis du ikke har noget imod OptiClear coating, så ville jeg tage den.
Af Peter83
#17146
NC skrev:NEC MultiSync 20WMGX2pro er nok et meget godt valg, hvis du ikke har noget imod OptiClear coating, så ville jeg tage den.
Tak for dit svar. Den lyder interessant, men umiddelbart dyr ifølge cnet. Har du evt. et link til en dansk forhandler. Google og edbpriser er ikke venlige. De er bestemt ikke glade for "pro" i navnet.

Ved ikke hvad opticlear coating er, men det undersøger jeg lige.

*UPDATE* Opticlear skulle være ret godt at have har jeg læst, så problemet er umiddelbart at baggrundslys reflekterer i skærmen?

Desuden et lettere newbie-spørgsmål (til at gå hånd-i-hånd med de andre :): Hvor stor er en 20.1" widescreen egentlig. Jeg har en 19" crt nu, vil 20,1" måske føles for lille?
Af Peter83
#17148
Lækkert. Det lader til du fandt den perfekte skærm :)
Mange tak for hjælpen. Den vil jeg kraftigt overveje.