Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Jeronimus
#14378
Det er vanskeligt at se forskelle på LCD-skærme i butikken, når der vises et HD-signal. Og jeg har flere steder læst, at skærmen først står sin prøve, når der vises et analogt signal... Kan man så omvendt slutte, at man ikke behøver at give en herregård, hvis man kun anvender digitalt signal? (Jeg bor i Sverige, der er foran Danmark på dette punkt). Jeg må indrømme, at jeg i butikken simpelthen ikke kan se forskel på for eksempel SAMSUNG 32" LCD LE-32R32BX/XEE, der kan fås for cirka 5.800 Dkr. (se link), og skærme, der koster mere end det dobbelte.

Mvh. Jeronimus

http://www.onoff.com/online/se/inet.nsf ... t&markID=-
#14379
Jeronimus skrev:Det er vanskeligt at se forskelle på LCD-skærme i butikken, når der vises et HD-signal.
Det er en udtalelse jeg hører ofte, men som jeg ganske enkelt ikke er enig i. Eller rettere: Flertallet af brugere har vænnet sig til at kigge efter forskelle som ofte slet ikke har noget med kvaliteten af tv'et at gøre: Er billedet skarpt, er farverne kraftige, er der støj osv. Disse ting har oftest noget med signalets kvalitet og indstillingen af tv'et at gøre, og ikke tv'ets egentlige billedkvalitet. Når man så ser et signal der er skarpt, detaljeret og støjfrit, så overvældes mange så meget af oplevelsen, at de bare synes det hele er godt. Men der er _i høj grad_ forskel på billedkvaliteten på forskellige tv med HD signaler, og dermed også almindelig digital-tv.

Det kræver sådan set bare at man kigger lidt mere end 30 sekunder på tv'ene, hvilket forbavsende få rent faktisk gør. Eller rettere, de kigger og kigger og kigger - de _ser_ bare ikke noget...
#14380
Jeronimus skrev: Jeg må indrømme, at jeg i butikken simpelthen ikke kan se forskel på for eksempel SAMSUNG 32" LCD LE-32R32BX/XEE, der kan fås for cirka 5.800 Dkr. (se link), og skærme, der koster mere end det dobbelte.
Forresten: Der er ingen _garanti_ for at en skærm til det dobbelte rent faktisk er bedre.
Af Jeronimus
#14384
[quote="Otto, TC"]Flertallet af brugere har vænnet sig til at kigge efter forskelle som ofte slet ikke har noget med kvaliteten af tv'et at gøre: Er billedet skarpt, er farverne kraftige, er der støj osv. (...) de kigger og kigger og kigger - de _ser_ bare ikke noget...[/quote]

Hvis de fleste af os er så dumme, at vi ikke kan se forskelle i kvalitet, så er der måske ikke grund til at give så mange penge. :p

Mvh. Jeronimus (ignorant)
#14392
Jeronimus skrev:
Hvis de fleste af os er så dumme, at vi ikke kan se forskelle i kvalitet, så er der måske ikke grund til at give så mange penge. :p
En logisk tanke. Problemet er at der er meget stor forskel på hvad du, uden øvelse, kan se på 2 minutter, og hvad du kan se under 2 timers brug om dagen. Specielt hvis du er "forblændet" af at billedet ser flot ud fordi der ikke er støj. Når du har kigget på digital-tv på dit nye tv i et par uger, så vænner du dig til at der ikke er så meget støj, og så er du tilbage til dén kvalitetsforskel som god kontrast, en ordentlig farvegengivelse, udsving pga. synsvinkel osv giver dig.

Forskellen i kontrast mellem forskellige tv er _kæmpe_ stor. Det er den uanset hvilket materiale du kigger på. Alligevel siger mange at de bemærker forskellen i kontrast mindre når de ser HDTV. Hvorfor? Fordi de fleste HDTV-udsendelser du ser i butikkerne er "blære-optagelser", som f.eks. de natur-billeder i fuld dagslys der nærmest kører i døgndrift på Discovery HD. Det er meget flot, men sådan nogle billeder indeholder meget lidt kontrast, og er dermed umulige at bedømme tv'ets kontrast med. Se en film i HD, og pludselig er billedet mindre "imponerende", forskellene i tv'ene større, og kvaliteten af tv'et vigtigere. Det er jo lidt ufedt hvis du køber et halvskidt tv fordi du synes den afrikanske savanne på Discovery HD ser fantastisk ud - og når du så kommer hjem og sætter Batman Begins i HD-DVD afspilleren, så kan du ikke se en bjælde af hvad der foregår i hele filmen.

Det er derfor jeg anbefaler at bedømme tv med DVD-film som man kender. Indholdet i det billede man bedømmer tv'et på, og dét at kende materialet på forhånd, er langt vigtigere end formatet.