Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#114657
Mine forældre fik i juni et Samsung UE46C8705 fjernsyn, som de bruger sammen med YouSee kabel-TV. De har desuden også fået CA-modul og adgang til flere HD-kanaler.


De oplever ofte, at der opstår så slemme pixeleringer af billedet på HD-kanalerne (DR HD, TV3 mv.), når de ser disse kanaler.
De har også et lille Samsung med MPEG4 tuner i køkkenet (lige på den anden side af væggen. På dette fjernsyn er der aldrig problemer med pixelering på DR HD, når de oplever pixelering på C8705'eren.
Det ændrer ikke på noget at flytte C8705'eren ind til stikket i køkkenet. Resultatet er det samme, stadig pixelering.

Det skal dog nævnes, at der sommetider kan være perioder, hvor billedet ikke pixelerer.

De har netop haft en YouSee tekniker ude, som målte signalet igennem helt ud til enden af antenne-kablerne, og signalerne var ganske fine. Billedet var ellers pixeleret i den periode hvor teknikeren var på besøg.


Da signalet er blevet målt til at være helt fint, og pixeleringen kun sker på det ene samsung TV, så foreslog YouSee-teknikeren, at der kunne være fejl i MPEG4-tuneren i Samsung C8705-TV'et.
Synes I, at det lyder sandsynligt? Og er det noget som Samsung vil udbedre gennem Prestige Service, eller vil de holde på at signalet er for dårligt?

Jeg har ikke selv nogen bud på, hvordan der ellers kan testes for at drage skarpere konklusioner.

Mvh. Martin
Af Thure Jensen
#114658
Jeg havde også dette problem på mit 46C8705 sammen med yousee HD kanaler. Det forsvandt da jeg opdaterede TVet med en by firmware. Den kan du downloade fra samsungs side.
Af cloudy
#114659
Når der aldrig har været problemer med DRHD, som jo er ukodet, men kun med de kodede HD kanaler, så må problemet komme fra enten CAM modulet eller TV'ets firmware (som håndterer CAM modulet).
Af mhca
#114660
Thure Jensen skrev:Jeg havde også dette problem på mit 46C8705 sammen med yousee HD kanaler. Det forsvandt da jeg opdaterede TVet med en by firmware. Den kan du downloade fra samsungs side.

Interessant. Hvilken firmware opdaterede du til?
For de har allerede én gang opdateret firmware. jeg er dog klar over, at der er kommet flere siden hen. De opdaterede d. 30. juni.

Ved firmware opdatering skal alting indstilles igen, eller beholdes indstillingerne?



Rettelse/tilføjelse: Jeg har lige set, at der er ny firmware dateret 16. september på deres hjemmeside:
http://www.samsung.com/dk/support/detai ... E46C8705XS

cloudy skrev:Når der aldrig har været problemer med DRHD, som jo er ukodet, men kun med de kodede HD kanaler, så må problemet komme fra enten CAM modulet eller TV'ets firmware (som håndterer CAM modulet).
Jeg kan ikke se, at jeg har skrevet, at der aldrig har været problemer på DR HD. Du har vist læst det lidt hurtigt, for jeg nævnte DR HD vedr. det lille fjernsyn i køkkenet, som aldrig har haft problemer.
De har derimod ofte oplevet problemer med DR HD på C8705'eren.






Lige et ekstra spørgsmål:
Jeg har netop registreret produktet hos Samsung af hensyn til Prestige service.
Men kan det virkeligt passe, at man slet ikke kan vælge 2010-modellerne ved registreringen? Jeg har måtte vælge "Andet".
Af cloudy
#114661
Sorry, jeg læste ikke dit indlæg ordentligt. Det virker mere som signal/tuner problem. (Du kunne evt. prøve uden CAM, for at se om det er den der skaber problemer).
Af mhca
#114663
cloudy skrev:Sorry, jeg læste ikke dit indlæg ordentligt. Det virker mere som signal/tuner problem. (Du kunne evt. prøve uden CAM, for at se om det er den der skaber problemer).
Ja, det tænkte jeg også var en mulighed.
Men vil CAM genere DR HD, som jo ikke skal dekodes af CAM?

Det er trodsalt mine forældres TV, og jeg kommer sjældent på besøg i øjeblikket, så får ikke rodet så meget med det.
Men eftersom problemet ikke har været der fra start, har jeg tænkt på, om det senere købte CA-modul har haft indflydelse.
Af cloudy
#114669
mhca skrev:Men vil CAM genere DR HD, som jo ikke skal dekodes af CAM?
Ja, jeg skal nogen gange tage CAM ud for at se en ukodet dvb-s kanal, da der kommer pixeleringer. Dette problem er for mig specifikt til Samsung. Har ikke oplevet det med min STB eller PC, der også kan køre med samme CAM.
Af Peter Schrøder
#114688
mhca skrev:
cloudy skrev:Men eftersom problemet ikke har været der fra start, har jeg tænkt på, om det senere købte CA-modul har haft indflydelse.
Jeg har haft lidt knas med et CA modul til Yousee. Det skulle undertiden hives ud og sættes i igen før tv'et kunne se det.
Af mhca
#114788
Nu må jeg hellere komme med en opdatering her.
Det endte nemlig med, at jeg besøgte mine forældre i går aftes, hvor TV'et blev opdateret.


Jeg oplevede pixelering, som dog forsvandt noget af aftenen.
Vi valgte at opdatere til den nyeste 2002 firmware, og til min glæde forsvandt indstillingerne ikke.

Det ændrede dog ikke på, at der kom pixeleringer af og til. Vi forsøgte at tage CA-modulet ud og i igen, og det hjalp ikke.
Det tydede dog på den anden side på, at slet ikke at have CAM i, hjalp på DR HD, hvor det ikke rigtigt var til at bemærke nogen fejl, så længe CAM var ude. De andre HD kanaler kunne åbenlyst nok ikke testes uden CAM.

Vi har nu smidt CAM i det lille 22" køkken-Samsung og tunet HD kanalerne ind. Så er det interessant, om dette TV også får bøvl med CAM.


Hvis CAM er med til at give problemer, er det så YouSee's CA-modul, der har en defekt, eller er det Samsung, der ikke har styr på deres CAM-porte?
For hvis det er YouSee's CAM, der er årsag til problemet, og det ikke er Samsungs skyld, så er det jo for dårligt, hvis mine forældre skal betale en regning for teknikerbesøget (Det regner vi med, at de vel vil få tilsendt...), når det er YouSee, der er synderen.

Vil det i øvrigt overhovedet hjælpe at få et andet CAM, eller er problemet til stede generelt med YouSee CAM?


Mine forældre vil holde øje med billedet de kommende dage, hvor CAM sidder i det lille TV.


Mvh. Martin
Af Thure Jensen
#114800
Det løser sig selv fra december når yousee ikke koder de HD kanaler der ligger paralet i pakkerne.Se nyhederne her på flatpanels.dk
Af mhca
#114805
Thure Jensen skrev:Det løser sig selv fra december når yousee ikke koder de HD kanaler der ligger paralet i pakkerne.Se nyhederne her på flatpanels.dk
Jeg har allerede informeret min far om det.
Men jeg synes stadig at det er for dårligt.

Og det løser i øvrigt ikke regningen for tekniker-besøg, hvis fejlen i princippet er YouSee's skyld.
Af cloudy
#114884
mhca skrev:Og det løser i øvrigt ikke regningen for tekniker-besøg, hvis fejlen i princippet er YouSee's skyld.
Fejlen ligger hos Samsung, da jeg bruger en helt anden CAM til parabol modtagelse og oplever de samme problemer.

Jeg har bemærket at ved hurtige kanalskift, så er der større chance for at CAM pixelerings problemet opstår. F.eks hvis man skifter videre til næste kanal inden kanalen når at blive afkodet.
Af NintendoB
#114885
cloudy skrev:
Jeg har bemærket at ved hurtige kanalskift, så er der større chance for at CAM pixelerings problemet opstår. F.eks hvis man skifter videre til næste kanal inden kanalen når at blive afkodet.
Jeg har samme problem som du beskriver der, Jeg købt dette CAM modul i elgiganten :

http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... -cam-modul

Jeg tør ik sig om det er der problemet skal findes ?
Af donoester
#114889
Det kunne godt tyde på en afskærmningsfejl - eventuelt andet udstyr i stuen der ikke er korrekt afskærmet og "sviner" det hele til i form af elektromagnetiske bølger i en sådan grad signalet ødelægges.
Det er selvfølgeligt ikke sikkert, men det vil da forklare hvorfor målemanden ikke kunne måle dårlig signalstyrke på kablet, hvis problemet er mellem CAM-modulet og resten af TV'et (fx).

Er der andet udstyr der er tændt samtidigt?