Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#116409
Skal bruge en 37" til soveværelset. Har Pioneer i stuen, så jeg har overvejet Panasonic P37X20 Plasma, men vil rigtig gerne have Full HD (det kommer garanteret i deres 2011 modeller). Der vil være ca. 2 - 2½ meter til skærmen og 40/42" bliver for voldsomt. Har nogen erfaringer eller anbefalinger med Panasonics LCD? Eller er andre mærker 37" TV bedre?

Ønsker er i prioriteret rækkefølge:
Optimal billedkvalitet (gerne plasma agtigt)
Full HD
Ingen støj, summen, blæsere o.l.
Pænt design - slankt, og så smalle kanter som muligt
37" (kan muligvis også være 32")
Helst under 10.000 kroner.
Af Steen Bay
#116417
Tror at Panasonic's G20 og D25/D28 LCD/LED modeller, med IPS paneler og 200Hz scanning backlight, er noget nær de bedste bud i 37".
Af iznogood
#116437
Jeg har et P37X20 i soveværelset.

Optimal billedkvalitet (gerne plasma agtigt)
- Rigtigt fint SD billede - og natuligvis også HD. Lys/kontrast er ikke supergodt i fuldt dagslys, men fint om aftenen.

Full HD
- Nej, men det får du heller ikke gavn af i denne størrelse på 2m afstand.

Ingen støj, summen, blæsere o.l.
- Ingen støj overhovedet.

Pænt design - slankt, og så smalle kanter som muligt
- Øhh nej. Jeg synes Panasonic burde fyre deres designer, men det er jo en smagssag.

37" (kan muligvis også være 32")
- Yeps

Helst under 10.000 kroner.
- Den kan fåes for under 4k idag.
Af THM
#116439
jeg ville ikke overveje ret længe. et oplagt valg til sit soveværelse hvis det helst skal være 37" :)
Af THM
#116469
der er da ikke den store forskel i dimensionerne på panaen og den philips du linker til ;)
Af PeterD
#116508
Ser vi på selve billedkvaliteten er Panasonic's plasmateknologi værd at foretrække frem for Phillip's LCD.

Det kan godt være den er klodset, men i billedkvalitet/farvemætning blæser den Philips ud af banen...Især hvis det overskyggende krav er "plasmaagtigt billede". :)

Skal du have noget bedre end plasma til film, må du vente til OLED skærmene rammer butikkerne omkring 2012
Af King Karby
#116651
Jeg takker mange gange for svarene - super fedt der er nogen der gider hjælpe andre, det kunne godt bruges på andre områder i DK ;-)
Vedr. Pana P37X20 - er der overhovedet ingen plasma-buzz? Mit Pioneer 428 har buzz, og det må der ikke være i soveværelsen. Fruen vågner ind i mellem om natten og zapper text-tv, jeg vil gerne undgå at blive vækket af buzz.

Philips 9604: Det har over 1 år på bagen, er det bedste køb til prisen i dag? (Har godt nok været dyrt i 2009).

Og slet ingen der har erfaringer med Panasonic LCD?

Jeg har målt, og der bliver nærmere knap 2 meter til skærm - derfor ønsket om Full HD. (skærmen vipper ud fra væggen, og hænger ind over fodenden af sengen.)
Kan selvfølgelig også bare tage x20 og skifte det om 2-3 år, når OLED (måske) masseproduceres og er til at betale.
:)
Af Tossefar
#116670
Jeg har et panasonic 37 LED stående, af modellen D25.

Har haft det i snart en uge, og er indtil videre rigtig godt tilfreds.

Den eneste anke jeg har imod det, er hvis man bevæger sig væk fra skærmen, enten op eller ned, så bliver kanten af billedet en smule hvidt. Dog er der ingen problemer fra siden, der holder den kontrasten rigtig flot. Det er jo også et IPS panel der sidder i.

Kan kun anbefale det, billedekvaliteten er også rigtig god, specielt med HD materiale. SD kanalerne står også godt, dog er det ingen ting ift. f.eks. DR HD