Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#162732
Jeg er på vej ud for at købe nyt TV og har hidtil været lun på Samsungs 7005 eller 8005 i 55 tommer.


Mit TV-forbrug er 80pct fra engelske kanaler via parabol. 50% af tiden på hd-kanaler og 50% på SD-kanaler. Resten af tiden bruges på de gratis danske kanaler fra DVB/T.

Jeg har set 8005 i 55 tommer i Fona i Randers og var imponeret over billedkvaliten på SD-kanaler.

Nu kan jeg så se, at expert har et Samsung ue60d6505 i denne uge til 15.000 i 60 tommer.
Det er lidt fristende.

Har googlet lidt og kan se, at denne model mangler mega-contrast, præcisionslysdæmpning, micro-dimming og har 400hz i stedet for 800. Det har også kun DVB/T1, men jeg ser TV fra en set-topboks med DVB/T2, så det betyder ikke så meget.

På en norsk hjemmeside står der, at dette TV ikke kommer i nærheden af 7005 og 8005. Blue-ray ser jeg aldrig, så hvis det kun er her man kan se forskel er jeg ligeglad.

Det som betyder noget for mig, er at det ikke gryner på almindelige SD og HD TV-kanaler.

1.
Er der nogen som kender til dette TV og kan anbefale det eller det modsatte.

2.
6505 i expert-annoncen hedder forresten p til efternavn og er vist med samme fod som sælges til 7005 og 8005. Er dette TV anderledes fra alle de andre som også heder 60d6505 på nettet. De er nemlig vist med en firkantet fod og nogle af dem har et andet bogstav i enden.

3.
Er der nogen som ved, hvor man kan se dette TV live imellem Århus og Aalborg.
Af Sjavse
#162743
Et UE60D6505 til 15.000 er ALT ALT for meget, især når man tænker på at Samsungs topmodel på 64" UE64D8005 kan fåes til kun 15.000kr i øjeblikket.
Af Chaui
#162744
Det lyder i hvert fald dyrt for en skærm i samsungs mellem klasse.
Af fmm1000
#162745
Jaaa, men denne her er lcd.
64 tommeren i nævner er plasma.
Jeg var faktisk både i Randers og Århus i fredags for at se 64 tommeren, men fandt den ikke.

Mit tv står i et meget lyst rum og samtlige plasma skærme jeg har set er for mudrede til at jeg ville kunne se noget i dagslys.

Er samsungs 64 tommers plasma topmodel specielt lysstærk og hvor kan man evt se den mellem Århus og Aalborg.

Allerhelst ville jeg nok have 8005 i 60 tommer, men den er bare alt for dyr.
Er også lidt bange for den bliver for grynet på sd-kanaler.
Af PhDream
#162746
Samsungs PS64D8005, som jo er plasma, er ligesom andre plasmaer - følsom overfor meget lys, især dagslys. Man kan kompensere ved at skrue op for kontrast og cellelys, men LED har stadig en fordel her.

Om aftenen under moderat belysning er den nævnte skærm helt fin og bedre end de fleste plasmaer.

Sharps topmodel i 60" (et-eller-andet-831, den er testet her på siden) er i mine øjne et langt bedre valg end den Samsung, du nævner.
Af THM
#162747
ps64d8005 er nok det plasma tv der klarer udefra kommende lys bedst. men ser du primært tv med solen ind af vinduerne vil ue60d6505 klare jobbet bedre.
under mere kontrolerede lysforhold er ps64d8005 derimod bedst...
Af PhDream
#162764
Det er åbenbart ekko-dag her på Flatpanels. O_O
Af fmm1000
#162765
Jeg må ud at se de to modeller live.

Jeg gider bare ikke bruge en hel dag igen uden at komme til at se dem :-).

Er der nogen som ved, hvor man kan se Samsungs 64 tommers plasma og deres 60 tommers lcd imellem Aaborg og Århus. Begge byer medregnet.
Af Badedyret
#162766
Tja du skál jo nok køre lidt af en omvej for at komme forbi Viborg :-)
Men Proshop i Viborg har en Samsungs 64 tommer plasma stående i
deres udstilling.

Hilsen Jan
Af x99gump
#162839
Nu har de godt nok lige pillet det ned, men i Bilka i Sønderborg har de i længe haft et 64" stående. Nu er der jo lidt langt til Sønderborg, men jeg tænkte at det måske stod i andre Bilka'er også...