Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#323524
Anmeldelsen af Xbox Series X er online. Der er Microsofts mest kraftige konsol med HDMI 2.1, der åbner for bl.a. 4K120. Series X har også VRR, HDR og ray-tracing, UHD Blu-ray og apps.
Find testen her: https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1606803047

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen.
Brugeravatar
Af bbplayer
#323526
Series X rammer ikke designmæssigt plet. Ikke fordi det er en matsort, kedelig kasse, men fordi den er for stor til at passe ind i nogle TV-møbler.
Er PS5 ikke en del større, og grimmere i design (synes jeg). Så når PS5 som design måske er et tvist af en gammel ps3, og den fylder mere end ønsket, så kan det blive spændende om i sætter den ind i et tv-møbel.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#323527
En detalje mht. Dolby Vision, som ikke blev inkluderet i anmeldelsen (idet det er ret specifikt til visse TV-modeller): Fordi f.eks. film i 24fps konverteres til 60Hz output, så kan første generation af Dolby Vision TV-skærme ikke modtage Dolby Vision-signaler fra Xbox Series X. Det omfatter konkret LG 2016 TV-modeller såsom B6 og E6 (også visse andre modeller). Disse skærme vil således heller ikke få spil i Dolby Vision, når Microsoft åbner for det med en opdatering næste år.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#323528
bbplayer skrev: 1. dec 2020, 10:43
Series X rammer ikke designmæssigt plet. Ikke fordi det er en matsort, kedelig kasse, men fordi den er for stor til at passe ind i nogle TV-møbler.
Er PS5 ikke en del større, og grimmere i design (synes jeg). Så når PS5 som design måske er et tvist af en gammel ps3, og den fylder mere end ønsket, så kan det blive spændende om i sætter den ind i et tv-møbel.
PS5 er større volumenmæssigt, men kan faktisk godt ligge i vores TV-møbel i stuen (fordi den er fladere i liggende tilstand). Til gengæld kan PS5 ikke være i mit TV-møbel på kontoret. Jeg tror, at mange vil opleve udfordringer med at få plads til disse konsoller - og jeg tror ikke at mange er klar til at købe nye møbler for at få plads til en konsol.

Vi publicerer senere en test af PS5.
Af Hagbart666
#323541
Nogle som ved om den nye Xbox kan bruges som Master til One X som slave? Tænker at børnene kunne få den hjem til dem, men hvor vi stadig kan logge ind på samme konto.
Brugeravatar
Af Pede8000
#323543
Tak for anmeldelsen. Altid en fornøjelse med jeres grundige, objektive gennemgange!

Den har betydet, for mig, at jeg lige holder fast i min 1X lidt endnu. Må så affinde mig med de længere loading-tider.

Nu gælder det, meget snart, Cyper Punk 2077. Ville være fint med nogen indtryk fra Series X ejere om der gemmer sig nogen ekstra "next gen lækkerier" i spillet....
Af Nagash
#323551
Hagbart666 skrev: 1. dec 2020, 17:26 Nogle som ved om den nye Xbox kan bruges som Master til One X som slave? Tænker at børnene kunne få den hjem til dem, men hvor vi stadig kan logge ind på samme konto.
Hvordan mener du helt præcis som master og slave? Du har altid kunnet have den samme konto på flere Xbox.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#323553
Hagbart666 skrev: 1. dec 2020, 17:26 Nogle som ved om den nye Xbox kan bruges som Master til One X som slave? Tænker at børnene kunne få den hjem til dem, men hvor vi stadig kan logge ind på samme konto.
Jeg har ikke tjekket så meget, da min Xbox One ikke har været meget i brug efter ankomst af Series X, men umiddelbart kører Xbox One bare videre herhjemme på samme brugerprofil - ligesom Nagash nævner. Jeg kan f.eks. downloade spil fra Xbox Game Pass på begge konsoller uden videre.

Jeg ved ikke mht. online-multiplayer, men her vil man vel i så fald spille på samme profil? Dog kan man have flere profiler på Xbox og installerede spil ligger på tværs af profilerne. Der er vist også mulighed for noget familie-opsætning med flere profiler. Jeg har ikke prøvet det.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#323554
Pede8000 skrev: 1. dec 2020, 17:32Nu gælder det, meget snart, Cyper Punk 2077. Ville være fint med nogen indtryk fra Series X ejere om der gemmer sig nogen ekstra "next gen lækkerier" i spillet....
Jeg er meget spændt på Cyberpunk 2077, så det skal prøves på de nye konsoller. Jeg skal nok prøve at byde ind med erfaringer senere.
Brugeravatar
Af Naiera
#323557
Eneste problem med Cyberpunk 2077, som jeg også har bestilt, er, at jeg kommer til at få problemer med at gennemføre sæson 3 i Fallout 76 :p
Brugeravatar
Af Fidoble
#323560
Tak for en god anmeldelse.

Det er super fint i dækker alle features. Jeg sprang dog delen omkring medieafspiller over, da jeg kun vil bruge den som spillekonsol og det lader ikke til den skuffer der, som andre test også viser.

Det er dog ærgerligt at der ikke er flere store titler klar ved lanceringen, men det betyder heldigvis bare at jeg kan vente lidt endnu med at købe den :)

Når i nu skal anmelde PS5 kunne det være interessant med en lille controller duel. Jeg har aldrig været fan af PS controlleren og dens layout, men jeg har kun hørt godt om den nye. Microsoft har jo holdt godt og grundigt fast i deres design og det er jeg personligt kun glad for, men det kunne være godt med en sammenligning.
Af Nagash
#323562
Naiera skrev: 2. dec 2020, 06:36 Eneste problem med Cyberpunk 2077, som jeg også har bestilt, er, at jeg kommer til at få problemer med at gennemføre sæson 3 i Fallout 76 :p
Pjat. CDPR skal nok nå at forsinke Cyberpunk mindst to gange mere :D
Brugeravatar
Af Naiera
#323565
Nagash skrev: 2. dec 2020, 09:30
Naiera skrev: 2. dec 2020, 06:36 Eneste problem med Cyberpunk 2077, som jeg også har bestilt, er, at jeg kommer til at få problemer med at gennemføre sæson 3 i Fallout 76 :p
Pjat. CDPR skal nok nå at forsinke Cyberpunk mindst to gange mere :D
!:(
Af Robin N
#323578
Fin anmeldelse. Har selv fået mig en Series X og I får fremhævet de fleste gode og dårlige ting, bl.a. Dashboard’et, som jeg hader med de annoncer der er. Helt on point, modsat andre Xbox fanboy-anmeldelser.

Quick Resume står dog for langt nede på listen over plusser (og for langt nede i selve anmeldelsen), da det er generelt undervurderet. Det er en afsindig revolutionerende ny feature inden for gaming, der giver en helt ny oplevelse. I mine øjne er Quick Resume alene en grund til at anskaffe sig Series X.

Jeres kritik af formfaktoren er helt hen i vejret. Den er jo utrolig kompakt og lille, kan uden problemer komme ind i de fleste stuer. Der er en tendens blandt os entusiaster at have disse mærkelige “tv-møbler”, men de fleste mennesker kan uden problem have den stående enten på gulvet (som mig selv), på et tv-bord eller ved siden af TV’et. Den er desuden ikke cylinderformet, da den er firkantet/kvadratisk.

One X havde faktisk HDMI CEC-styring og virkede fint. Der skulle også gerne komme endnu en opdatering til LG CX, der bør fixe gamma-problemerne under VRR, som jeg har læst.
Af aalb1970
#323579
Ang. Quick resume:

Det virker ikke stabilt og med alle spil. F.eks. virker det ikke med det nye Call of Duty, fordi forbindelsen til spillets servere skal genetableres, hver gang man skifter til et andet spil og tilbage. Det samme gælder i et vist omfang også for Assassin's Creed Valhalla.

Omvendt virker de Xbox One spil, jeg har test, upåklageligt.

Men under alle omstændigheder er det en fed funktion.