Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Kolvig
#141623
Er bange for det bliver en længere smøre, men jeg prøver at gøre det så kort som muligt...:-)

Jeg er virkelig i syv sind, hvad jeg skal vælge.... Ja faktisk har jeg allerede en Samsung LED 8705 stående og jeg er egentlig også glad nok for skærmen. Men jeg mener bare at Plasma er mere til min smag, men jeg ved ikke rigtig.

Jeg er nok en af de få, som synes godt om 200hz systemet i 8705. Det er hele tiden blevet bedre med diverse opdateringer. Fordelen ved at benytte 200hz systemet, er at man opnår et meget roligt og klart billede. Hvor nogle måske stadig synes at det bliver lidt for glansbillede agtigt. Men jeg kan som sagt godt lide billedet.

Men det er jo sådan med TV idag, at man får jo ikke både i pose og i sæk. Det er jo kompromis på kompromis og 200hz systemets store fejl, er jo at engang imellem er der ikke kraft nok til indsætte de ekstra billeder og billedet begynder at hakke lidt i en kortere periode (det kan jeg faktisk godt leve med)

Der er 2 ting som jeg har svært ved at acceptere ved Samsung 8705. Og det er dels at der skal ikke meget vinkel til, førend at billedet bliver mat og mister farver og så synes jeg også at denne skærm ikke er for god, når der vises mørke scener.... Det er som om at der er anbragt en tynd hvidlig film ovenpå skærmen, når der vises scener, som ikke er med ret meget lys og det selvom man prøver at dæmpe lys og kontrast og baggrundsbelysning.... Den hvidlige film er selvfølgelig bare sagt, for at prøve at illustrere problemet...:-)

Nu går jeg så og overvejer om jeg skal investere i et Panasonic VT30, da jeg i hvert fald er ret sikker på, at Pana'en vil gøre det bedre - i hvert fald på betragtningsvinklerne og også på de mørke scener.

Men vil Pana'en kunne producere så rolige og klare billeder, som Samsung 8705 kan producere i 200hz systemet?

Og en helt anden ting som jeg er kommet til at tænke på og som jeg også har læst en hel del om den seneste tid..... Hvad med plasma og burn in og retention??...... Jeg blev ærlig talt lidt skræmt at at læse en tråd, hvor der var rigtig mange som havde problemer med burn in og retention, endda også på de nyere modeller....... Hvis dette virkelig er korrekt og hvorfor skulle det ikke være dette. Så synes det at være meget dårligt, med de priser man skal betale.

Efter at have læst ovenstående, vil mange sikkert sige - gå da ind i en butik og sammenlign skærmene. men det ville jeg ikke kunne, da 8705 ikke er tilgængelig mere. Men vigtigst, så mener jeg ikke man får noget ud af at sammenligne skærme i en butik. Det er i hvert fald typisk for mig, at jeg skal bruge lang tid, til at kunne erfare gode og dårlige sider på et TV. Det vil jeg aldrig kunne gøre i en butik.

Håber på lidt hjælp til at finde ud af, om jeg skal holde mit LED eller købe Pana Plasma.
Af Mysen
#141630
Panasonic har jo deres IFC, og selv uden den aktiveret vil du få et hurtigt billede.
Men nu ved jeg, hvordan 200hz systemet ser ud, og billedet på en plasmaskærm vil næppe virke helt så roligt som det, du er vant til. Nogle mennesker foretrækker LCD af den simple årsag at en plasmaskærm flimrer (plasmatilhængere ser ikke denne flimren), og når du kan lide Samsungs 200 hz system, så kunne du være en af dem, der ser det. Der bør egentlig ikke være nogen sammenhæng mellem et 200 hz system og om billedet flimrer eller ej, men jeg synes netop af det er "roligheden" i et billede, der definerer interpolation. - Ja, der er også artefakter, der kan forekomme, men jeg vælger at slå systemet fra for at undgå denne, efter min mening, noget kunstige rolighed.

Jeg gætter på, at det er clouding du mener med den "hvide film". Den kommer du i hvert fald ud over med et VT30. Det er også en af årsagerne til at Plasma er reference for filmvisning, for når man ser film, er det ofte i mørke omgivelser, og her er dyb sort og lyshomogenitet vigtig. Jeg har ikke specielt god sort på min skærm, faktisk en anelse ringere end din, men den sorte er til gengæld mere homogen. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det generer dig, at der er clouding på.

Og så skal du gemme din frygt for burn-in af vejen. Det sker kun, hvis man er direkte uansvarlig. Retention kan stadig forekomme, men det er altså langt fra så generende som mange andre skavanker. Mit tv har døjet meget med det, men det er blevet bedre efter fosforen er blevet ældre. Alligevel kan jeg komme på mange andre ting ved mit tv, jeg ville ønske, den klarede bedre end netop retention. Og permanent fastbrænding sker altså aldrig med mindre man ignorerer årsagen til at det sker.
Af kskruger
#141635
Når du er så glad for 200Hz systemet, så vil jeg sætte spørgsmål til, om et plasma tv er noget for dig. Du vil sikkert opleve, at billedet vil hakke meget i forhold til det du er vant til. Og det ville du næppe kunne leve med. Og det er ikke fordi der er noget galt med plasma tv og dens billede, man kan vel sige, at de viser billedet mere korrekt, fordi den viser det der blev optaget. Men hvis man benytter 100/200Hz systemer i et stykke tid og er glad for dem, så kan det være mere end svært, at undvære dem lige pluslig. Rigtig mange bruger, som er gået fra LCD til plasma tv, tror deres tv er defekt, fordi de oplever at billedet hakker. Men deres tv er ikke defekt, de er bare ikke vant til, at se et korrekt billede.
Så hvis du vil skifte skærm, så gå hellere efter Samsung nye LED xxD8005 eller det nye Sharp tv, som lige er blevet testet.
Af Kolvig
#141636
Hej Mysen....

Mange tak for dit svar..... Jeg føler virkelig du rammer "spot on" på mine nok lidt lunkne forklaringer, men måden du forklarer det på, lyder meget rigtigt!..

For at forklare yderligere, så drejer det sig om Samsung 8705 65" modellen og i givet fald, skulle det jo så være Pana VT30 65" der skulle ind i stedet.

Jeg er svagtseende og er derfor meget tæt på skærmen, når jeg ser TV..... Derfor har jeg problemet med den ringe betragtningsvinkel på Samsung'en. Og så har jeg altså svært ved det du nok så rigtigt kalder clouding.

Men i og med at jeg skal så tæt på skærmen, er jeg også bange for at den rolighed der er i 200hz systemet, vil blive savnet ved køb af en Pana VT30?

For hulen hvor er det dog svært??..... Men omvendt, grundet dit fine svar, så er problemet jo i og for sig kogt ned til - om hvor meget 200hz systemet betyder for mig. For hvad jeg tror og forstår. Så er VT30 overlegen på alle andre områder?..... Men igen, er sgu også bange for at 200hz systemet virkelig betyder meget i forhold til den noget utraditionelle måde at se TV på?
Af Maestroelite
#141640
Har du været ude fysisk og se på Panasonic VT30?

Ellers vil jeg anbefale dig at gøre det, bed evt om at få set noget alm tv kanal, SD/HD og noget fra en bluray.

Stol så ellers på dine øjne, hvis du kan lide det du ser, ja så er det nok noget for dig, hvis du er i tvivl eller der er noget der irriterer dig, så spørg i butikken om det er noget du kan indstille dig ud af (Og bed dem gøre det så du kan se resultatet).
Hvis der så er noget som du ikke bryder dig om, så er du blevet det klogere.
Af kskruger
#141641
Kolvig, du kan jo starte med, at slå 200Hz systemet helt fra på din Samsung 8705 og se om du kan leve med det billede du ser, evt. i nogle dage, så du kan vende dig til, at se det uden.
Af Kolvig
#141642
Maestroelite.
Det er bare min erfaring at jeg ikke kan vurdere sådanne ting i en butik. Der er så mange faktorer man ikke kan få klarhed over når man står i en butik.... Jeg tror egentlig det er generelt for alle, at det er svært vurdere noget i en butik, men det kan jo også bare være mig?

Kskruger.
Jeg har faktisk også prøvet at køre en periode uden at have 200hz slået til..... Det kan jeg bestemt ikke lide. Der er ingen tvivl om at hvis jeg skal se TV på 8705, så skal det være med 200hz systemet slået til.

Men som Mysen også gør opmærksom på, så er opdateringshastigheden meget bedre på VT30. Så det lidt hakkende/langsomme billede man får ved 8705 uden 200hz, vil efter min forståelse være noget anderledes på en VT30.
Af Mysen
#141649
Selv om VT30 er hurtigere betyder det ikke, du slipper helt for hakkeri. Det har også noget at gøre med det kildemateriale, der følger med. Men VT30 har til gengæld også et 100 hz system, der fungerer lidt i samme stil som motion plus. Normalt afspiller den et 50 hz signal med 100 billeder i sekundet, så hvert billede bliver afspillet 2 gange. Det er for at mindske/ undgå flimmer. Hvis man aktiverer noget, der hedder IFC (intelligent frame creation), så vil halvdelen af billederne være beregnet af tv'et, og ikke være en del af kildematerialet. Det er meget tæt på, at være det samme system, som Samsung bruger, og kan derfor give dig den rolighed, du har brug for.

Men den blinker altså stadigvæk i modsætning til et LCD, der har et konstant lys. Det er netop det, der gør den så hurtig, men også det der gør, at du måske ikke vil finde det roligt nok.

Maestrolite har fat i noget af det rette. Jeg er helt enig i, at man ikke kan vurdere en skærm ordenligt i en butik, men du vil kunne få en fornemmelse for, hvordan et plasmabillede ser ud; og du kan se virkningen af IFC aktiveret.
Desuden er butikken muligvis til at forhandle med, og så kan du jo aftale at få tv'et hjem på prøve. Det er selvfølgelig drønbesværligt med så stor en skærm, men den er til gengæld lidt for dyr til at blive en fejlinvestering.

Alene på lyshomgenitet/sortniveau og betragtningsvinkler er det en klar opgradering at købe VT30. Men om du kan nyde en plasmaskærm, det er altså lidt svært at afgøre alene baseret på teori ;)
Af red_martians
#141650
Alternativt kan du kigge på LG- LED-skærme. Grundet at de bruger en anden panel-teknologi(IPS istedet for VA) har de meget bredere betragtningsvinkler end samsung, og grundet panelet noget kraftigere opbygning er clouding også ret godt minimeret. Minus er her, dårligere sortniveau(kan dog afhjælpes hvis man køber en model med kontrastskærm) og lidt højere strømforbrug(pæren, LED osv. skal simpelthen lyse kraftigere for at trænge igennem panelet, hvilket også giver dårligere sort) Personligt vil jeg til hver en tid foretrække en ips til stuen frem for en VA. synes den er meget mere stuevenlig og alle kan se med uden at oplevelsen bliver forværret.
Har selv panasonic plasma;-), men ser tit selv LG som det gode kompromis.
Af kskruger
#141651
Kolvig skrev:Maestroelite.
Det er bare min erfaring at jeg ikke kan vurdere sådanne ting i en butik. Der er så mange faktorer man ikke kan få klarhed over når man står i en butik.... Jeg tror egentlig det er generelt for alle, at det er svært vurdere noget i en butik, men det kan jo også bare være mig?

Kskruger.
Jeg har faktisk også prøvet at køre en periode uden at have 200hz slået til..... Det kan jeg bestemt ikke lide. Der er ingen tvivl om at hvis jeg skal se TV på 8705, så skal det være med 200hz systemet slået til.

Men som Mysen også gør opmærksom på, så er opdateringshastigheden meget bedre på VT30. Så det lidt hakkende/langsomme billede man får ved 8705 uden 200hz, vil efter min forståelse være noget anderledes på en VT30.
Du vil blive slemt skuffede, hvis du tror du kan går fra en 8705 med 200 Hz slået til, til en VT30. Opdateringshastigheden er nok lidt bedre på VT30 end 8705, men det kan slet slet ikke opveje, hvad et 200Hz system gør ved billedet. Panasonic har selvfølgelige noget der hedder IFC, som kan hjælpe lidt, men alle er enige om, at det er tæt på, at være total ubrugligt.
Af Mysen
#141652
"de fleste" synes IFC er komplet ubrugeligt, men det gælder jo også for motion plus. Men kolvig vil jo slet ikke undvære motion plus, hvilket betyder at IFC vil være en vigtig feature på VT30.
Men det er rigtigt at VT30 uden IFC på ingen måde minder om en Samsung med motion plus.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#141655
Hvis man er vild med Motion Plus, så er IFC vel ligeså anvendeligt. De to systemer gør basalt set det samme, dvs. udglatter bevægelser.
Af Maestroelite
#141658
Kolvig skrev:Maestroelite.
Det er bare min erfaring at jeg ikke kan vurdere sådanne ting i en butik. Der er så mange faktorer man ikke kan få klarhed over når man står i en butik.... Jeg tror egentlig det er generelt for alle, at det er svært vurdere noget i en butik, men det kan jo også bare være mig?
Helt enig i at det er svært... Specielt hvis du går ind i en butik (Sæt selv navn ind her) hvor TV er sat på dynamisk profil, eller ligefrem på forskellige profiler så man egentlig ikke kan sammenligne.
Så står den ene måske på DR1 og den anden viser en bluray tegnefilm og sælgeren siger "Kan du se hvor klart den står i forhold til" Argh !:(

Og så er der den hvor butiks belysningen nærmest er som at stå uden for i solskin og man så sammenligner LED/Plasma....

Men det jeg egentlig mente var at hvis man kan lide hvad man ser.... ja så kan man nok lide det, hvis du forstår hvad jeg mener hehe ;)

Alt i alt handler det mere om at du får set TV'et fysisk og selv drager konklusioner.
Så kan du tage dine konklusioner, folks mening på fora som her og evt flatpanels test og til sidst har du forhåbentligt fundet det TV der gør dig mest glad.
Af Kolvig
#141671
Mange tak for alle jeres gode inputs - det er bare super med al den hjælp...:-)

Jeg vil senere idag, prøve at tage ind i en butik og "kigge" på sagerne. Og håber derved at finde den røde tråd.

For hold da helt op, hvor er jeg rundt på gulvet..:-)

Man kunne jo godt sige at skaden ikke er så stor, hvis man købte VT30. Da man jo bare kunne fortryde sit køb!...... Det er selvfølgelig rigtigt, men jeg står lidt i en kattepine. For jeg har ikke råd til at købe VT30 førend jeg har solgt 8705 og hvis scenariet er sådan at jeg får solgt 8705 og køber VT30, så er der ingen vej tilbage!.... Da 8705 ikke er at købe mere og så skulle jeg jo være svimlende heldig at finde et andet brugt, men der er MEGET få i omløb.

Der bliver anbefalet at jeg købte LG i stedet. Det har jeg faktisk også overvejet, indtil jeg fandt ud af at deres Cinema serie ikke kom i 65", som der først blev lovet fra LG side..... Grundet mit svage syn vil jeg meget nødigt under en 65".