Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#107107
Jeg står og skal have købt mig en ny fladskærm og har besluttet mig for at købe LCD i 40" da det ikke springer mit budget på 6-7000 kr. og da det dækker det brugsbehov jeg har.

Jeg havde egentlig først tænkt mig at købe Sony KDL-40EX500 men har så læst en test af Samsung LE-40C655 her:
http://www.hdtvtest.co.uk/news/samsung- ... 506527.htm

Testen er faktisk af Samsung 40C650 men er denne model direkte sammenlignelig med den danske 40C655 model?

Jeg hælder lige nu mest til Samsung, både af designmæssige årsager men også fordi internetfunktionen virker til at være bedre end på Sony skærmen.

Er der andre fordele og ulemper ved de to skærme, og hvad kan folk herinde anbefale?
Senest rettet af heyhey12 12 jul 2010, 20:54, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#107109
W5500 er forrige generation fra Sony. Den nye hedder EX500. Er du sikker på, at du vil have en udgået model?
Af heyhey12
#107112
Beklager, jeg mener selvfølgelig Sony 40EX500 :s
Af heyhey12
#107303
Ingen der ved om 40C650 er det samme TV som 40C655?
Af evilguy
#107306
heyhey12 skrev:Ingen der ved om 40C650 er det samme TV som 40C655?
40C650 og C655/C659 er stort set samme model.

Der kan være lidt designmæssige forskelle på de forskellige Samsung modeller, men indmaden er næsten den samme. Kort sagt om der er et rødt skær nederst på modellen - nej du lægger aldrig mærke til det...

C655 er en nordic udgave og C659 er en eneretsmodel hos Expert, men de er efter hvad jeg kan se fuldstændig ens.

C650 har DVB-T2 tuner indbygget, hvis det er en engelsk udgave, og denne tuner finder ikke i nordic modellerne (C655/659).

Når det er sagt så kan jeg lige komme med nogle kommentarer til C655/C659 - jeg er nemlig ejer af en C659 i 46".

TV'et er designmæssigt flot og billedet står super godt med relativ dyb sort. Der er en reflektiv front på skærmen og den bør derfor ikke står i direkte sollys, da det giver reflektioner på skærmen. Det skulle jeg lige vænne mig til og efter et par dage lægger jeg slet ikke mærke til reflektionerne længere.

Internetfunktionerne er stadigvæk ikke super nyttige da der ikke er så mange programmer tilgængelige i Danmark - endnu. JUSTEAT.dk VI VENTER STADIGVÆK PÅ JERES APP KOMMER TIL DANMARK!
DLNA virker fint og TV'et æder stort set alle filformater via de to USB indgange - det spiller bare!

Mht. 100 Hz systemet og Samsungs "clear motion system" er noget forb*ndet l*rt. Ja, billederne bliver klare og skarpe, men det ser fuldstændig urealistisk ud. Systemet laver så meget om på billedet, at det ser urealistisk ud og helt tegnefilmsagtigt. Jeg så serien Tudors på DR2 med 100 Hz systemet slået til - det var fuldstændig vanvittigt. Man ser to mennesker i billedet og en skov som baggrund. Så panorere kameraet og personerne begynder at gå i et rask tempo. Personerne var skarpe men det lignede at billedhastigheden for personerne var sat ned til 10 billeder pr. sekund, mens baggrunden kørte med 25 billeder pr. sekund. Det gav den effekt, at personerne trådte mere ud af billedet og det så ud som om personerne var blevet lagt ovenpå baggrunden efterfølgende.

Hvis man tidligere har set, hvor godt et systemet med højere opdaterings hastighed kan fungere på f.eks. et Panasonic plasma, så bliver man skuffet. Jo helt klart - 100 HZ systemet på Samsung TV'et giver virkelig en WOW hos almindelige dødelige, men hvis man er bare lidt kritisk med billedkvalitet, så bliver man skuffet.
Jeg har permanent slukket for 100 Hz systemet.

Tilgengæld så er det uanede muligheder for at tweake billedindstillingerne - hold da kæft der er mange indstilingsmuligheder, som indstilles seperat for alle indgange. Det er guf for nørderne.

Når det er sagt så er Samsung C655/C659 et dejligt TV. Et alternativ kunne være Panasonic G20, som jeg helt klart også vil anbefale.

Hvis du beslutter dig for Samsung TV'et, så husk at slå 100 Hz systemet fra, og sæt billedet til "Film" på alle indgange. Husk også at slå det digitale støjfilter og MPEG-støjfilter fra - de hjælper alligevel ikke.

Tilføjelse: Jeg må nok hellere pointere at min kritik af 100 Hz systemet står for egen regning. Mange andre roser Samsungs 100 Hz system for de klare billeder - jeg giver bare ikke meget for det.
Af evilguy
#107312
Og så fik jeg lige kigget lidt på alle de mange kommentarer på den side du linkede til - http://www.hdtvtest.co.uk/news/samsung- ... 506527.htm

Det er åbenbart ikke kun mig, som er utilfreds med 100 Hz systemet. Men som de fleste debatører på HDTVTEST.CO.UK er positive over for billedkvaliteten og super kritiske overfor 100 Hz systemet. Et super TV - sålænge man slukker for 100 Hz systemet.
Af heyhey12
#107357
Takker for det gode svar :)

Tror jeg tager ud og køber Samsung skærmen hurtigst muligt.