Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af JesperSorensen
#109129
Jeg købte for en uge siden et Samsung UE46C7705 efter nøje overvejelser og gode input herfra, det eneste jeg glemte, da det stod og så flot ud i butikken, var al fornuften og det resulterede i at jeg idag levere det tilbage..

Hvorfor? Jo:

1.
Skærmen er jo et stort spejl, ALT reflekteres i den glasklare overflade og det er sq ikke til at se tv i dagslys (jeg mener ikke direkte sollys!)

2.
Kontrast/lysforhold
Hvis man skal have naturlige farver, så er man nød til at skrue ned for en del parametre som i sidste ende nærmest kun gør TV´et anvendelig til at se en film om aftenen hvor mørket har lagt sig (men så er det også et flot og naturligt billede) og igen, man kan ikke have en lampe/stearinlys tændt, da den reflekteres i den spejlblanke overflade.
Hvis man så har set en film og dagen efter vil se TV avisen, så skal man vælge en anden indstilling der booster lys, kontrast og farver til en niveau der desværre ødelægger det naturlige temmelig meget.

3.
PVR funktionen er stort set ubrugelig, det eneste der er smart er at man kan pause live TV, for du kan ikke optage noget (eller pause noget) samtidig med at du lige vil se teksts TV/guide eller se noget input fra en anden kilde (HDMI f.eks.)

4.
DLNA Funktion: DLNA funktionen fungere heller ikke 100%, jeg har forsøgt mange tricks, men når jeg f.eks. vil browse mp3 og der er f.eks. 100 filer/mapper, så kommer den med en fejl og går ud af det igen. Ud over det, men dog ikke så væsentligt, er kun lykkedes mig at afspille meget få videofiler med succes. Jeg har forsøgt at opdatere firmware og brugt det nyeste DLNA software fra samsung og jeg har haft fat i samsung support, men de har ikke kunnet hjælpe mig, på trods af at de filtyper jeg forsøger at afspille overholder den standard der er givet ud fra manualen.

5.
Skyggeeffekter: Jeg troede faktisk ikke dette var et problem, men mere noget entusiaster gjorde til et problem, mest af alt fordi jeg ikke oplevede det på mit gamle LCD TV.. men det er altså temmelig tydeligt at der dannes skyggeeffekter når objekter flytter sig hurtigt.


Øv hvor ærgeligt..
Jeg har kun et 6 år gammel fujitsu siemens at sammenligne med, men det havde bedre farver, lysforhold og mat glasplade.
Det havde så hverken PVR, DLNA eller havde digital tuner.


Så hvad skal jeg nu gøre/prøve..