Test: LG Cinema 3D LW650W
INDHOLDSFORTEGNELSE Specifikationer - De første indtryk - Forud for testen - Funktionalitet - Strømforbrug - Kalibrering - Billedkvalitet - 3D billedkvalitet - PC tilslutning - Betragtningsvinkler - Lyd - Konklusion - Debat LG Cinema 3D LW650W test
LG bringer nu deres Cinema 3DTV på markedet med LW650W modellen (og de billigere LW550W og LW450N). Cinema 3D-teknologien er den første til at udnytte de langt billigere polariserede 3D -briller, som du kender fra biograferne. Det betyder lettere og billigere 3D- briller, som lader mere lys passere og som hverken flimrer eller kræver batterier. LW650W er også en traditionel 2D-skærm og har desuden LGs nye Smart TV platform indbygget.
Cinema 3D-teknologien ser utrolig lovende ud, men er det et reelt alternativ til de aktive 3DTV, som dominerede i 2010? Påvirker den nye teknologi 2D-billedkvaliteten? Og er LGs nye Smart TV platform noget værd? FlatpanelsDK vil besvare dette og meget mere i denne første, eksklusive test af LG Cinema 3D LW650W.
Opdateret 21-08-2011: LG har senere opdateret måden, hvorpå 3D skabes på deres Cinema 3DTV. Derfor har vi bragt en opdatering af 3D-delen af testen her: Opdatering af LG Cinema 3D test
LG Cinema 3D LW650W lanceres i 42, 47 og 55 tommer kaldet 42LW650W, 47LW650W og 55LW650W.
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev eller RSS feeds for at modtage besked, når nye anmeldelser er online. Vi anmeldeler snart Dell ST2220T, Panasonic DT30, Sony EX720, Samsung D8000 & Eizo SX2762.This review in English: LG Cinema 3D LW6500 review
Størrelse: 47" widescreen Opløsning: 1920x1080 Responstid: 8 ms Kontrastforhold: - Lysstyrke: - Farveunderstøttelse: 16,7 millioner farver Signal processering: 8 bit per farve Betragtningsvinkler (H/V): 178/178 Dot pitch: Paneltype: LCD med Edge LED Vægmontering: Drejefod: Størrelse (HxBxD): 68.3cm x 111.5cm x 3.0cm (uden fod) Vægt 20,7 kg Indbyggede højttalere: Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p) Indgange VGA DVI (kan konverteres gennem HDMI)
Audio (type) (Audio ind/ud)
SCART (1 indgang)
S-video Komposit Komponent HDMI (4 indgange, 1 HDMI 1.4)
Andet Udgange Audio (type) (analig lydudgang)
SCART S/PDIF (optisk)
Andet Tunere Analog DVB-T DVB-T (MPEG4) DVB-C DVB-C (MPEG4) DVB-S DVB-S (MPEG4) Andet Øvrigt Pris og forhandler:
42" | 47" | 55" |
![]() | ![]() | ![]() |
De første indtryk
LG LW650W er bygget omkring en ramme i mat sort plastik med en gennemsigtig linje, der løber yderst omkring rammen. I højre side af rammen, har LG integreret berøringsfølsomme knapper.Foden er skabt i samme blanke, sorte plastik og den gennemsigtige linje omkring. Foden har også en manuel drejefunktion.
Alle indgange på bagsiden af skærmen – bortset fra de analoge lydudgange og en serviceport – peger enten nedad eller til siden, hvilket er den bedste løsning, hvis du vil have Tv’et op og hænge på væggen.
LGs Cinema 3D LW650W er også forholdsvis slankt, hvilket er muligt på grund af den Edge LED-baggrundsbelysning, som anvendes, og som også kendes fra f.eks. Samsungs tynde ”LED-TV”.
Forud for testen
Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.
Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.
Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.
Funktionalitet
Fjernbetjeningen har ikke ændret sig meget fra 2010 modellerne. Der er tilføjet et par ekstra knapper, som styrer Smart TV-funktionerne, men derudover føles fjernbetjeningen stadig lidt billig.Lad os gå videre til at tale om Smart TV-funktionaliteten, som vi tog et smugkig på i denne artikel. Smart TV er et udtryk, som dækker over alle de funktioner, der åbnes for, når en fladskærm tilsluttes internettet og et netværk.
LGs Smart TV-funktioner er ret omfattede og vi kommer ikke omkring dem alle her. Nedenfor ser du hovedskærmen, hvorfra man tilgå Apps samt andre mediefunktioner.
Medialink (som ses i billedet ovenfor) er LGs nye platform, der bruges til at streame video, musik og billeder til LGs fladskærm fra andre enheder i hjemmet – eksempelvis en PC, smartphone eller iPad. Der bruger det såkaldte Plex-system og derfor anbefales det, at installere Plex (understøttet på PC, Mac, iPhone, iPad og Android) for den bedste oplevelse. Herfra kan du vælge, hvilke videoer du ønsker at dele, og disse kan nu vises trådløst på fladskærmen. Medialink giver på den måde i hovedtræk den funktionalitet, som kendes fra DLNA-systemet. Den komplette liste over understøttede formater kan findes hos LG.
I midten ser du Premium Apps, såsom filmudlejning, Facebook, YouTube mm.. Nederst har du flere Apps og nogle andre funktioner, såsom en internet browser og App Store.
Smart TV-platformen er logisk opbygget og navigationen er forholdsvis simpel, men jeg havde håbet på lidt kortere ventetider, når man går mellem de forskellige Apps. Ofte er man nødt til at vente over 10 sekunder før en App åbner. Videokvalitet afhænger i høj grad af leverandøren på tjenesten. LGs Smart TV platform kan levere hæderlig billedkvalitet, hvis blot App-leverandøren tillader det – desværre gør de færreste det.
I Danmark er der adgang til både Viasats on-demand tjeneste kaldet Viaplay samt SF Anytime, hvor man kan leje film. Specielt Viaplay er interessant fordi den giver adgang til mange af de programmer, der sendes i Tv, inklusiv fodbold. Og har man allerede et Viasat-abonnement, kan man se de mange programmer direkte over internettet uden nødvendigvis at skulle sidde klar på det præcise klokkeslæt. Fordi det leveres over internettet, kan man også se programmerne på Tv, hvor der ikke er antenne-kabel – f.eks. soveværelset eller sommerhuset.
Der er masser af indhold under Viaplay App’en, men desværre er billedkvaliteten i den lave ende af, hvad man kan forvente. Det bør forbedres, hvis det skal blive et reelt alternativ til at se Tv-programmer gennem antenne-signalet.
SF Anytime kan heller ikke prale med prangende billedkvalitet, men den er dog en tand bedre på mange af filmene. Shrek er blandt de mange titler hos SF Anytime.
YouTube App’en ser således ud.
Nedenfor ser du Facebook App’en.
Små spil er også tilgængelige.
Det er tilmed muligt at tilgå en alternativ hovedskærm, hvor de mange internet Apps vises.
Lad os gå videre til den indbyggede internet browser, som er er interessant, især fordi LG hævder, at den understøtter både Flash og Java.
Hvert fald i fremtiden. Desværre er flash endnu ikke fuldt understøttet, og LG fortæller, at Flash 10 først understøttes i en senere software opdatering til Tv’et. Nedenfor ser du FlatpanelsHDs hjemmeside (FlatpanelsHD er den engelske version af Flatpanels), men som du kan se, vises menuen til venstre ikke. Dette er en Flash 10-menu. Desuden ændres skrifttypen, hvilket ikke er så heldigt.
LGs ”App Store” er endnu ikke tilgængelig, men vil blive opdateret i en senere firmware-opdatering. De tilgængelige Apps afhænger af hvilket land, man er bosiddende i, men på nuværende tidspunkt er der blot nogle få forudinstallerede Apps.
Kalibreringsindstillinger
På LG LW650W skal man ind i menuerne for billedindstillinger gennem Home-knappen på fjernbetjeningen. Herfra kan man indstille: baggrundslys, kontrast, lysstyrke, skarphed, farve, nuance, farvetemperatur, TruMotion og Eco mode.
I den avancerede menu kan du styre: Dynamic Contrast, Dynamic Color, Clear White, Skin Color, Noise Reduction, Super Resolution, MPEG Noise Reduction, Gamma, Black Level, Eye Care, Real Cinema, Color Gamut og xvYCC.
Du kan også vælge fra disse billedprofiler: Standard, Levende, Biograf, Spil, Expert1 og Expert2.
Strømforbrug
Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærmeNedenfor er strømforbruget målt på 47-tommer versionen LG Cinema 3D 47LW650W.
![]() | ![]() | |
Standby | 0.0 W | 0.0 W |
SD+HD | 76.9 W | 59.6 W |
3D | 103 W | 103 W |
Efter kalibrering målte jeg energiforbruget til 56,6 W, hvilket er imponerende for et 47-tommer TV. Det er også noget lavere end alle 50-tommer 3D plasma-Tv.
Jeg foretog desuden en måling af strømforbruget ved 3D, fordi skærmen her sender væsentligt mere lys ud, hvilket også betyder et højere strømforbrug.
Bemærk, at skærmen benytter mindre strøm efter en kalibrering. Dette er et generelt træk for fladskærme, fordi der efter kalibrering typisk er skruet ned for wauw-effekten, blandt andet med en lavere lysstyrke som resultat.
Kalibrering af LG LW650W
Nedenfor ser du en måling af billedkvaliteten på LW650W i skærmens standardindstillinger direkte udpakket fra kassen, dog med Eco-tilstanden slået fra.For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:
Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).
Standardindstillingerne giver farver der er for aggressive og overmættede og LG har tilføjet for meget kunstig skarphed. Men resultatet er ikke ekstremt, og vi har set værre.
Jeg målte en gamma, der steg fra fra 1,8 i mørke toner til 2,3 i den lyse tænder. I praksis betyder det, at mørke farver er for mørke og de lyse farver er lidt for lyse. Vi sigter efter 2,2 gamma. Farvetemperaturen blev målt til 7816 - for høj i forhold til vores 6500 Kelvin mål, hvilket betyder, at billeder på LW650W er for blålige og kolde i standard-indstillingerne. Dette er meget typisk for out-of-box indstillinger på tv.
Læs mere om hvad udtryk som farvetemperatur og gamma betyder for billedet i praksis i denne artikel: Hvordan ser det forkerte billede ud?
Jeg skiftede nu til skærmens Biograf-billedprofil og tog en ny måling.
Biograf-profilen er bedre, og selvom farvepræcisionen langt fra er perfekt i Biograf-indstillingen, giver den billedkvalitet, der er tættere på vores referenceniveauer.
Jeg foretog nu en kalibrering af LG LW650W. Her er mit resultat.
Efter kalibrering lykkedes det mig at få temmelig præcise farver og gamma tæt på 2,2. Farvetemperaturen er ikke langt fra vores 6500 Kelvin mål og jeg er tilfreds med resultatet.
Nedenfor er mine kalibrerede indstillinger.
![]() | |
Billedprofil: | Expert1 |
Backlight | 35 |
Contrast | 90 |
Brightness: | 50 |
V/H Sharpness: | 50 |
Color: | 50 |
Tint | 0 |
Dynamic Contrast | Off |
Noise Reduction | Off |
Mpeg noise reduction | Off |
Super resolution | Off |
Black level | Low |
Real Cinema | Off |
Color gamut | Standard |
Edge enhancer | Off |
xvYCC | Auto |
Color filter | Off |
Color temperature | Warm |
RGB Method | 2 points |
R contrast | 0 |
G contrast | -2 |
B contrast | 1 |
R brightness | -7 |
G brightness | 20 |
B brightness | 5 |
TruMotion | On/Off |
LED local dimming | Off |
Jeg brugte Expert1 profilen som udgangspunkt og kalibrerede LW650W med RGB (rød, grøn, blå) indstillingerne. Hvis du oftest ser Tv i dagtimerne, kan det være en god idé at hæve indstillingen kaldet backlight (baggrundslys).
Billedkvalitet på LG LW650W
I dette afsnit vil jeg gennemgå billedkvaliteten med de kalibrerede indstillinger.LG LW650W har en mat LCD-skærm og derfor opstår der kun minimale reflektioner fra vinduer og lamper. Den blanke ramme, giver dog en del reflektioner.
Lad min starte ud med at tage fat på diskussionen, som er opstået i kølvandet på præsentationen af Cinema 3D-teknologien, og hvorvidt denne påvirker 2D-billedkvaliteten negativt. Det er korrekt, at visse passive 3D-teknologier kan skade 2D-billedvkaliteten, men LGs Cinema 3D-teknologer påvirker ikke 2D-billedkvaliteat på nogen nævneværdig måde. Alle pixels gengives, som de normalt gengives, og har du således tanker om at købe LW650W med henblik på primært at se 2D, er det intet problem. På billedet nedenfor kan de ser, hvordan alle pixels gengives i et sort/hvid-mønster.
I kalibreringsafsnittet talte jeg om farvenøjagtighed, men farvenuancering er lige så vigtigt. Vi ønsker, at et Tv skal være i stand til at skelne og gengive alle de små skridt i farverne og vi bruger en flydende farvegradient (f.eks. en flydende overgang fra rød til sort) for at teste farvenuanceringen. Vi sigter efter en flydende farveovergang i vores test, uden"farvebånd".
Farvenuanceringen på LG LW650W er rimelig, men ikke helt i top. Vi så nogle farvebånd i de semi-mørke og mørke farver, hvilket indikerer, at panelet ikke skelner alle farver korrekt fra hinanden. LW650W er stort set på niveau med andre mid-end LCD-TV her.
SD-billedkvaliteten (fællesudtryk for Tv-signaler og DVD) er ganske god og på niveau med mange mellemprisklasse-Tv. Detaljegraden er forholdsvis høj, men jeg synes, at Samsungs Edge LED-baserede mellempris-Tv har en lille fordel her. Panasonics plasma-Tv, såsom G20 fra 2010, gengiver også bedre SD-billedkvalitet
HD-billedkvaliteten er smuk som altid og LW650W gengiver HD-billeder med masser af detaljer. Der opstår dog lidt problemer, når skærmen skal vise meget hurtige bevægelser. LW650W gengiver ikke hurtige sport og actionscener helt problemfrit og vi registrerede en smule sløring. LW650W er som sådan ikke en langsom skærm, men jeg mener stadig, at man skal kigge efter plasma-Tv eller de nye LCD-TV med scanning backlight for bedre gengivelse af bevægelse.
På den anden side bemærkede jeg ikke Overdrive slør (glorier omkring objekter i bevægelse), hvilket er en god ting. Input lag (forsinkelse på signalet fra det modtages til det vises på skærmen) varierer afhængig af de forskellige kredsløb, som er slået til på skærmen. Hvis du vil reducere input lag, bør du slå TruMotion systemet fra. Input lag blev målt til 25-30 ms med de kalibrerede indstillinger, hvilket er normalt for LCD-skærme.
LGs TruMotion system skal give mere flydende billeder på skærmen og svarer til de mange 100/200 Hz systemer, som hersker i dag. TruMotion klarer opgaven pænt og udglatter de fleste bevægelser, men i f.eks. sport ses en del artefakter i form af grums og fnidder omkring blandt andet fodboldspillerne. Personligt foretrækker jeg at slå systemet fra, mens andre foretrækker, at have det aktiveret, så forsøg selv.
LG LW650W har også en"LED local dimming"-funktion i menuen, men det er ikke en egentlig local dimming funktion. LW650W anvender Edge LED, hvilket betyder, at de små lysdioder er placeret rundt om LCD-panelet og ikke bagved. LG har dog planer om at frigive baggrundsbelyste LED-modeller med ægte local dimming senere i 2011 i form af deres Nano-fladskærme. Ægte local dimming åbner op for fantastisk flot gengivelse af sort.
Nedenfor har jeg målt sortniveau og kontrast.
![]() | ![]() | |
Sortniveau | 0.15 cd/m2 | 0.08 cd/m2 |
Lysstyrke | 242 cd/m2 | 120 cd/m2 |
Kontrastforhold | 1600:1 | 1500:1 |
Kontrastforhold +/- 100
Efter kalibrering målte jeg sort-niveauet til 0,08 cd/m2. Dette er ikke sammenligneligt med de bedste LCD og plasma-Tv i dag, og da også lidt over gennemsnittet. LW650W er baseret på et IPS-panel, og derfor havde vi heller ikke forventet et fantastisk sortniveau. I et rum med svag belysning, kan man nemt se, at sort ikke er kulsort, men i løbet af dagstimerne, klarer LW650W gengivelsen af mørke nuancer fint, på baggrund af det meget matte panel.
Shadow detail (skærmens evne til at skelne de mørkeste nuancer fra hinanden) er fair, men ikke fantastisk. De 2-3 mørkeste gråtoner blev gengivet ligesom sort. Det betyder, at man mister en smule detaljegrad i meget mørke filmscener og spil, men det er dog også ret typisk for LCD/LED-modeller i dag.
Herunder har jeg undersøgt LG LW650W i et helt mørkt rum for at se, om det er tendens til ujævnt lys; ofte kaldet backlight bleeding eller clouding.
LG LW650W har en smule ujævnt lys langs kanterne af panelet, men intet som kan karakteriseres som kritisk. Det er synligt fra tid til anden, men sammenlignet med andre Edge LED-baserede Tv, klarer 47LW650 sig pænt.
3D-billedkvalitet på LG Cinema 3D
Vi brugte PlayStation 3 og en 3D Blu-ray-afspiller til at teste 3D-film og 3D-spil.Opdateret 21-08-2011: LG har senere opdateret måden, hvorpå 3D skabes på deres Cinema 3DTV. Derfor har vi bragt en opdatering af 3D-delen af testen her: Opdatering af LG Cinema 3D test
LGs 3D-briller til deres Cinema 3D er såkaldte polariseret 3D-briller, som du også kender fra biograferne. De vejer stort set ingenting, kræver ingen batterier og giver ingen flimmer. Og vigtigst af alt; prisen på polariserede 3D-briller er næsten latterlig lav. LGs briller kommer i mange forskellige varianter og standardudgaven er sort, men der findes også denne funky røde variant.
Jeg vil ikke sige så meget omkring 3D i almindelighed og hvad du bør forvente dig af 3D, men i stedet henvise til vores Panasonic VT20 anmeldelse for en generel 3D introduktion.
I denne test vil jeg undersøge 3D dybde, 3D billedkvalitet, 3D crosstalk og endeligt inkludere en lille sammenligning med nogle af de andre 3DTV på markedet.
Hvis du vil vide mere om forskellene mellem aktiv 3D og passiv 3D (LG kalder det Cinema 3D) foreslår jeg, at du læser denne artikel: Aktiv 3D vs. Passiv 3D (Cinema 3D).
For kort at opsummere, så bør det siges, at den passive 3D-teknologi i teorien halverer den horisontale opløsning, fordi billederne til henholdsvis højre og venstre øje ligger i samme billede. Med den aktive 3D-teknologi (som alle 2010 3DTV og de fleste 2011 3DTV anvender) deler man billeder til højre og venstre øje op i forskellige billeder, så der leveres Full HD-opløsning.
På den anden side - igen teoretisk – har passive 3D-TV har ingen crosstalk (dobbeltbilleder), ingen flimmer og er ikke generende for øjnene. Det var den teoretiske del, men hvad med realiteten? Lad os gå videre til at tale om det med det samme.
Jeg sammenlignede LGs Cinema 3D TV med passiv 3D-teknologi med et Panasonic GT30, der anvender den aktive 3D-teknologi op mod hinanden på testbænken.
I praksis kunne jeg se en forskel på detaljegraden. LGs Cinema 3DTV har et lidt blødere 3D-billede end Panasonics 3D plasma-Tv. Faldet i opløsning er synligt, men dog ikke markant. LG LW650W viser stadig detaljerede 3D-billeder og 3D-dybden på de to Tv er mere eller mindre identisk.
Jeg vil gerne inkludere et lille forslag til kommende ejere af LGs Cinema 3DTV før jeg går videre. LG LW650W er fra start indstillet i standard billedprofilen. Jeg foreslår, at du bruger de indstillinger, som er angivet i forrige afsnit (blot med højere lysstyrke), og så er det helt bestemt formålstjenligt at sænke indstillingen kaldet skarphed. LG LW650W har for meget kunstig skarphed i 3D, hvilket giver en kunstig effekt, og derfor bør du sænke indstillingen i skærmens menu til 5-10 i stedet for 50. Men lad os prøve at grave dybere.
Som sagt før, så har LG Cinema 3D LW650W et lidt blødere 3D-billede end Panasonic GT30. Du stadig føler, at det er et 3D-billede i HD-opløsning, men billedet mangler en smule detaljegrad. På den anden side har LG Cinema 3D LW650W mange andre fordele. Først og fremmest er crosstalk (skygger i billeder, når venstre og højre billede blandes sammen) ekstremt lav. Det er ikke elimineret, men det er næsten usynlig og lavere i vores stresstest end på Panasonics 3D plasma-Tv, selv om vi har rost Panasonic til dens lave crosstalk i fortiden. Og i forhold til mere eller mindre alle 3D LCD/LED-modeller fra 2010, kommer LGs Cinema 3D ud som en overlegen vinder – primært fordi alle 3D LCD/LED-fladskærme fra 2010 led af for markant crosstalk. Det gør også LGs Cinema 3D til den bedste 3D LCD/LED fladskærm på markedet!
3D-brillerne er super. Det er ekstremt lette og jeg oplevede hverken flimmer eller belastning af mine øjne. Endvidere lader brillerne lys passere næsten frit, hvilket specielt er relevant hvis du ser 3D i en oplyst stue.
Det sidste punkt, jeg vil komme ind på er et negativt punkt. Vi anbefaler normalt, at man sidder tæt på et 3DTV for bedste oplevelse, men med LGs Cinema 3D bør man ikke sidde for tæt på. Hvorfor? Fordi så kan man se de små pixels – eller linjer er måske mere korrekt at sige. De polariserede 3D-briller fungerer ved at adskille de lige linjer i billedet fra de ulige linjer og dernæst projektere linjerne til hvert øje. Derfor ser man kun se lige linjer med det første øje og de ulige linjer med det andet øje, og denne effekt er synlig, hvis du sidder tæt på LCD-panelet. Se billedet nedenfor. De manglende linjer i den hvide skrift, som siger ”Freeman” er dem, som vises gennem det andet brilleglas i 3D-brillerne.
Jeg bemærkede også, at når der panoreres over eksempelvis en fodboldbane, ser man små artefakter fra disse linjer i billedet, hvilket skyldes det samme.
Overvej derfor at gå op i størrelse, hvis du planlægger at købe et Cinema 3DTV fra LG fremfor at ryk tættere på skærmen.
Så er Cinema 3D det nye hotte? Det har jeg ikke et definitivt svar på, men Cinema 3D har bestemt en mase fordele i forhold til aktiv 3D, herunder intet flimmer, ingen batterier, mindre belastning af øjnene, billigere og lettere 3D-briller og stort set ingen crosstalk. På den negative liste finder vi den lidt lavere 3D-opløsning og linjer i 3D-brillerne, hvis du sidder meget tæt på Tv’et.
De presserende spørgsmål er naturligvis; opvejer fordelene ulemperne? Og er Cinema 3D en bedre 3D-teknologi? Jeg kan ikke besvare spørgsmålene med et simpelt ja eller nej, fordi det afhænger af dine behov. Hvis du vil have absolut bedste 3D-billedkvalitet, er Cinema 3D ikke sagen, men hvis du kan nøjes med lidt mindre (det kan de fleste), så er Cinema 3D muligvis helt perfekt for dig. En ting kan jeg dog konkludere. LGs Cinema 3D-teknologi er en ”bredere” 3D-teknologi, og jeg synes det er sigende, at kalde Cinema 3D for 3D for masserne.
PC & mediecenter
Hvis du ønsker 1:1 pixelmapping skal du sende en 1920x1080 opløsning fra dit Media Center og vælge"Just scan" skærmformatet.Betragtningsvinkler
Betragtningsvinklerne på LG LW650W er forholdsvis brede, hvilket også var forventet, da skærmen anvender et IPS-panel. Der ses en mindre ændring i farver fra brede vinkler, men LW650W er i den gode ende af LCD-TV.Kontrasten og dybden i sort reduceres dog fra brede vinkler og den sorte farver fremstår synligt mere gråligt fra brede vinkler.
Lydkvalitet
Højttalerne i LW650W er ikke særlig kraftige, hvilket også var forventet. De er svagere en flere af LGs tidligere Tv, men dog på niveau med mange tynde Edge LED-baserede fjernsyn, som måler 3-4 centimeter i dybden.Til film, spil og musik anbefaler jeg separate højttalere.
Konklusion
LGs nye Smart TV-platform har potentiale, men App markedet er endnu ikke tilgængelig og internet browseren kræver en endelig opdatering før Smart TV systemet er helt oppe i gear. Derfor er det svært at sige noget definitivt omkring LGs eventyr ud i internet-verdenen, men Smart TV fra LG er bestemt noget vi vil holde øje med i fremtiden, da de har spændende muligheder.I testen har vi naturligvis fokuseret en del på 3D-billedkvalitet, fordi LG med Cinema 3D har introduceret en helt ny 3D-teknologi, som skal konkurrere med de aktive 3D-fladskærme med dyre 3D-briller. Og Cinema 3D er bestemt et interessant alternativ. På trods af lidt mindre detaljerede 3D-billeder, har Cinema 3D tonsvis af fordele, såsom næsten ingen crosstalk (dobbeltbilleder), billigere og lettere 3D-briller, intet behov for batterier og ingen flimmer. De polariserede 3D-briller belaster også øjnene mindre over længere perioder med 3D-kiggeri. Baseret på hvad vi har fundet i testen, mener jeg, at LG med Cinema 3D har skabt ”3D for masserne”. Det er lettere, billigere og giver en god oplevelse. Velkommen Cinema 3D; du har potentiale.
Søger du den absolut bedste 3D-oplevelse, fås det dog stadig med plasma-Tv, som f.eks. Panasonic GT30.
2D-billedkvalitet på LG LW650W ligger i middelklassen og svarer til andre mellempris-Tv i samme klasse. Farverne er forholdsvis præcise og responstiden er hurtig nok til det meste brug. Sort er ikke helt dyb nok, og vi så også en smule ujævnt lys fra LW650W, der anvender Edge LED.
Alt i alt er LW650W er et godt Tv og Cinema 3D-teknologi er interessant på mere end ét niveau. Det er ikke en revolution, men en langt mere mainstream 3D-teknologi, primært på grund af de ekstremt billige 3D-briller. Den lave crosstalk medfører også, at LGs Cinema 3D er den bedste 3D LCD/LED-fladskærm i dag. 2D-billedkvalitet er fornuftig, men udkonkurrerer ikke konkurrenterne i samme prisklasse. Smart Tv-systemet mangler stadig en opdatering for at få alle funktionerne med, men holder det hvad det lover, er LW650W helt bestemt en model, som du bør holde øje med i de kommende måneder. Hvis du kigger efter en 3D-fladskærm, kan vi hvert fald varmt anbefale at tage et kig på LG Cinema 3D.
Opdateret 21-08-2011: LG har senere opdateret måden, hvorpå 3D skabes på deres Cinema 3DTV. Derfor har vi bragt en opdatering af 3D-delen af testen her: Opdatering af LG Cinema 3D test
Cinema 3D bliver også tilgængelig i de billigere LW550W og LW450N modeller.
Pris og forhandler:
42" | 47" | 55" |
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | ![]() |
3D-billedkvalitet uden crosstalk | Sortniveau | Stuen |
Smart TV platform med potentiale | Mindre detaljerede 3D-billeder end aktive 3DTV | Hjemmebiografen |
Langt billigere 3D-briller | En smule ujævnt lys | 3D konsolspil |
Stik peger nedad og til siden | Højttalerne | |
Ingen flimmer ved 3D |
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev eller RSS feeds for at modtage besked, når nye anmeldelser er online. Vi anmeldeler snart Dell ST2220T, Panasonic DT30, Sony EX720, Samsung D8000 & Eizo SX2762.