Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af T_DS
#151707
Jeg er generelt rigtig meget i tvivl om mit valg af et nyt tv til stuen. Pt hænger der et 32 tommer Panasonic Viera TV med full HD. Synes dog størrelsen er relativ lille og er derfor på udkig efter et nyt tv.

Jeg ønsker et TV med god billedkvalitet, som kan bruges både til almen fjernsynskiggeri i dagligdagen men også god billedkvalitet til at se film, som bliver brugt meget her i huset.

Mit budget er på ca. 6000 kr. og jeg har tænkt et 40-42" TV enten LCD eller LED med Full HD og måske noget 3D funktion, som kunne være med til at fremtidsikre Tv'et en smule.

Mit bud indtil videre er Samsung UE40D6205 TV set til 5.999 kr., som lyder til at være et godt tv på papiret, men jeg har ikke vanvittig meget forstand på dette, så kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til ovennævnte Tv.

I er velkomne med at komme med andre forslag på Tv, jeg er som sagt åben for andre forslag, og villig til at blive klogere på, hvad jeg skal lægge mærke til ved køb af et nyt Tv til stuen.
Af ChrisVinther
#151712
Sådan som jeg har forstået det er D6205 blot en design variant til D6505. Jeg har selv UE40D6505, og jeg er ganske tilfreds :)
Af T_DS
#151715
Hvordan er billedkvaliteten på dit 6505? Og hvad er forskellen så på 6505 og 6205?
Er lidt forvirret over de mange modeller Samsung har :S
Af StoreSol
#151716
Hej.

Har selv ue46d6505 hjemme på prøve nu, og det kan jeg ihvertfald fint anbefale, min holdning PT. er ihvertfald at det er en keeper :)

Slog lige de 2 modeller op i samsung kataloget og for 40" gælder følgende forskelle i 6505 favør.

400 hz CMR mod 200 hz CMR
USB optagelse og timeshift
2D til 3D konvertering (hvem fanden skal bruge det? :))
Indbygget wireless
Mulighed for skype

Og så selvfølgelig designet, som jeg alene mener er de ekstra 1000.- værd :)
Af T_DS
#151721
6505-modellen lyder til at være et godt alternativ men som du selv nævner det er der åbenbart ikke de store forskelle andet end eksempelvis 2D til 3D og indbygget wireless. Og disse få ting for 1000 kr. Ekstra.

Mit budget ligger dog også stadig på 6000 kr max så er et Samsung UE40D6505 ikke inden for det beskrevne budget.

Vil derfor gerne vide om der er nogen der kan anbefale Samsung UE40D6205? da dette lige umiddelbart falder i min smag og samtidig er inden for rækkevidde med hensyn til økonomi.

Nogle der har gode eller dårlige oplevelser med ovenstående Tv?
Af ChrisVinther
#151737
Nu skal jeg ikke bestemme over dit budget, men måske skulle du overveje at betale den ekstra tusse for at få de nævnte feature - pengene er i hvert fald givet godt ud efter min mening.

Fremtiden bliver at alle fjernsyn har indbygget wifi(efter min overbevisning), så hvorfor ikke dække sig ind? Dertil synes jeg det er utrolig nyttig at kunne optage programmer blot ved at sætte en harddisk i r**** af fjernsynet.
Det er bare min mening :)

Min søster har netop fået et D6205, og jeg skal nok spørge hende hvad hun synes om det, når jeg ser hende her i weekenden :)
Af T_DS
#151765
Det kunne du have ret i at man kan dække sig bedre ind ved at købe et tv med indbygget wifi som derved måske vil være mere fremtidssikret. Men så vidt jeg har forstået er Ue6205 wifi-ready og kræver kun en wifi donglet for at kunne koble sig på nettet. Ikke fordi jeg har forstand på det men er det så 1000 kr mere værd at købe et tv som har fuld wifi.

Det ville være super hvis du kunne spørge din søster om hvad hun synes om UE6205 modellen så jeg kan få lidt feedback på hvordan det er :)

Et helt andet spørgsmål som jeg undrer mig over. Hvor meget skal man lægge mærke til hvor mange hz tv'et kører med og hvilken betydning har dette?
Af ChrisVinther
#151767
Husk at du for de ekstra 1000 kr. også får optager funktionen ;)

Jeg ligger ikke noget i hz, da jeg selv slår 100 hz funktionen (motion plus) fra på mit. Jeg synes det giver billedet en unaturlig bevægelse, men det er en smagssag. Det skal dog pointeres at alle programmer du får fra din tv-udbyder enten bliver udsendt i 50 eller 60 hz og dermed laver TV altså kunstigt 100 hz ved selv at regne sig frem til nogle ekstra billeder. Dette KAN få billedet til at hakke.

Desuden fusker producenterne med de oplyste hz tal. Der står f. eks. at D6505 er 400 hz CMR men reelt set er det kun 100 hz. Hvorledes dette går til læste jeg en forklaring af i en anden debat herinde som jeg dog ikke lige har tid til at finde nu. Led selv lidt herinde, her er en masse debatter omkring hz hvor personer som ved langt mere end mig har udtalt sig :)
Af StoreSol
#151768
Til info så koster WLAN adapteren fra samsung 500.-

Bruger ikke det selv, da jeg altid vil have kablet netværk til streamning opgaver.

Syntes mere det er mulighed for USB optagelse du skal tænke på.

Brugte det selv i dag for første gang, var sq ret smart at kunne pause noget i fjernsynet, da ungerne beklagede sig, og så kunne forsætte efterfølgende uden at misse noget.

---

Men jeg tror du vil blive ganske tilfreda med begge fjernsyn, min far har købt lillebroderen D5005 i 32", og det er skam ganske fint.

Så hvis 6205 befinder sig midt mellem de 2 kvalitets-mæssigt, og du vurdere at ekstra prisen ikke er designet og de åbenlyse forskelle værd for dig, så hold du dig bare til det, tror bestemt ikke du vil blive skuffet.
Af T_DS
#151830
Mange tak for jeres svar :) føler allerede jeg er blevet lidt klogere med hensyn til TV.

Og StoreSol tak for svaret, det var bestemt det jeg ville vide. Om jeg måske ville blive skuffet over at købe 6205-modellen fordi den måske havde nogle dårlige features eller nogle gemte ting, som man ikke lige ligger mærke til når man står i butikken.

Var nede og kigge på det idag, og fik sat DR1 og TV2 op på skærmen som godt nok var 46'' men stadigvæk 6205-modellen. Jeg synes personligt at billedet så ganske fornuftigt ud. Det så væsentligt mere skarpt ud end på mit nuværende 32'' Panasonic Viera TX-L32C20E.

Ville også bare søge vejledning på et forum, hvor der måske var nogen der havde mere forstand på disse ting end jeg selv har, og på denne måde måske kunne få et "grønt" eller "rødt" lys for det nævnte TV, alt afhængig af, hvad folk måske har af erfaring med selve TV'et, Samsung TV generelt eller andet som jeg ikke har lagt mærke til.

Vil dog alligevel glæde mig til at høre når ChrisVinther her i weekenden har fået forhørt sig hos sin søster om, hvordan tilfredsheden med 6205-modellen er :)
Af ChrisVinther
#151836
Har netop snakket med min søster (lidt tidligere end beregnet, men tænkte at det nok ikke gjorde noget ;)) og hun er ganske tilfreds med skærmen. Det skal lige siges at hun ikke er særlig teknisk anlagt, og nok ikke har helt de samme behov som vi mænd, men hun siger trods alt at det er det bedste tv hun har haft hidtil. :)

Jeg håber du kan bruge det til noget.
Af T_DS
#151849
Tak for at du spurgt din søster :) indtil videre er der kun komme positive tilbagemeldninger på 6205-modellen og da den ligger inden for mit budget er det nok det som jeg ender mé at købe :)

Mange tak for hjælpen til jer alle sammen :)
Af T_DS
#151850
Tak for at du spurgt din søster :) indtil videre er der kun komme positive tilbagemeldninger på 6205-modellen og da den ligger inden for mit budget er det nok det som jeg ender mé at købe :)

Mange tak for hjælpen til jer alle sammen :)
Af ChrisVinther
#151866
Det var så lidt, tror nu også du bliver ganske tilfreds !

Husk at melde tilbage hvad du selv synes om skærmen :)