Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#120508
Er det lige meget hvilken kilde man bruger til at vise 1080p film?

Altså er der forskel på kvaliteten af det viste billede når man viser en 1080p film, ved brug af f.eks. et HDMI stik forbundet til en computer, fremfor et usb stik?

• Hvilke af nedenstående tilslutninger vil vise den bedste kvalitet?
• Hvilke vil vise den ringeste kvalitet?
• Hvor stor en kvalitetforskel er der tale om?

1.
Tilslutning af 1080p film via Usbindgang i fjernsynet. Fjernsynet kan læse .mkv.

2.
Tilslutning af 1080p film via HDMI-stik imellem computer og fjernsyn.

3.
Tilslutning af 1080p film via VGA-stik imellem computer og fjernsyn.

4.
Tilslutning af 1080p film via Blueray afspiller, tilsluttet igennem hdmi til fjernsynet.

5.
Tilslutning af 1080p film via DLNA = netværkskabel.

6.
Tilslutning af 1080p film via WIFI = Trådløst Netværk.

På forhånd tak

- Asger :)
Af Thuekr
#120512
.mkv er en komprimering af den oprindelige Blu-ray kilde, så USB'eren er vist ude :o
Af Insany
#120516
Thuekr skrev:.mkv er en komprimering af den oprindelige Blu-ray kilde, så USB'eren er vist ude :o

Men hvis du viser usb'en ude så viser du vel lige så meget hdmi stikket som afspiller .mkv filer fra computeren ude?
Så usb og hdmi stik fra computeren er lige dårlig til at vise 1080p film?
Af Takle
#120518
Thuekr skrev:.mkv er en komprimering af den oprindelige Blu-ray kilde, så USB'eren er vist ude :o


Det er ikke sandt, .mkv er et container format, der kan indeholde video, lyd og undertekster. Det betyder ikke nødvendigvis at "videodelen" kommer fra en komprimering af en Blu-ray. .mkv minder om andre container formater som: AVI, MP4 og ASF, bortset fra at den er mere open.

Selvom fjernsynet kan se en .mkv fil betyder det ikke at den kan afspille indholdet pga. manglende codec. Jeg har været udsat for film, hvor jeg kan se videodelen, men ikke høre lyden.

Disse svar er baseret på min viden og min nuværende forståelse. Jeg kan tage fejl og håber andre vil rette mig, hvis det er tilfældet. Jeg mener at bitraten har en afgørende betydning for resultatet ved de forskellige afspillinger.

Nr. 4 Burde sende det mindst komprimerede signal(Rigtig høj bitrate), men når det er sagt burde man kunne lave en lossless konvertering fra Bly-ray til H.264 (x264 = H.264/MPEG-4 AVC format). Hvis konvertering er lossless skulle der ikke gå noget billedkvalitet tabt på nr. 2 og 5 (Digital Living Network Alliance (DLNA) – jeg antager at en DLNA certificeret enhed ikke ændrer signalet).

Nr. 1
Jeg vil mene, hvis et tv er i stand til at afspille en film over en USB 2.0 harddisk og filmens bitrate ikke overskrider USB 2.0’s båndbredde på ~480 Mbit/s (60 MB/s) per controller, bemærk at dette er den teoretiske max båndbredde(lavere i praksis), og USB forbindelsens båndbredde bliver delt mellem alle tilsluttet enheder, så skulle den være i stand til at afspille filmen uden tab af kvalitet. USB 3.0 skulle kunne håndtere det uden problemer (op til 4.8 Gbps).

Nr. 6
Hvis den trådløse forbindelse er hurtig vil man få samme resultat som i 2, 4 og 5. Protocol 802.11a,b,g er ikke i stand til at levere den nødvendige båndbredde. Jeg benyttede mig af transcoding via ps3 mediaserver med 802.11g og blev nødt til at reducere bitrate kraftigt, transcoding er almindeligt en tabsgivende proces, men kan være lossless.

Jeg er ikke klar over om der findes nogle 802.11n der er i stand til det uden problemer. Det virker muligt ud fra denne tabel.
WIFI N data rates

Nr. 3
Jeg er meget usikker her, håber der er nogle der kan rette mig, hvis den er helt gal.
VGA-stikket sender et analog signal og skulle gå op til 2048x1536px @85 Hz (388 MHz), men det er vidst ikke alle tv’er der understøtter det. VGA er et analogt signal og bliver det nemmere påvirket af støj end et digitalt signal, hvilket kunne være tilfældet ved brug af et langt kabel, den er muligvis også mere udsat ved høje opløsninger. Jeg er ikke umiddelbart klar over nogen negative ting ved det digitale signal, så kan ikke rigtig give dig en konklusion. Men vil anbefale et digitalt signal (ja, det er et meget tyndt grundlag, beklager).

Ekstra:
Man kan justere en .mkv’s fils bitrate på mange måder. En måde kunne være at beholde videodelen i højkvalitet, men bruge et lydspor der består af en stærkt komprimeret stereo/mono .mp3 fil. Så vil billedet stadig være godt, men lyden ville være væsentligt degraderet.

Lossless kompressioner der mindsker bitraten findes, men de øger oftest(altid?) afspillerens hardware krav. Mindre data der skal sendes, men mere der skal behandles/tolkes når det kommer frem. Igen, jeg håber folk vil rette mig, hvis jeg tager fejl.


Note:
Jeg skriver rettelsen her for at undgå unødvendige post's.

Til Thuekr du har ret, det er egentlig en fix måde du skriver det på, beklager jeg læste det forkert.
Senest rettet af Takle 14 nov 2010, 00:39, rettet i alt 2 gange.
Af Thuekr
#120519
Takle skrev:
Thuekr skrev:.mkv er en komprimering af den oprindelige Blu-ray kilde, så USB'eren er vist ude :o


Det er ikke sandt, .mkv er et container format, der kan indeholde video, lyd og undertekster. Det betyder ikke nødvendigvis at "videodelen" kommer fra en komprimering af en Blu-ray. .mkv minder om andre container formater som: AVI, MP4 og ASF, bortset fra at den er mere open.


Du har ret - og derfor jeg skrev (de fleste tilgængelige .mkv filer indeholder en komprimeret H.264 bandit og jeg fornemmer det er dem som trådstarter spørger til).
Af Insany
#120520
Thuekr skrev:
Takle skrev:
Thuekr skrev:.mkv er en komprimering af den oprindelige Blu-ray kilde, så USB'eren er vist ude :o


Det er ikke sandt, .mkv er et container format, der kan indeholde video, lyd og undertekster. Det betyder ikke nødvendigvis at "videodelen" kommer fra en komprimering af en Blu-ray. .mkv minder om andre container formater som: AVI, MP4 og ASF, bortset fra at den er mere open.


Du har ret - og derfor jeg skrev (de fleste tilgængelige .mkv filer indeholder en komprimeret H.264 bandit og jeg fornemmer det er dem som trådstarter spørger til).

Okay, så .mkv filen er ødelagt fra starten af, dens billedekvalitet bliver altså IKKE ødelagt under overførslen til fjernsynet?
Af Insany
#120521
Tak Takle, det super fedt at du gider bruge så meget tid på at forklare en nybegynder som mig alt det :)

Jeg håber du eller en anden vil hjælpe mig lidt videre i forhold til min problemstilling som er følgende:

Jeg vil gerne kunne se mine 1080p film(.mkv) så flot som det er muligt med et budget på cirka. 4000-5000 kr.

Første skridt var at finde det fjernsyn som bød på det bedste billede i forhold til prisen.
Det blev et 42" plasma fjernsyn model u20(Full HD) fra Panasonic, til ca. 4000 kr.

Nu skal jeg så finde den "bedste" metode til at vise mine 1080p film.

Derfor lavede jeg dette emne, og som jeg har forstået det bliver .mkv filens billedekvalitet ikke forringet UNDER overførslen til mit fjernsyn, jeg kan derfor godt afspille .mkv filen fra en bærbar/multimedia afspiller via hdmi kabel?

Siden jeg ikke har en bærbar med hdmi indgang, har jeg fundet den billigste multimedia afspiller som kan afspille .mkv fra en ekstern harddisk, ud til fjernsynet igennem et hdmi kabel:

EMTEC MULTIMEDIE MOVIE CUBE AFSPILLER 150H
514 kr.
http://www.pixmania.com/dk/dk/5760025/a ... ePromo=oui


Er det muligt at løse min problemstilling på en billigere / bedre måde end denne?:

42" fjernsyn
4000 kr.
+
Multimedie afspiller
514 kr.

I alt: 4514 kr.

På forhånd tak :)

- Asger
Af maskus
#120526
Du kunne også prøve at kigge på en WDTV live istedet... Lidt dyrere; men den er "testet" af mange brugere og fungerer rigtig godt...
Af Insany
#120581
maskus skrev:Du kunne også prøve at kigge på en WDTV live istedet... Lidt dyrere; men den er "testet" af mange brugere og fungerer rigtig godt...
Hold kæft en smart boks :O
Og billig!
Er rigtig glad for du henviste mig til den, så er problemet jo løst :)
Det vil sige sådan en boks der skulle være den mest optimale løsning til visning af ens 1080p film?

- Asger
Af aznhandles
#121012
Køb et samsung TV..LED el. Plasma.. helst fra 2010-

Det kan afspille MKV, MP4, TS, AVI, MPEG, ja you name it. Sæt en alm. extern harddisk el. USB nøgle og du er good to go.. Det er det smarteste funktion Samsung nogensinde har lavet til dato. Du skal ikke tænke på HDMI for det er kun USB'en der skal forbindes til fladskærmen.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#121017
Hvis du læser lidt højere oppe i tråden, så er problemet med at bygge denne funktionalitet ind i et TV, at du ikke kan opdatere det med nye codecs. MKV er ikke et format, men blot en container for alverdens videocodecs, som kan være ret forskellige.